Louise Pettersson, ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier, er vildt rystet, efter at en direktør i Ringsted Kommune har hævdet, at forskere bliver aflønnet af medier. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Agnete Slichtkrull
Forskere og eksperter, der udtaler sig i medierne, har interesse i at understøtte mediernes vinkler og bliver påvirket til at udtale sig på en bestemt måde.
Sådan lyder påstanden fra Gitte Løvgren, direktør i Ringsted Kommune:
”Det bliver en fordrejet fortolkning af embedsværkets opgaver, når forskere, aflønnet af et medie, bliver sandhedsprofet. Måske er virkeligheden, at medierne påvirker forskerne til at indtage en bestemt position i debatten?” skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Det er en påstand, der i den grad har fået Sjællandske Mediers ansvarshavende chefredaktør, Louise Pettersson, til at reagere i kommentarsporet.
”Det opslag rystede mig. Det er misinformation. Det er ødelæggende for troværdigheden for både medier og forskere,” siger Louise Pettersson til Journalisten.
Louise Pettersson, ansv. chefredaktør i Sjællandske Medier
Vildt rystet
Gitte Løvgrens kommentar er knyttet til en deling af et opslag, hendes direktørkollega Kasper Sonne, kommunaldirektør i Ringsted Kommune, har lavet. I det oprindelige opslag kritiserer Kasper Sonne nogle udtalelser, som kommunalforsker fra DMJX Roger Buch har fremsat i Dagbladet Ringsted.
Det oprindelige opslag mener Louise Pettersson ikke, der er noget galt med. Der er tale om en kommunaldirektør, der er uenig med en forsker, og det står ham frit for.
”Det er delingen af opslaget og den medfølgende kommentar om, at medier aflønner forskere for specifikke vurderinger, der får mig til at reagere,” siger hun.
”Og så er jeg vildt rystet over, at den kommentar bliver liket af borgmesteren og kommunaldirektøren. Jeg er bekymret og desillusioneret over, at det er en holdning, de højeste embedsmænd og politikere i kommunen deler,” fortsætter hun.
Gitte Løvgren, direktør i Ringsted Kommune
Chefredaktøren tøver ikke et sekund, når det kommer til at afvise, at der skulle være blandet penge ind i forholdet mellem koncernens medier og de forskere, der udtaler sig til dem.
”Hvis vi begyndte at betale en forsker for at udtale sig til en kritisk historie, ville det kunne rejse mistanke om, at vi presser et bestemt synspunkt igennem og betaler forskeren for at sige noget bestemt,” forklarer Louise Pettersson.
Rejser tvivl om grundpille
Louise Pettersson peger samtidig på, at det er et grundlæggende princip, at forskning er fri og uafhængig – og at det netop er derfor, der bliver lavet kritisk journalistik, hvis eventuelle interessekonflikter i forskning ikke er deklareret godt nok.
”Princippet om uafhængighed er så vigtigt, især i den her tid, hvor vi har mistro til alting, og hvor vi kan være bange for, om noget, vi ser, er AI, og om informationer er sande eller falske,” siger hun.
Når chefredaktøren er så rystet over kommentaren, skyldes det den afsender, det kommer fra.
”Det er skærpende, fordi det er folk, der er ansvarlige for vores demokrati. Det er grundpiller i vores demokrati, de betvivler. Man spiller som borgmester og direktør i en kommune en helt særlig rolle i forhold til at passe på demokratiet,” siger hun.
Afviser kritikken
Opslagets forfatter, Gitte Løvgren, afviser fuldstændigt chefredaktørens kritik af, at det skulle være med til at undergrave tilliden til demokratiet.
”Jeg rejser den her kritik og bekymring, fordi det er påfaldende, så ofte eksperter og forskere bliver brugt til at understøtte en vinkel på en historie. Jeg ser aldrig eksperter tale imod den vinkel, der er i artiklen,” siger Gitte Løvgren.
Kan forklaringen på det ikke være, at en journalist ringer til en eller flere eksperter, og hvis de vurderer, at der ikke er noget i det, så lader de være med at lave en artikel?
”Det kunne nu sagtens være. Men det virker nu ikke sådan i de historier, jeg har set. Jeg har set talrige eksempler på historier i medierne, hvor eksperterne understøtter vinklen.”
Bekymringen fra Gitte Løvgren bunder i to ting, som hun mener kan bidrage til, at forskere understøtter mediernes vinkel.
”Forskere bliver i deres ansættelse målt på, hvor meget de bliver citeret i medierne. Og når forskere skal udtale sig i en meget kompliceret sag med mange tusinde sider, har de mulighed for at indgå en kontrakt med et medie,” siger hun.
Gitte Løvgren mener ikke, at der er grund til at tro, at en forsker har været aflønnet i forbindelse med den historie, kommunaldirektøren rejser kritik af.
”Det er helt generelt, at jeg synes, det er en udfordring. Og jeg er bekymret for, hvor dårligt man modtager en kritik og en bekymring, når pressen selv meget ofte er ude og kritisere politikere og embedsværk.”
En mulighed, der eksisterer
Men ifølge Louise Pettersson er det fint at kritisere og diskutere artiklen, men der er forskel på det og så at skrive, at en forsker er aflønnet af et medie?
”Jeg aner ikke, hvad dagbladet gør. Men det er en mulighed, der eksisterer, at medier aflønner forskere for at sætte sig ind i en sag.”
Det afviser Louise Pettersson sker, netop fordi det ville kunne skabe tvivl om uafhængigheden?
”Det må hun så gøre. Så må hun have den tilgang. Jeg ved, at det er en mulighed.”
Tror du, at det er sådan, det fungerer?
”Jeg kan ikke vide det. Men jeg har en bekymring, når der er forskere, der bliver målt på, hvor ofte de bliver citeret. Så kan jeg ikke undgå at tænke, at det kan være uhensigtsmæssigt.”
Kommunaldirektør glæder sig over debat
Forelagt kritikken fra Louise Pettersson fremhæver den konservative Ringsted-borgmester, Andreas Karlsen, at man skal passe på med at overanalysere likes på sociale medier.
”Mit like går på, at det er vigtigt, at embedsmænd og politikere kan have en debat om, hvordan medierne varetager deres rolle i samfundet, ligesom medierne holder os politikere og embedsmænd i ørerne,” siger han.
Men er det okay som direktør i en kommune at insinuere, at der er penge mellem forskere og medier?
”Det kommer jeg ikke til at gå ind i. Min holdning er, at det tror jeg ikke, der er.”
Kommunaldirektør Kasper Sonne holder ferie og har sendt et skriftligt svar, hvor han skriver, at det er vigtigt, at embedsmænd som fagpersoner markerer sig i den offentlige debat.
”Min intention med det konkrete opslag var at problematisere, at en ekspert udtaler sig meget specifikt om et arrangement, som han hverken kender baggrund for eller indholdet i, og ikke mindst at det betvivles, om et byråd er i stand til at sætte kursen for administrationen.”
”For mig at se, har opslaget sat gang i en debat om samspillet mellem politikere og administration, og nu også presse. Det er jeg glad for. For det er en god måde til at styrke interessen for de demokratiske institutioner,” skriver Kasper Sonne.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.