Kunstig intelligens

Børsen siger farvel til alle korrekturlæsere – erstatter dem med AI

Tillidsrepræsentant er bekymret for, hvad ændringen får af betydningen for kvaliteten. Men chefredaktør er tryg ved, at det nye system kan læse korrektur på højt niveau.

En håndfuld timelønnede korrekturlæsere, som hidtil har sikret, at Dagbladet Børsen udkommer uden stave- eller grammatikfejl, skal fremover ikke være en del af holdet på avisen.

Det er konsekvensen af, at ledelsen på Børsen har besluttet at nedlægge korrekturafdelingen og erstatte de levende korrekturlæsere med en AI-baseret løsning.

Det fortæller ansvarshavende chefredaktør Nikolaj Sommer til Journalisten.

”Vi har været glade for vores korrekturlæsere, som har gjort et godt stykke arbejde. Men det er jo et af de områder, som den teknologiske udvikling virkelig har gjort en forskel på. Og vi vurderer derfor, at vi kan få en AI-baseret løsning, som vil kunne gøre et tilsvarende arbejde,” forklarer han.

Bekymret for kvaliteten

Chefredaktøren forklarer, at Børsen allerede har testet det nye system, som ifølge ham leverer på et højt niveau.

”De her store LLM-modeller (store sprogmodeller, red.) kan jo efterhånden ikke bare rette ord, men også forstå ord i kontekst på så højt et niveau, at vi føler os trygge ved det,” siger Nikolaj Sommer.

Selvfølgelig er korrekturlæsning en vigtig del af kvaliteten.
Michael Solgaard, tillidsrepræsentant 

Ledelsens forsikringer gør dog ikke alle medarbejderne trygge ved, at det ikke kommer til at gå ud over kvaliteten, når de levende korrekturlæsere bliver erstattet med kunstig intelligens. Det fortæller tillidsrepræsentant for DJ-medlemmerne på Børsen, Michael Solgaard.

”Jeg lytter selvfølgelig, når de siger, at det godt kan lade sig gøre uden de her medarbejdere. Men når det er sagt, er jeg selvfølgelig også bekymret for, hvad det her betyder for kvaliteten af vores produkt. For selvfølgelig er korrekturlæsning en vigtig del af kvaliteten,” siger han.

Samtidig tilføjer tillidsrepræsentanten, at han selvfølgelig er tilhænger af, at Børsen bruger pengene mest optimalt.

”Jeg må stole på, at vores ledelse tager fornuftige og rigtige beslutninger,” siger Michael Solgaard.

Håber på flere ansatte

Chefredaktør Nikolaj Sommer understreger, at nedlæggelsen af korrekturafdelingen ikke er en spareøvelse. Faktisk er håbet, at indførelsen af AI med tiden kan føre til flere ansatte.

”Den eneste måde vi kan sikre, at der stadig er arbejdspladser på Børsen, er ved at gribe de teknologiske muligheder, der er. Det er en forpligtelse for en ledelse. Ellers ender vi et sted, hvor vores konkurrenter kan gøre det hurtigere og bedre,” siger Nikolaj Sommer.

”Men hvis vi gør det rigtigt, tror jeg kun, at det over tid kan føre til, at vi kan blive flere og ikke færre ansatte på Børsen,” siger Nikolaj Sommer.

Jeg forstår godt, at det kan være en svær historie som medarbejder at tage ind.
Nikolaj Sommer, chefredaktør 

En del af korrekturlæserne, som Børsen nu vinker farvel til, har været på avisen i flere år, og chefredaktøren forstår derfor godt, at nyheden, som blev meldt ud torsdag, rammer blandt avisens medarbejdere.

”Jeg forstår godt, at det kan være en svær historie som medarbejder at tage ind. På den måde er det ikke en rar nyhed. Men det er sådan, det må være. Der, hvor det giver mening – og det gør det virkelig her – må vi gribe de teknologiske muligheder,” siger Nikolaj Sommer.

3 Kommentarer

Niels Raunsbjerg Laugesen
24. JANUAR 2026
Danske journalisters sproglige niveau er bestemt ikke stigende. Nu risikerer Børsen-læserne så også at blive udsat for artikler, der ikke kender forskel på f.eks. forholde og foreholde.
Vh Niels R. Laugesen, redaktionssekretær, sprogrøgter m.v. på Børsen gennem 40 år.
Niels Raunsbjerg Laugesen
26. JANUAR 2026
Jeg mindes med glæde, hvilken vægt tidligere Børsen-chefredaktører som Fonsmark, Fallesen og Krab lagde på sproglig akkuratesse som vigtigt for troværdigheden. Danske medier, elektroniske som trykte, er i vore dage fyldt med sproglige bommerter, stavefejl, bandeord og latrinære udtryk. Hvor er det dog sølle.
Elin Carlsen
5. FEBRUAR 2026
Jeg tænker, at levende korrekturlæsere er værdifulde ambassadører for avisen. De går jo også rundt og ved,
hvad der aktuelt står i avisen og kan informere og debattere.
AI udbreder kun data på opfordring, når nogen søger.
Korrekturlæsere kan være mere opsøgende og offensive med deling af viden. AI kan ikke personificeres.