Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:46 17.07.2025 Ritzau

Datatilsyn stiller nye krav til DR-login

Datatilsyn stiller nye krav til DR-login

Datatilsynet er forundret over, at DR ikke kan tilbyde frivillig løsning uden login på DRTV. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Datatilsynet har bedt DR om at undersøge en løsning, hvor seere kan se indhold på DRTV uden at logge ind.

Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal DR redegøre for hvorfor.

Det fremgår af spørgsmål, som Ritzau har fået aktindsigt i, stillet af Datatilsynet til DR.

DR har blandt andet argumenteret for, at løsningen skal imødegå de brugere, der forventer, at DRTV har de samme funktionaliteter som andre streamingtjenester.

- Det står imidlertid ikke klart, hvorfor DR - med hensyn til den enkelte bruger - ikke kan stille DRTV til rådighed, hvor login er et frivilligt tilvalg, lyder det fra Datatilsynet i et spørgsmål til DR.

De nye krav er endnu et kapitel i Datatilsynets undersøgelse af nødvendigheden af at indsamle personoplysninger fra DRTV's brugere.

Datatilsynet har til opgave at føre tilsyn med, at borgernes databeskyttelse overholdes.

SENESTE NYT

Flere nyheder