sportsjournalistik

Danske journalister vil kappe båndene: Norske kolleger frataget nominering efter boykot af Qatar

Prominente danske sportsjournalister vil have Danske Sportsjournalister til at kappe alle bånd til det internationale sportsjournalistforbund AIPS, efter dets reaktionen på de norske journalisters boykot af prisoverrækkelse i Qatar. (Opdateret 15:03 med interview med AIPS-præsident Gianni Merlo)

Tre norske journalister er blevet frataget muligheden for at vinde en prestigefuld international journalistpris for sportsjournalistik, der uddeles af det internationale sportsjournalistforbund AIPS.

Det skyldes, at de tre norske journalister har nægtet at deltage i prisoverrækkelsen, som finder sted på det kritiserede Khalifa-stadion i Doha i Qatar, hvor Amnesty har dokumenteret en lang række krænkelser af migrantarbejderes arbejdsforhold.

Det bekræfter en af journalisterne fra avisen VG, Anders Christiansen, over for Journalisten:

”Det er både ærgerligt og mærkeligt. AIPS har en regel, der siger, at man skal være til stede for at kunne vinde. Men burde det ikke være kvaliteten af det journalistiske håndværk, der afgør det?” skriver han.

Dansk solidaritet

AIPS’s reaktion på boykotten fra nordmændene har fredag fået en lang række danske sportsjournalister til at opfordre foreningen Danske Sportsjournalister til at kappe alle forbindelser til AIPS.

Det fremgår af et tweet fra sportsjournalist Søren Lissner fra Politiken, der er en af de 22 underskrivere på brevet.

I brevet skriver de 22 danske journalister:

”Når en organisation som AIPS, med vores egen formands ord, er så ”tonedøv”, at den netop nu lægger sin prisfest i Qatar med budskabet om, at det er her, alle journalister drømmer om at være, så er det udtryk for en organisation, der klart har bekendt kulør og ladet sig opsluge af ørkenstatens forsøg på at renskure sig selv,” lyder det.

”Medlemskabet af Danske Sportsjournalister må aldrig ende et sted, hvor man kan stille spørgsmål ved vores troværdighed og uafhængighed. Derfor ser vi ingen andre veje, end at Danske Sportsjournalister kapper båndene til AIPS,” lyder det videre i skrivelsen.

Brite overtager pladsen

AIPS mente oprindeligt, at de norske journalisters projekt om overgreb i idrætsverdenen var blandt de tre bedste projekter, men har efter meldingen om det norske boykot fjernet det norske projekt fra listen.

Det er blevet erstattet af et projekt af den britiske journalist Nick Hope, der for BBC har skrevet om en syrisk atlet til de paralympiske lege.

”AIPS mente oprindeligt, at vores arbejde med seksuelle overgreb i norsk sport var blandt de tre bedste i verden sidste år. Men da vi ikke ønsker at blive hyldet på et fodboldstadion i Doha i Qatar, mener de det åbenbart ikke længere. Det ræsonnement giver ikke mening for mig,” oplyser Anders Christiansen, der er nomineret sammen med Martin S. Folkvord og Christina Paulus for graverserien ’Idrætsovergrebene’ i avisen VG.

I første omgang takkede journalisterne fra VG skeptisk ja, da de troede, at prisoverrækkelsen ville finde sted på et hotel i Doha, men takkede så nej, da de fandt ud af, at ceremonien ville finde sted på selve stadionet. Han og kollegerne mener ikke, at de med god samvittighed kan deltage i en ceremoni med pomp og pragt på et fodboldstadion i Qatar et halvt år inden VM, der fortjener et kritisk blik fra den samlede presse.

”Et fodboldstadion i Doha er for mig ikke det rette sted at hylde fri og uafhængig journalistik,” lyder det fra Anders Christiansen.

AIPS: Mærkelig kritik

Journalisten har været i kontakt med AIPS-præsident Gianni Merlo, der lige nu er i Doha, hvor han forbereder prisoverrækkelsen.

Han fortæller, at det er et krav fra AIPS, at man deltager fysisk, hvis man skal være en del af konkurrencen.

Gianni Merlo finder det mærkeligt, at Anders Christiansen først takkede nej til invitationen, da han og de norske kolleger fandt ud af, at prisoverrækkelsen skulle finde sted på stadionet.

”Hør her, hvad er forskellen på et hotel i Doha og stadion i Doha? Hvad er det store problem?” siger han.

Er det ikke en pris, der handler om at hylde god journalistik, og ikke om man fysisk kan deltage i Doha eller ej?

”De andre på listen er også gode journalister. De øverste fem, vi vælger ud fra, er eliten,” siger han.

Ifølge Anders Christiansen gør det en stor forskel, at man placerer prisoverrækkelsen på et stadion, hvor der også skal spilles VM-kampe til november.

”Det var aldrig et tema, at vi skulle stå på et VM-anlæg og modtage en pris, da AIPS kontaktede os første gang. Først senere kom nyheden om, at AIPS Awards blev lagt på Khalifa-stadionet. Der oplevede vi, at man gik over en grænse, og at det ikke længere var ok,” oplyser han til Journalisten.

”Ved at lade os hylde på et VM-anlæg, som er kritiseret af Amnesty for brug af tvangsarbejde, ville det være vanskeligt at komme tilbage seks måneder senere og lave kritisk journalistik på samme stadion,” fortsætter han.

Ifølge Anders Christiansen sætter AIPS sine medlemmer i en helt umulig situation og burde som organisation have vidst bedre. Derfor er han også glad for debatten og støtten fra de danske kolleger.

Tror på, at pressen kan arbejde frit

Til kritikken fra de danske journalister siger Gianni Merlo, at man fra dansk side skyder ved siden af. Kritikken undrer ham også, da han synes, at de danske sportsjournalister typisk er inaktive i det politiske arbejde med AIPS.

Han mener ikke, at man kan dømme situationen for pressefrihed i Qatar, hvis man ikke har været der. Og han mener også, at man netop ved at placere arrangementet i Qatar er med til at påvirke landet i den rigtige retning.

Kan journalister fra Europa arbejde lige så frit som derhjemme?
”Det tror jeg. Det håber jeg. Men hvad mener du med frit? At man må gå ind på privat grund, hvor de siger, at man ikke må gå hen? Eller gå frit rundt i det hele taget? Jeg har altid gået rundt uden problemer. Og de folk, der skal arbejde her, kommer ikke til at være i fare,” siger han.

Ifølge Qatars regering gik norske journalister ind på privat grund, da de i slutningen af sidste år blev anholdt og tilbageholdt i Qatar.

”Min personlige holdning er, at det er nødvendigt at tage til lande, der er åbne for forandringer. For hvis man lader dem være i fred, vil de aldrig ændre sig,” fortsætter Gianni Merlo.

På de officielle lister står det dog skidt til med både menneskerettigheder og pressefrihed i Qatar. I år landede Qatar på en 119. plads ud af de 180 lande på pressefrihedsindekset, som laves af Journalister Uden Grænser (RSF).

Opdateret 15:03 med interview med AIPS-præsident Gianni Merlo.