Det har aldrig været dyrere for fagforeninger, NGO’er og patientforeninger at sende et fysisk blad ud til medlemmerne. Prisen på at omdele blade og magasiner på print er skudt så meget i vejret, at mange organisationer har været nødt til at skære voldsomt i udgivelsesfrekvensen, barbere i antallet af sider eller lukke bladet helt.

En stikprøve lavet af Journalisten blandt ti organisationer og foreninger viser, at udgifterne er steget til et hidtil ukendt højt niveau på grund af den nye moms og distributøren Dao’s højere priser.

På Fagbladet 3F steg udgifterne for eksempel med 60 procent fra 2023 til 2026, og med et oplag på 250.000 eksemplarer løb det op i store millionbeløb, fortæller konstitueret ansvarshavende chefredaktør David Rebouh.

I juni udkom den sidste udgave af Fagbladet 3F på tryk.

”Prisstigningerne var stærkt medvirkende til, at vi måtte lukke vores magasin,” siger David Rebouh.

Lukning og udfasning

Forhistorien om bladdøden er, at Danmark i 2023 fik en mere liberal postlov, der skulle skabe mere konkurrence og lavere priser ved at afskaffe PostNords monopol.

Men i stedet for at levere mere konkurrence, holdt PostNord op med at uddele blade og magasiner sidste år, og siden har Dao haft en dominerende markedsposition.

Fagforeningerne FOA og DM har lukket deres trykte fagblade – ikke udelukkende på grund af postloven – men prisudviklingen skubbede på beslutningen om at forlade print.

”Konsekvenserne af den nye postlov havde en betydning for den endelige beslutning, men bevægelsen mod mindre print og mere digital var allerede i gang, da den nye postlov kom,” forklarer Casper Dall, ansvarshavende chefredaktør for Fagbladet FOA og kommunikationschef i FOA.

Billedet er det samme i fagforeningen DM, der lukkede den trykte udgave af Akademikerbladet for ti måneder siden.

”De stigende distributionsomkostninger var én blandt flere årsager, der lå til grund for vores beslutning om at udfase det fysiske magasin,” forklarer pressechef i DM Mads Krøll Christensen.

Håb om lavere priser

Når HK kigger på udgifterne til at distribuere HK Privatbladet, er prisen siden 2023 steget med 81 procent inklusive momsen.

”Liberaliseringen af postmarkedet har ikke gjort noget godt for nogen, og slet ikke for det, jeg vil kalde kritisk analog infrastruktur,” siger Kirstine Baloti, leder af afdelingen for Politik, Kommunikation og Fag i HK.

Brugerundersøgelser viser, at HK’s medlemmer er glade for at modtage et trykt fagblad, men HK har været nødt til at gå fra 8 til 6 blade for at få det til at hænge sammen økonomisk.

For at spare penge bliver HK Privatbladet omdelt af Dao i de såkaldte gule uger, der er uger med lavere pris.

”Men det er ikke meget, der er vundet,” siger Kristine Baloti.

Også Magasinet Jæger, Sygeplejersken og fagbladet Journalisten udsender færre blade til medlemmerne på grund af momsen på distribution og Daos stigende priser.

Fastholder medlemmerne

For Jægerforbundet betød postlovens indførelse af moms i sig selv en ekstraudgift på 1,5 millioner kroner. Oveni skal lægges, at Dao’s priser steg mere end de forudgående år.

Magasinet Jæger har derfor været nødt til at skære i antallet af trykte blade fra 11 blade årligt til 6.

Det er en udvikling, medlemmerne begræder. De sætter nemlig meget stor pris på at modtage det fysiske magasin, forklarer kommunikationschef i Jægerforbundet Joan Brønnum Kvist.

”56 procent af vores medlemmer udtrykker, at magasinet Jæger er den vigtigste årsag til, at de fastholder deres medlemskab,” siger Joan Brønnum Kvist.

På Journalisten er priserne er steget med 40-50 procent siden indførelsen af den nye postlov.

Og det er en væsentlig del af forklaringen på, at det har været nødvendigt at skære i antallet af blade, forklarer ansvarshavende chefredaktør Christian Lindhardt.

”Det var en væsentlig medvirkende årsag til, at vi gik fra otte til fire årlige magasiner,” forklarer han.

Status i dag er. at det både er blevet dyrere og tager længere tid at få Journalisten ud til læserne.

”Vi har færre ressourcer til at lave et godt magasin, og vi er blevet mere uaktuelle,” siger Christian Lindhardt.

Læserne elsker print

Mange af de ti organisationer i Journalistens rundspørge forklarer, at læserne faktisk er glade for at modtage de trykte blade. Medlemmerne af Ældre Sagen foretrækker papir, fordi en del af dem ikke er hoppet på den digitale bølge.

Gigtforeningens medlemmer synes, at papirmagasinet er så godt, at de deler det med venner og bekendte.

Ældre Sagen har besluttet at fortsætte med at udsende medlemsbladet i 769.000 eksemplarer, selv om priserne er steget med 60 procent siden 2023, forklarer Jimmy Buchmann, underdirektør, Medlemsservice og Marketing.

”Vi har mange medlemmer, som fortsat ønsker at modtage et fysisk blad. Derudover er der også en stor gruppe, som slet ikke bruger digitale kanaler. Derfor kan vi ikke bare indføre digital formidling over for alle,” forklarer Jimmy Buchmann.

Også Gigtforeningens blad fastholder udgivelsesfrekvensen, selv om alene momsen koster Gigtforeningen over 500.000 kroner om året.

Ifølge redaktør Liv Mygind er Gigtmagasinet en vigtig forbindelseslinje til medlemmerne.

”Vi ser medlemsbladet som et fysisk visitkort, og mange af vores medlemmer hører kun fra os, når de modtager magasinet. Vi oplever også, at medlemmerne giver magasinet videre til andre. Så det bliver cirka læst halvanden gang,” forklarer Liv Mygind.

Hvad sagde jeg?

Spoler man tilbage til vedtagelsen af postloven i 2023, kan man i høringssvarene se, at loven blev mødt af stor bekymring fra netop foreninger og organisationer, fordi de frygtede prisstigninger på omdelingen af deres medlemsblade – og fordi de ikke kunne trække den nye moms fra.

Den daværende transportminister, Thomas Danielsen (V), sagde, at den øgede konkurrence ville give lavere priser. Han kunne dog ikke love, at det ville ske.

Her tre år senere er det ikke lykkedes Journalisten at finde blade eller magasiner, hvor priserne er faldet.

Dermed er det gået præcist lige så skidt, som brancheforeningen Grakom forudså.

”Jeg ved godt, at man ikke kan bruge det til noget. Men jeg har lyst til at sige: ”Hvad sagde vi?”,” siger Søren Stemann Beck, direktør i Grakom, der repræsenterer over 400 virksomheder i kommunikationsindustrien, herunder trykkerier og designbureauer, men også medier som Aller Media.

Alt for lave priser

Grakom har prøvet at finde politisk opbakning til en kompensationsordning.

”Men det var der på ingen måde lydhørhed for fra politisk side,” siger Søren Stemann Beck.

Ifølge Dao’s direktør, Hans Peter Nordstrøm Nissen, er priserne steget, fordi de tidligere var for lave.

”Der har været urealistisk lave priser på magasindistributionen, på samme måde som at man i lange perioder har kunnet købe f.eks. Kærgården til omkring 10 kroner pakken. Men prisen på Kærgården er nu en gang omkring 30 kroner pakken, og så virker det voldsomt, når rabatterne fjernes,” siger Hans Peter Nordstrøm Nissen.

Han siger, at prisstigningerne blandt andet skyldes, at der er sket et fald i den postmængde, der skal omdeles. Derved forsvinder nogle af stordriftsfordelene for Dao.

"Når vi er ude og omdele et magasin, er det ofte det eneste, vi lægger i postkassen. Tidligere var der også andre produkter."

Færre rabatter

På grund af Dao’s ”mulige dominerende markedsandel” opererer Dao ifølge Hans Peter Nordstrøm Nissen med færre rabatter og mere ensartede priser. *Han siger, at det er for at holde på kunderne, at priserne er mere ens.

”Vi ved, at vi lægger blade i graven, hvis prisen stiger for meget, og det er vi ikke interesserede i," siger Hans Peter Nordstrøm Nissen.

Hvordan synes du, det går med at holde fast på kunderne, så de ikke dropper print?

"Det går bedre, end vi havde regnet med. Vi hører røster om, at en del blade lukker. Men samlet set har vi en større mængde magasiner, fordi PostNord lukkede magasinomdelingen. Det gjorde de jo, fordi det ikke var rentabelt," siger han.

Fortsætter priserne med at stige næste år?

"Priserne på brændstof er steget, og vi har fået en dyrere overenskomst, men vi omdeler flere breve, magasiner, dagblade og pakker, end vi havde budgetteret med, så der kommer ikke ekstraordinære prisstigninger næste år."

Rundspørgen blandt de ti medier er baseret på både skriftlige og mundtlige svar.