Det lyder umiddelbart fornuftigt, at EU-Kommissionen med et forslag til den såkaldte Media Freedom Act vil skabe bedre vilkår for medier i de EU-lande, hvor medierne bliver presset af politisk indblanding og censur.

Der er bare en hage ved forslaget, som blev præsenteret i slutningen af sidste uge, lyder det fra brancheorganisationen Danske Medier.

”Kommissionen skyder langt forbi målet, når den foreslår at håndtere problemerne i enkelte medlemsstater med en bred og indgribende EU-lovgivning i mediemarkeder som fungerer,” siger Danske Mediers administrerende direktør, Mads Brandstrup, i en pressemeddelelse.

”Medier er i dag reguleret i national lovgivning – og sådan skal det blive ved med at være. Forslaget bør under ingen omstændigheder krænke nationale kompetencer på medieområdet, og initiativet bør alene bidrage til at styrke europæiske medier på måder, hvor EU har kompetencer og som ikke skader velfungerende medier eller deres selvstændighed,” tilføjer han.

Frygter indblanding i Danmark og Tyskland

EU-Kommissionen foreslår blandt andet, at der skal kræves større åbenhed om, hvem der ejer private medier, mens public service-medier ifølge kommissionen bør have ro om deres budget, så det ikke kan bruges som et politisk pressionsmiddel. Derudover skal det også sikres, at forskellige politiske holdninger kommer til udtryk i public service-medierne.

Samtidig foreslår kommissionen, at der bliver oprettet et organ kaldet European Board for Media Services, som skal udarbejde retningslinjer på medieområdet, og som kan udtale sig om beslutninger, der påvirker medierne.

Målet med forslaget er, at medier skal beskyttes mod politisk indflydelse og skal også sætte ind over for spionage mod journalister. EU-kommissæren for værdier og gennemsigtighed, Vera Jourova, fremhævede blandt andet Polen og Ungarn som eksempler på EU-medlemslande, hvor der bliver lagt pres på medierne.

”Igennem de senere år har vi set forskellige former for pression mod medier. Det er på høje tid, at vi handler,” sagde Vera Jourova ved præsentationen af forslaget.

Det er dog ikke et forslag, der vækker ovenud begejstring i Tyskland og blandt danske EU-parlamentarikere, der frygter, at EU-Kommissionen vil begynde at blande sig i medielandskabet i Danmark og Tyskland.

”Medier er national kompetence, så jeg er skeptisk over for tiltag, som øger EU’s indflydelse på mediemarkedet i lande som Danmark, der slet ikke står over for de samme udfordringer som i Ungarn og Polen. Der er behov for at skelne,” siger Morten Løkkegaard, medlem af EU-Parlamentet for Venstre.

Ser positivt på grundlaget

Morten Løkkegaard sidder med i forhandlingerne om forslaget, og Danske Medier vil i den kommende tid følge forhandlingerne tæt. Og trods sin skepsis ser Danske Medier umiddelbart positivt på forslaget.

”Først og fremmest skal det slås fast med syvtommersøm: Danske Medier ser med bekymring mod de EU-medlemsstater, som krænker den frie presses uafhængighed og journalisters ytringsfrihed og beskyttelse.”

”Det er en dagsorden, som vi kæmper for hver eneste dag, og som vi mener har helt afgørende betydning for sammenhængskræften i vores samfund. Vi ser derfor også positivt på selve grundlaget for forslaget, som er at skabe bedre beskyttelse fra statslig indblanding,” siger Mads Brandstrup i pressemeddelelsen.

Danske Medier fremhæver dog også, at foreningen vil genoverveje sin holdning til forslaget og potentielt anbefale at afvise det i sin helhed, hvis der ikke sker ændringer i teksten.