Vi kender den klassiske udviklingshistorie. Først er man ungdommelig idealist. Så får man ansvar og føler sig tvunget til at forråde sine idealer. Og endelig bliver man kynisk og håner dem som fastholder idealerne. De er bare så frelste!

 Det bemærkelsesværdige er, at David Trads nu har gennemløbet denne udvikling på nogle måneder.

Idealist og chefredaktør på Nyhedsavisen David Trads skrev den 23. august 2006 på sin blog: »Det må jeg blankt afvise – der vil ikke i Nyhedsavisen være den mindste sammenhæng mellem indrykkede annoncer og redaktionel omtale. Skulle det ske, er vi nemlig færdige som et troværdigt medie – og så falder læserne fra og dernæst annoncørerne. Det vil ikke ske! I stedet vil vi insistere på journalistik af høj klasse.«

Om annoncesalg siger David Trads nu til Journalisten:

'Vi er ikke gået for langt og vi skal hele tiden udfordre kanten.'

I perioden mellem de to citater har Nyhedsavisen indført såkaldte markedssider tirsdag og torsdag. Redaktionen meddeler den kommercielle afdeling, at der på bestemte datoer vil være en artikel om eksempelvis campingvogne eller briller. I princippet ikke så forskelligt fra betalingsavisernes rejsetillæg. Og dog…

Et eksempel: Thiele er kilde i en artikel om, at store briller er moderne. Thiele optræder på samme side med en annonce for eb stor brille. Flere af avisens skribenter står model til et foto med store briller. Opslaget fremstår samlet som en parodi på luderjournalistik.

Men Nyhedsavisen er altså ifølge David Trads heller ikke i dette tilfælde gået for langt.

Hertil kommer, at Nyhedsavisen godkender en række såkaldt kreative formater på annoncer. Her er Nyhedsavisen ikke alene. Tværtimod. Når det gælder de nye annonceformater går eksempelvis 24timer og MetroXpress så langt, at de ifølge to eksperter overtræder markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Herregud, kan man sige til det enkelte eksempel. For hvor slemt kan det det være, at Mini Coopers logo danser henover siderne og kækt lige kysser eller krydser stregerne til det redaktionelle stof

Eller, at Mr. Beans hoved pludselig dukker op i et foto af skibet Vædderen?

'Vi skal være klare i hovederne på redaktionerne, for der flyttes grænser i disse år,' siger chefredaktør Jakob Høyer fra MetroXpress.

Han skal sige ja eller nej fra sag til sag uden klare spilleregler. Siger han nej, så kan han se annoncen i en anden gratisavis ugen efter.

Problemet er, at grænserne kun bliver flyttet én vej. Gratisaviserne er inde i en benhård overlevelseskamp og den chefredaktør, der siger nej til at være 'kreativ' kan blive tvunget til at fyre. Det er let at være frelst – måske ville man ikke selv kunne sige nej i en situation, hvor man taber én million kroner om dagen.

»Vi vil hellere være frække end frelste«, siger chefredaktør Dorthe Carlsen fra Urban. Når det nu ikke kan være anderledes, så er det selvfølgelig fristende for cheferne at gøre en dyd af nødvendigheden og betegne udsalget som 'frækt' og 'kreativt'.

Også selv om de inderst inde godt ved, at det koster troværdighed og dermed læsere og annoncører på længere sigt.

Aviskrigen har krævet sit største offer. Den største trussel mod pressefrihed kommer i dag hverken fra politiets mange retssager mod journalister eller fra langskæggede fanatikere. Dertil er den systematiske nedbrydning af skotterne mellem reklame, artikler og grafik for stærk.

Markedsføringslovens forbud mod skjult reklame bliver ligegyldigt med mindre Forbrugerombudsmand Henrik Øe skrider ind. Og så må Folketinget gribe ind, så Forbrugerombudsmanden får lov til at bringe sager om skjult reklame for Pressenævnet.

PS: Som reaktion på Journalistens artikler har forbrugerombudsmanden tilkendegivet, at man ser med stor alvor på udviklingen inden for annoncer i gratisaviserne og vil indkalde aviserne til et møde hurtigst muligt.

Vi kender den klassiske udviklingshistorie. Først er man ungdommelig idealist. Så får man ansvar og føler sig tvunget til at forråde sine idealer. Og endelig bliver man kynisk og håner dem, der fastholder idealerne. De er bare så frelste!

Det bemærkelsesværdige er, at David Trads nu har gennemløbet denne udvikling på nogle få måneder.

Idealist og chefredaktør på Nyhedsavisen David Trads skrev den 23. august 2006 på sin blog: »Det må jeg blankt afvise – der vil ikke i Nyhedsavisen være den mindste sammenhæng mellem indrykkede annoncer og redaktionel omtale. Skulle det ske, er vi nemlig færdige som et troværdigt medie – og så falder læserne fra og dernæst annoncørerne. Det vil ikke ske! I stedet vil vi insistere på journalistik af høj klasse.«

Om annoncesalg siger David Trads i dag til Journalisten:
»Vi er ikke gået for langt, og vi skal hele tiden udfordre kanten.«

I perioden mellem de to citater har Nyhedsavisen indført såkaldte markedssider tirsdag og torsdag. Redaktionen meddeler den kommercielle afdeling, at der på bestemte datoer vil være en artikel om eksempelvis campingvogne eller briller. I princippet ikke så forskelligt fra betalingsavisernes rejsetillæg. Og dog …

Et eksempel: Thiele er kilde i en artikel om, at store briller er moderne. Thiele optræder på samme side med en annonce for en stor brille. Flere af avisens skribenter står model med store briller på et foto. Opslaget fremstår samlet som en parodi på luderjournalistik.

Men Nyhedsavisen er altså ifølge David Trads heller ikke i dette tilfælde gået for langt.

Hertil kommer, at Nyhedsavisen godkender en række såkaldt kreative formater på annoncer. Her er Nyhedsavisen ikke alene. Tværtimod. Når det gælder de nye annonceformater, går eksempelvis 24timer og MetroXpress så langt, at de ifølge to eksperter overtræder markedsføringslovens forbud mod skjult reklame.

Herregud, kan man sige til det enkelte eksempel. For hvor slemt kan det det være, at Mini Coopers logo danser hen over siderne og kækt lige kysser eller krydser stregerne til det redaktionelle stof?
Eller at Mr. Beans hoved pludselig dukker op på et foto af skibet Vædderen?

»Vi skal være klare i hovederne på redaktionerne, for der flyttes grænser i disse år,« siger chefredaktør Jakob Høyer fra MetroXpress.

Han skal sige ja eller nej fra sag til sag uden klare spilleregler. Siger han nej, kan han se annoncen i en anden gratisavis ugen efter.

Problemet er, at grænserne kun bliver flyttet én vej. Gratisaviserne er inde i en benhård overlevelseskamp, og den chefredaktør, der siger nej til at være 'kreativ', kan blive tvunget til at fyre. Det er let at være frelst – måske ville man ikke selv kunne sige nej i en situation, hvor man taber en million kroner om dagen.

»Vi vil hellere være frække end frelste,« siger chefredaktør Dorthe Carlsen fra Urban. Når det nu ikke kan være anderledes, så er det selvfølgelig fristende for cheferne at gøre en dyd af nødvendigheden og betegne udsalget som 'frækt' og 'kreativt'. Også selv om de inderst inde godt ved, at det koster troværdighed og dermed læsere og annoncører på længere sigt.

Aviskrigen har krævet sit største offer. Den største trussel mod pressefriheden kommer i dag hverken fra politiets mange retssager mod journalister eller fra langskæggede fanatikere. Dertil er den systematiske nedbrydning af skotterne mellem reklame, artikler og grafik for stærk.

Markedsføringslovens forbud mod skjult reklame bliver ligegyldigt, med mindre Forbrugerombudsmand Henrik Øe skrider ind. Og så må Folketinget gribe ind, så Forbruger-ombudsmanden får lov til at bringe sager om skjult reklame for Pressenævnet.