Danske faktatjekkere er med i protestbrev til YouTube: De svigter deres ansvar

Faktatjek-medier fra 40 lande er gået sammen om et åbent brev til YouTubes øverste chef. De vil have YouTube til at tage mere ansvar for indholdet. Opdateret 09.06

En gruppe på over 80 faktatjek-organisationer mener ikke, at YouTubes nuværende politikker gør nok for at bekæmpe spredningen af falske narrativer, misinformation og desinformation.

Derfor er faktatjekkerne fra over 40 lande gået sammen om et åbent brev til YouTubes topchef, Susan Wojcicki, som de ønsker at mødes med til en snak om forbedringer af platformen. Blandt underskriverne på det åbne brev finder man også danske TjekDet:

”Vi oplever, at YouTube lægger platform til spredning af misinformation og desinformation, som kan skade den demokratiske debat,” siger TjekDets chefredaktør, Thomas Hedin, om grunden til, at TjekDet er på listen af underskrivere.

I det åbne brev opfordrer man YouTube, som ejes af Google, til en højere grad af gennemsigtighed i forhold til, hvordan misinformation og desinformation kan rejse rundt på platformen. For nuværende gør YouTube primært brug af sletning af indhold, hvis det ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning, er lavet i en hadefuld tone eller er injurierende.

Men ifølge underskriverne er det ikke nok.

”Her mener vi, at YouTube svigter sit ansvar. Ikke bare i forhold til at tillade, at indholdet spredes, men også tillade, at man kan have en falsk profil, så man ikke kan spore, hvor indholdet kommer fra,” uddyber Thomas Hedin.

Flere initiativer

Facebook, YouTube og Twitter har i løbet af de seneste år søsat en række initiativer til at bekæmpe spredning af misinformation på platformene. For eksempel gik det verden rundt, da Twitter og YouTube udelukkede tidligere præsident Donald Trump fra platformene af netop den grund.

Derudover har de tre forskellige virksomheder også i varierende grad samarbejdet med faktatjekkere. Facebook har samarbejdet med International Fact Checking Network, der er etableret af det i journalistkredse anerkendte Poynter Institute i delstaten Florida i USA. Netværket består af 80 faktatjek-organisationer, der omfatter i alt 60 sprog.

YouTube samarbejder med en række udgivere i adskillige lande om at tjekke falske oplysninger, men ifølge underskriverne er systemet ikke omfattende nok.

Ifølge underskriverne er det nemlig ikke det mest oplagte bare at slette indhold. Man kommer længere ved at imødegå misinformation, lyder det.

”Egentlig er vi imod, at man sletter indhold, for vi vil langt hellere give brugerne muligheder for kontekst og information om, at der kan være hele eller halve usandheder i det, man ser. At slette indhold går vi ikke ind for, da det også gør det sværere at tage fat i folk, henvende sig til dem og sige, at der er noget galt med indholdet, og at vi synes, de skal vide det,” siger Thomas Hedin.

En særskilt pointe i det åbne brev er, at det især er lande, hvor man taler andre sprog end engelsk, der kan være et problem. Blandt andet i Brasilien og Filippinerne mener underskriverne, at der foregår omfattende og systemisk desinformation via YouTubes platforme, og at bagmændene ufortrødent kan fortsætte.

Ifølge CNN Business har der været en række møder mellem YouTube og underskriverne, men man savner stadig at mærke forandringerne på selve platformen.

”Intet ændrer sig,” siger Cristina Tardáguila, som har stiftet den brasilianske faktatjek-organisation Agencia Lupa, til CNN Business. Hun siger, at meningen med brevet er at lægge et tungt pres på YouTube.

YouTube: Under 1 procent 

YouTube-talsperson Elena Hernandez siger til CNN Business:

”Faktatjek er et helt afgørende værktøj til at hjælpe seerne af indhold med at træffe deres egne informerede beslutninger – og samtidig blot en del af et større puslespil i forhold til at begrænse spredningen af misinformation.”

Ifølge YouTube er under 1 procent af det sete indhold misinformation eller noget, der læner sig op ad misinformation. Desuden er omtrent 0,21 % af alle visninger ulovligt indhold, som senere bliver fjernet.

”I årenes løb har vi investeret kraftigt i alle lande for at lede brugerne i retning af autoritativt indhold, reducere spredningen af misinformation og fjerne krænkende videoer. Der er allerede sket meget store fremskridt på den rejse. Når det er sagt, leder vi altid efter effektive måder at forbedre os på. Og vi fortsætter med at styrke det arbejde – i fællesskab med faktatjekmiljøet,” siger Elena Hernandez i udtalelsen.

YouTube har også iværksat en række tiltag for at bekæmpe misinformation og desinformation under coronapandemien.

Hvis du for eksempel søger på Covid-19 i søgefeltet på YouTube, vil der øverst dukke en blå boks op, hvor der linkes til Sundhedsstyrelsens seneste nyheder om sygdommen. I USA har YouTube også fjernet republikanske politikere fra platformen, da man vurderede, at de spredte desinformation om Covid-19.

Opdateret kl. 09:06 den 13. januar: I første udgave af artiklen fremgik det, at Facebook havde etableret faktatjeknetværket International Fact Checking Network. Det er dog retteligt Poynter Institute, der i sin tid etablerede netværket. Det er dog en betingelse fra Facebooks side, at man skal være anerkendt af netværket, hvis man skal levere faktatjek for Facebook. 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right