Der er i danske såvel som internationale mediekredse en bred opfattelse af, at techgiganter har brugt ophavsretsbeskyttet materiale fra medierne til at træne kunstig intelligens-systemer (AI) til at give gode og troværdige søgeresultater.

Den formodning er fra Danske Mediers side så stærk, at man nu har foreslået Folketingets Kulturudvalg at arbejde henimod at indføre omvendt bevisbyrde på området.

Det fremgår af en række forslag, Danske Medier sammen med forhandlingskollektivet DPCMO har sendt til kulturudvalget.

Selskaberne bag AI-modellerne har nemlig hverken indhentet tilladelse til at bruge materialet i træningen af systemerne – eller betalt for at bruge materialet.

”Det har været en gentagende udfordring, hvor medierne både gennem mægling, mediation og ophavsretslicensnævnet har forsøgt at få selskaberne til at indgå aftaler,” forklarer Dicle Duran Nielsen, administrerende direktør for Danske Medier.

”Da det har vist sig at være rigtig svært, foreslår vi nu nogle konkrete løsninger, vi har sendt ind til Kulturudvalget,” fortsætter hun.

Har hentet store mængder

Første punkt i forslagene er at indføre en formodningsregel og omvendt bevisbyrde, så det ikke er op til medierne at bevise, at deres indhold er blevet brugt uden tilladelse og uden betaling. I stedet skal techselskaberne bevise, at de ikke har brugt materialet.

”Det er så massive mængder af værker, der er trænet på, og de vil ikke udlevere data om, hvad der er trænet på. Fordi techselskaberne ikke er transparente og tilbageholder oplysninger, må vi have en formodningsregel om, at der er trænet på indholdet,” siger Dicle Duran Nielsen.

Men hvordan skal de kunne bevise, at de ikke har trænet på det?

”Det er deres teknologi og deres brug af datasæt. Derfor må de også kunne redegøre for dem. Hvis de ikke kan bevise, at de ikke har brugt beskyttet materiale, er det i sig selv et tegn på, at de fortier oplysninger.”

”Vi har talt med nogle teknikere og forskere om, om man kan bevise, hvad der er trænet på. Det siger de, at man sagtens kan. Derfor vil techselskaberne godt kunne bevise, at de har trænet på noget indhold, men at de ikke har trænet på vores medlemmers indhold. Det er sådan, vi forstår teknikken bag,” siger Dicle Duran Nielsen.

Blandt andet tjenesten Common Crawl har ulovligt hentet og gemt indhold fra danske mediehuse for at stille de data til rådighed for træning af AI-modeller. Den praksis stoppede i 2024, hvor RettighedsAlliancen bad Common Crawl om at stoppe den praksis og fjerne dansk mediehold.

”Vi ved fra Common Crawl, at de har høstet medieindhold i massive mængder. Derfor må vi sige, at vi har en formodning om det, og med en juridisk formodningsregel kan vi hurtigt komme videre i forhold til en aftaleforhandling og betaling for rettighedsbrug,” siger Dicle Duran Nielsen.

Vil have mere åbenhed

Techgiganternes størrelse i forhold til mediehusene er en anden årsag til, at Danske Medier mener, at bevisbyrden bør ligge hos selskaberne.

”Det, techselskaberne kan gøre, er at give indsigt i datasæt om deres modeller, og hvad de er trænet på. Eller de kan redegøre for de datasæt, når rettighedshaverne stiller spørgsmål om datasæt,” siger Dicle Duran Nielsen.

De fem forslag fra Danske Medier og DPCMO har alle det samme formål – nemlig at styrke ophavsretten i en tid, hvor AI vinder frem. Forslagene, der ligger i tråd med regeringens ekspertgruppe på området, blev også præsenteret på et møde mellem Danske Medier, DPCMO og kulturudvalget i forrige uge.

”Der var stor politisk opbakning og forståelse for de forslag. Så jeg håber, at politikerne følger op på vores løsningsforslag og hjælper os med dem, så vi får nogle konkrete værktøjer, for vi står over for en rigtig svær og ulige forhandlingssituation med techgiganter, der ikke gider at møde op og ikke gider at indgå aftaler,” siger Dicle Duran Nielsen.