Forleden sad jeg og så ’Presselogen’ sammen med min søn. Det gør vi tit. Han interesserer sig for medier og samfund, og det gør jeg også.

Det handlede om fyringen af Harald Toksværd. Værten skulle forklare, hvad det var, Toksværd engang havde skrevet om afdøde Mads Lundby Hansen.

Han havde jo skrevet ”gg ez”, hvilket er gamerslang for ”good game, easy”. Det kan bruges til at håne en modstander, man har vundet over uden at gøre sig specielt umage, men kan også bruges ironisk anerkendende efter en tæt og svær kamp.

Den viden kan enhver google sig frem til på cirka 20 sekunder.

Alligevel præsenterede værten det som noget fremmedartet og sagde, at ”det – ifølge Berlingske – er nedsættende internetslang”. Det var unødigt simplificeret, og det blev holdt unødigt meget ud i strakt arm. På den måde blev der lagt en afstand ind mellem værten og det, han talte om. En helt unødvendig afstand, for internetslang er noget, vi alle møder hver dag, og som alle seere under 30 har som en del af deres almindelige sproglige bagage. Min søn undrede sig over, at værten på den måde valgte at fremstille sig selv som uvidende.

Senere samme uge hørte jeg ’Q&Co’, der havde Morten Messerschmidt i studiet og interviewede streameren Rasmus Søndergaard, mens denne var i gang med at streame live fra en lejlighed døgnet rundt i 14 dage. De streamede på live-streamingplatformen Twitch, der har eksisteret i mere end 10 år og har over 140 millioner brugere.

Igen: Den viden kan man google sig til på få sekunder. Alligevel skulle værten, Henrik Qvortrup, og hans gæst spille dumme, gamle hvide mænd og lade, som om de ikke engang kunne udtale ”Twitch”.

”Jeg ved ikke, om det er Facebook eller YouTube, han sender på,” sagde Morten Messerschmidt og skruede en tand op for den påtagede dumhed.

Igen er der blevet lagt en fuldstændigt unødvendig afstand ind til alle dem, der udmærket ved, hvad Rasmus Søndergaard foretager sig. Og det er ikke så få. Se bare kommentarsporet på Rasmus Søndergaards livestream.

Hvordan kan det være comme il faut, at værterne spiller dumme omkring sådan et emne?

Det bringer mindelser om coronatiden, hvor nogle sportsjournalister omtalte virussen som ”den såkaldte corona”, fordi de åbenlyst ikke var vant til, at ting, der var deres sportsverden fremmed, sådan kom ind og blandede sig i kampprogrammet og førte aflysninger og tomme stadions med sig.

På samme måde omtaltes Palæstina-demonstranterne for nylig under Vuelta a España som noget, der var sportsjournalisterne totalt fremmed og fuldstændigt uforståeligt. Selv om alle andre kunne se, at nyheder og debat om krigen i Gaza fyldte meget i mediebilledet – og for rigtig mange mennesker.

At sporten lukker sig om sig selv og stiller sig uforstående over for alt, der ikke har med sporten at gøre, er, hvad det er. Men det er også et billede på det samme, som sker i større målestok, når nyhedsmedierne spiller dumme over for ting, der ikke er inkluderet i normal-Danmark.

Nyhedsværter gør jo normalt en dyd ud af at sætte sig ind i alting, så de kan fremstille alle historier med indsigt og neutralitet? Men internetkultur og ungdomskultur er tilsyneladende fremmed for dem, og det bliver legitimt at spille dum.

Det bunder i en uudtalt kontrakt med seeren, hvor man har et fællesskab om det almindelige. Alt det, som gennemsnitsdanskeren kender til, alt det, der er en del af den brede norm.

Når det gælder alt det, der ligger uden for denne uudtalte kontrakt om normal-Danmark, er det legitimt at spille dum og underforstået give indtryk af, at det er noget mærkeligt noget.

Problemet er, at den måde at bruge sproget på, udelukker nogle grupper fra fællesskabet.

At man kan udelukke visse aldersdefinerede målgrupper fra fællesskabet, fordi man sprogligt indlægger en afstand til deres begrebsverden, er irriterende nok.

Men hvad der er endnu værre er, når nyhedsmedierne med samme teknik holder grupper uden for fællesskabet, der i forvejen kæmper med at være udelukket fra det brede fællesskab.

Det er nemlig også helt legitimt at spille dum, når man omtaler transpersoner og antallet af køn.

Man ser og hører det ofte. Man må gerne spille dum og lade, som om man ikke kan sige LGBTQ+ fordi det jo er så svært med alle de bogstaver. Det er også legitimt at henvise til ”de 37 køn, eller hvor mange det nu er, der er” og på den måde spille dum i forhold til alt, hvad der har med transkønnede at gøre.

Men det er meget problematisk, for igen er der grupper, der udelukkes af fællesskabet, her de homoseksuelle, transpersonerne og alle dem, der definerer sig som et andet køn end de to traditionelle. Plus deres pårørende, selvfølgelig, som ved alt om, hvordan det er for deres nære relationer at tilhøre en gruppe, der ikke er en selvfølgelig del af normal-Danmarks mediefællesskab.

Men det var vel ikke meningen med nyhedsformidling, at der var grupper, vi skulle ekskludere fra fællesskabet i normal-Danmark, var det?

Foto: Christoffer Fryd

Du kan også deltage i debatten
Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk. Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.