Da læserne slog op i deres laksefarvede avis mandag morgen, var der noget, der ikke var, som det plejede.

Plejer er måske så meget sagt.

Men for lige knap et år siden blev Børsens læsere beriget med et nyt printtillæg om kunstig intelligens, der hver mandag skulle oplyse og gøre læserne klogere på teknologien, der er spået til at kunne vende op og ned på nærved hvad som helst.

”Vi tror på, at AI kommer til at ændre alle brancher i erhvervslivet, og den ændring skal vi selvfølgelig dække,” lød det ifølge MediaWatch  dengang i Møntergade, hvor Børsen har sine kontorer.

Skruer ”op for gassen”

Men mindre end et år senere er tillægget nu slået ned og forsvundet fra den printede avis. Og det kommer ikke tilbage, fortæller Bjarne Corydon, ansvarshavende chefredaktør på Børsen.

”Det var et initiativ, vi tog som de første i Danmark, dengang generativ AI for alvor var nyt og overrumplende. Vi synes, at der var et publicistisk behov for at redegøre meget målrettet for det her nye fænomen. Det er ikke den situation, vi er i nu,” forklarer han.

Selv om generativ AI og kunstig intelligens som sådan har været på radaren hos specialister og nichemedier i årevis, valgte Børsen at kaste sig ind i dækningen i 2023. Åbenbaringen i Møntergade kom, efter at værktøjer baseret på generativ AI, såsom ChatGPT og Midjourney, imponerede den brede offentlighed. Men noget har ændret sig.

”Derfor rykker AI fra at have sit eget tillæg og sin egen plads på Børsen og ind i den dækning, vi i øvrigt har.”

Omlægningen fremstilles som en manøvre, hvor Børsen rent faktisk ”skruer en lille smule op for gassen”, ved at trække dækningen af stofområdet ud af det separate mandagstillæg for i stedet at lade emnet bundfælde sig som en naturlig del af dækningen af landets virksomheder, økonomien og den politiske udvikling.

Et strategisk træk

Behovet blandt læserne er i hvert fald et andet, mener Corydon, der blankt afviser, at lukningen af printsatsningen har noget at gøre med, at Børsen ikke kan sælge annoncer til sit nye tillæg.

"Vi har jo en relativt stor annonceforretning, og der er det her jo en relativt lille del. Så det er et strategisk træk mere end noget andet,” slår han fast.

Børsen har tidligere fået kritik i blandt andet Politiken  for, at et andet af printavisens tillæg, Børsen Bæredygtig, er sponseret af Danske Bank.

Banken fik via sit økonomiske sponsorat systematisk adgang til placering af annoncer i printtillægget, og samtidig blev indholdet på nettet gjort tilgængeligt for alle – også læsere uden abonnement.

Men det økonomiske samarbejde med Danske Bank er ikke årsag til, at Børsen Bæredygtig får lov at overleve, mens tillægget om kunstig intelligens må lade livet.

Det fastholder Bjarne Corydon, der kalder indholdet for ”den drivende overvejelse”.

Han vil dog ikke afvise, at man også i fremtiden vil kigge nærmere på sammensætningen af tillæg i avisen.

”Den måde, vi snitter vores dækning på, skulle helst være under en konstant og stadig udvikling. Det har den været i snart 130 år, og det skal den blive ved med. Det er aldrig sådan, at når der kommer noget nyt på Børsen, er det kommet for at blive for evigt,” siger Bjarne Corydon.