DR's P1 Morgen fokuserede i påsken på generativ kunstig intelligens over tre dage i timelange programmer. Der var masser af gode indslag og super gode kilder med dyb viden, som fortalte om fordele og ulemper ved den voksende teknologi, hvor man kan skabe menneskelignede tekster, lyd og billeder.

Flere kilder sagde, at de havde en meget stor bekymring: At de generative AI tjenester er ejet af Trumps venner i USA.

En enkelt kilde, Radikales Stinus Lindgren, påpegede i den politiske debat, at der findes gode europæiske alternativer, som vi bør bruge og investere i.

Hverken politikerens eller de mange kilders bekymring om, at vi er i gang med at opbygge en ny afhængighed til amerikansk Big Tech, blev fulgt op.

I stedet hørte vi om ChatGPT (behøver ingen introduktion) og endnu mere om Claude, der er er ejet af den amerikanske konkurrent Anthropics, og som igennem en række år har hjulpet USA med at udpege bombemål, også i Iran og sandsynligvis også skolen, hvor over 100 børn blev dræbt.

Nu skal det ikke kun handle om P1 Morgen, der er mit yndlingsprogram. De fleste danske medier gør hver dag indirekte reklame for de amerikanske tjenester, de bruger dem selv, nævner dem med brandnavn, og genererer musikstykker med dem uden at gøre opmærksom på striben af etiske udfordringer ved AI, som jeg ikke skal komme ind på her.

Alle, der underviser journalister i generativ AI, underviser også primært i de amerikanske tjenester.

Det mindede mig om, hvad der skete for 20 år siden, da Facebook kom frem.

På alle kanaler nævnte radio og tv 'Facebook' igen og igen, og de trykte medier var ikke bedre. De behandlede Facebook, som om det var en neutral infrastruktur.

Samtidig døde det ene europæiske sociale netværk efter det andet. Ja, det er er der selvfølgelig også andre gode grunde til, men lad os tage bare et eksempel:

Norske Nettbyen ejet af Schibsted var i hastig udvikling og blev brugt af hundredtusindvis af nordmænd, var eksporteret til Sverige og stod klar til at indtage resten af Europa, men så forbød norske skoler det, fordi de var så trætte af at eleverne brugte al deres tid derinde. Så tog Facebook det marked, og Nettbyen lukkede.

På samme tidspunkt fik de fleste medier sammen omdannet begrebet at 'søge' til at 'google'. Det blev senere optaget i Nudansk Ordbog, som er meget præget af de publicistiske mediers ordforbrug.

Igennem årene er den ene europæiske søgemaskine efter den anden lukket. De to, der har overlevet, Ecosia og Qwant, kæmper stadig, for de fleste 'googler' stadig og bruger Googles browser Chrome, selv om det er den eneste store browser, der for alvor indsamler data om os, inklusive alt det vi laver på andre websites (alternativ: norske Vivaldi).

Disse eksempler blot for at sige, at vi er i gang med at gentage vores fejl. Når vi taler generativ AI, har vi faktisk reelle alternativer, som langt hovedparten af AI-brugerne ville være tilfredse med. Der er kun nogle få, især mænd, der er besatte af generativ AI og så kodere, som siger det kun er de amerikanske, der duer.

Vi har franske chat.mistral.ai som heldigvis vokser i andre europæiske lande, men som er ret ukendt i Danmark, og som medierne nærmest aldrig nævner. Flere europæiske regeringer er bevidste om at bruge og købe europæisk, og der kommer nok også snart krav om det i EU - ligesom der både i USA og Kina allerede er krav om at købe nationalt.

Mange bruger også Mistral, men i Danmark har vores Folketing valgt at købe Microsofts CoPilot licenser til alle - samtidig med at Version2 har beskrevet, hvordan Microsoft har fået alt for meget magt og har sat priserne op gennem de senere år.

Der er også schweisiske Lumo (fra Proton), som er et godt alternativ, selv om det ikke er en grundmodel som Mistral (og flere af de amerikanske).

Den bygger ovenpå andre åbne grundmodeller såsom Mistral eller kinesiske grundmodeller, der typisk er åbne og brugbare for andre, og så Llama fra Meta, der dog for nylig har besluttet at lukke deres nyeste modeller ned for andre.

Også danske chat.dk, som bygger ovenpå andre grundmodeller, er ret god, og den er trænet på flere danske data end nogen andre, da den er ejet af Ordbogen A/S, som ejer de fleste danske opslagsværker.

Heldigvis har vi en undergrund af borgere og forbrugere, der arbejder for, at vi åbner øjnene for europæisk og open source tech.

Senest med Danmark Skifter-kampagnen, som jeg selv har rådgivet. Der skal dog meget mere til på institutionelt niveau.

Den ofte ukritiske mediedækning af AI overlader et alt for stort ansvar til den enkelte dansker. For det er slet ikke kun den enkelte danskers ansvar at bruge og købe europæisk. Det er et fælles ansvar. Fuldkommen som med klimaet.

Virksomhederne, politikerne, organisationerne, medierne og borgerne er sammen om at komme ud af den uafhængighed og opbygge en europæisk tech-sektor, der bygger på vores egne demokratiske værdier.

Pernille Tranberg var med i den tidligere regerings ekspertudvalg omkring tech-giganter, der fremlagde en rapport ultimo 2024 (altså før Trump blev indsat for anden gang) om at vi er nødt til at satse meget mere på europæisk tech. Hun har i 15 år vedligeholdt denne liste over alternativer til Big Tech dataethics.eu/tools