Som journalist har Laura Bøge Mortensen i årevis været optaget af, at få forskellige mennesker i tale og repræsentere både køn og etnicitet.

Men på et område havde hun været blind. Det indså hun, da hun for fire år siden blev mor til en datter, der få måneder efter fødslen viste sig at have muskelsvind.

”Det ændrede min måde at se verden på. Ikke mindst ændrede det den måde, jeg ser på min branche,” siger Laura Bøge Mortensen, der er journalist på dr.dk.

”Jeg opdagede pludselig, at der ikke var særlig mange mennesker med et synligt, fysisk handicap i medierne. Når der endelig var nogen, handlede historierne om nedskæringer i kommuner eller sager i Ankestyrelsen – altså historier, der netop handler om handicap,” fortsætter hun.

Laura Bøge Mortensens observation ligger fuldstændig i tråd med, hvad Danske Handicaporganisationers kommunikationschef, Sigurd Jørgensen, forleden udtalte til Journalisten i kølvandet på sagen om Radio IIII-værten Ditte Okman, der i æteren grinede, da hun hørte stemmen fra en person med et handicap.

”Medierne har også et ansvar. Vi synes, at vi i langt højere grad skal se mennesker med handicap som kilder,” sagde Sigurd Jørgensen.

Og præcis som Danske Handicaporganisationer mener Laura Bøge Mortensen, at medierne har et ansvar, når det kommer til at vise personer med handicap som en del af samfundet på samme måde som alle andre mennesker.

”Problemet er, at hvis mennesker med handicap kun optræder i historier om handicap, så forvrænger det vores blik på de mennesker,” siger hun.

Arbejder målrettet for at få flere med

Mennesker med handicap kan have særskilte problematikker, og de historier er helt relevante, mener Laura Bøge Mortensen.

De bliver bare også ramt af eksamensangst, stigende fødevarepriser og mange går på arbejde, i skole eller i børnehave præcis som andre danskere.

”Det havde aldrig været på min radar at tænke på, at vi som journalister ikke spørger mennesker med handicap i de historier. Men min datter fik mig til at kigge indad, for jeg har jo i tidens løb lavet masser af historier og ringet til rigtig mange kilder,” siger Laura Bøge Mortensen.

DR-journalisten har derfor i flere år forsøgt at gøre noget ved det og få flere mennesker med handicap med i de artikler, hun skriver, og i de indslag hun laver.

For det meste er det ikke noget, hun oplever som svært eller meget mere tidskrævende.

”Jeg er begyndt meget bevidst at opsøge interesseorganisationer som for eksempel Muskelsvindfonden eller Danske Handicaporganisationer og sige, at jeg skriver på en artikel om for eksempel eksamensangst, og om de kender en.”

”Jeg siger tydeligt til dem, at det ikke handler om handicappet, men at det er, fordi jeg går op i repræsentation,” fortæller Laura Bøge Mortensen.

Ofte nævner journalisten slet ikke personernes handicap i indslaget. Enkelte gange har hun skrevet det i artikler, men flettet det naturligt ind i en billedtekst, uden at det i øvrigt har fået nogen vægt.

”Så bliver det ikke en del af historien, men alligevel blevet tydeligt. Men nogle gange er det også lige meget, for det handler også bare om, at den person er blevet hørt.”

Usikkerhed kan stå i vejen

Danske Handicaporganisationer lavede for nylig en undersøgelse, der viser, at 8 ud af 10 danskere er usikre i deres omgang med mennesker med handicap. Den usikkerhed kan også være det, der står i vejen for, at vi som journalister ikke får vist nok af de mennesker, mener Laura Bøge Mortensen

”Vi er som journalister ikke så anderledes end alle andre. Men personligt synes jeg ikke, at der er særligt langt fra den usikkerhed til en bevidst og så til handling. Vi har snakket meget om det på min redaktion, og folk griber det,” siger hun og fortsætter:

”For eksempel var min kollega til Copenhagen Pride, hvor han interviewede en døv person til en reel på dr.dk. Interviewpersonen kunne mundaflæse, men svarede på tegnsprog, som så blev tekstet senere i redigeringen.”

Indtil videre har DR-journalisten kun oplevet, at der er blevet taget godt imod indsatsen - og at de mennesker, hun har interviewet, har været glade for at blive spurgt.

”Der er en dobbeltgevinst, jeg tænker meget over. Jeg er ikke kun ambassadør for læserne, men også for dem, jeg møder og interviewer. At nogle spørger, hvad man mener, betyder noget.”

”Og så bliver indholdet kun bedre af, at vi får flere stemmer med. Det klæder journalistikken, at vi gør os umage,” siger Laura Bøge Mortensen.

Og så håber DR-journalisten, at hendes arbejde kan gøre en forskel og måske inspirere andre.

”Som Livas mor håber jeg, at hun vokser op i en verden, hvor mennesker er vant til, at vi ser ud på alle mulige måder,” siger hun.