Den selvstændige AI-løsningsarkitekt Søren Pedersen har lavet en politisk AI-biasmåler, der kan vurdere, hvordan en artikel opfattes blandt forskellige vælgere.

”Det er lidt en provokation, det jeg har lavet. Jeg siger på en måde, at man ikke behøver et panel af eksperter til at vurdere, om en artikel er biased.”

”Man kan i stedet bare lade kunstig intelligens indtage rollen som almindelige mennesker, det er den nemlig rigtig god til,” siger han.

For selv om Sørens biasmåler endnu er i sin indledende fase, viser den lovende resultater. Og det er spændende i en tid, hvor DR formentlig skal under lup for politisk slagside.

På et samråd den 26. november 2025 udtalte Jakob Engel-Schmidt, at han ønsker at sætte penge af til en uvildig undersøgelse af DR’s dækning ved det næste medieforlig.

Det skal med al sandsynlighed foretages af et klassisk panel af eksperter, men spørgsmålet er, om man bør tænke AI ind i den slags i fremtiden?

Måler, hvordan artikler opleves

Søren Pedersens AI-model fungerer ved, at den måler, hvordan artikler umiddelbart opfattes af idealtypiske kernevælgere for danske partier.

”Det er mavefornemmelsen og førstehåndsindtrykket, når artiklen bliver læst, og jeg tror, det er meget tættere på, hvad der egentlig er vigtigt at måle,” siger Søren Pedersen.

Der vurderes ikke på, om journalisten bag artiklen har talt med eksperter eller cases fra begge sider, eller om der er balance i kilderne. I stedet kigger modellen på, om den pågældende vælger opfatter indholdet som støttende, neutralt eller udfordrende gennem en skaleret score.

Vælgerne er promptet på partiprogrammer og nyere materiale fra partiernes hjemmesider.

”For at personaerne, som AI’en genererer, ikke bliver skævvredet, har jeg taget udgangspunkt i, hvad der står på deres egne hjemmesider. Det må være det, de mener,” siger Søren Pedersen.

Herefter har Søren Pedersen bedt AI’en udlede nogle ”dagligdagsholdninger” eller normative udsagn, som Søren kalder dem, der bruges til at vurdere artiklerne.

Altså vil en Liberal Alliance-vælger altid sige frihed over kollektiv styring, og stemmer man i stedet på Enhedslisten, vil klimaet altid vægte højere end økonomisk vækst.

Viser indtil videre ingen bias i DR

Søren Pedersen har undersøgt DR ved at lade AI-modellen gennemgå 500 artikler fra public service-virksomheden, der foreløbig viser, at der ikke findes politisk slagside i DR’s dækning.

Et af de mest overraskende resultater i undersøgelsen for Søren Pedersen var, at DR’s indhold havde lav bias, men høj polarisering.

Det skal forstås sådan, at nogle af artiklerne appellerer stærkt til den ene fløj, mens andre artikler appellerer stærkt til den anden, hvilket i sidste ende gør, at de opvejer hinanden, og mediet balancerer generelt.

”Hvis man slap en Enhedslisten-læser løs på DR og bad vedkommende læse 50 artikler, ville den person typisk synes, at halvdelen af dem er gode artikler, der understøtter deres verdensbillede,” siger Søren Pedersen.

Det vil altså sige, at det lige så ofte er en højrefløjsvælger som en venstrefløjsvælger, der bliver bekræftet i deres holdninger på DR.

”Det virker, som om DR har ret godt styr på, at de skal skrive til begge fløje. Men den enkelte artikel kan sagtens vække meget stærke følelser hos de forskellige vælgere. Det er ikke sådan, at de sidder tilbage og tænker: ”Den her, den er neutral.” Overhovedet ikke,” siger Søren Pedersen.

Det er vigtigt at notere sig, at Søren Pedersen her taler om de artikler, der vækker følelser. DR laver mange korte nyhedsartikler, der er fri for følelser og holdninger, og som anses for at være neutrale.

Spare sig forventelig kritik

Selv om bias-måleren endnu er i et ungt stadie, er Søren Pedersen ret sikker på, at det, han er kommet frem til i forhold til DR, vil være lige så godt som det, et panel med et budget på flere millioner kommer frem til.

”De vil nok nå frem til det samme resultat som mig, nemlig at der ikke er udtalt bias, men de vil nå det på en anden måde, og de vil udsættes for kritik, som altid vil være svær at imødekomme,” siger han.

Søren Pedersen er overbevist om, at hvis og når der bliver nedsat et panel til at undersøge DR’s bias, vil det blive beskyldt for at være enten venstre- eller højredrejet allerede inden, det går i gang.

Derfor mener Søren Pedersen, at der er mange fordele ved at lade en kunstig intelligens undersøge politisk bias i mediers dækning, da det ifølge ham er sværere at kritisere.

”Lige så snart du sætter nogle folk til at undersøge bias, gør du dig utroligt sårbar over for kritik. Så er analysen allerede lidt ødelagt,” siger han.

Det var også en af årsagerne til, at Søren Pedersen ville prøve at lave undersøgelsen uden at inddrage nogen personlige holdninger.

”Der kan sagtens være metodiske udfordringer ved AI-modellen, men holdningsmæssigt er den ligeglad. Den gør bare det arbejde, den er sat til,” siger han.

Svaghederne

Det er Søren Pedersens vurdering, at han har brugt, hvad der svarer til en arbejdsuge på AI-modellen indtil videre.

”Det er klart, at kvaliteten vil stige gevaldigt, hvis man havde et år til at udvikle den helt præcist,” siger han.

Lige nu er der flere faldgruber ved AI-modellen, forklarer Søren Pedersen.

”Den største er, at det godt kan være lidt et problem, at vælgerne er lavet 1:1 ud fra de politiske partier. Et menneske er meget mere komplekst end et partiprogram,” siger Søren Pedersen.

Han forklarer, at folk dertil tit mener noget, der ikke er i overensstemmelse med det, de har stemt på.

Hvis man skulle gøre undersøgelsen bedre, mener Søren Pedersen desuden, at man burde inddrage alt fra en artikel. Det gælder lige fra, hvordan en artikel er profileret på forsiden, billedvalget til rubrikken på sociale medier. Det er alt sammen ting, der skulle indarbejdes i modellen, da det udgør vigtige dele af, hvordan en artikel opfattes.

”Allerede på rubrikken og billedet kan de fleste folk have lagt sig fast på, at det her, det er helt ad helvede til eller virkelig godt,” siger Søren Pedersen.

På sigt håber Søren Pedersen at kunne få tilført midler til projektet og fortæller, at der har været henvendelser fra forskellige institutioner og universiteter.

Fremtidig hjælper til journalister

Som journalist kan man allerede nu frit installere AI-modellen, hvor man kan bruge den som et redskab til at monitorere bias på lige fod med for eksempel SEO eller læsbarhed på sine artikler.

Her vil man få at vide, hvordan artiklen bliver opfattet af de forskellige partipersonaer med en linje om, hvad de synes om den givne artikel. Hvis man spørger, vil den give en grundigere uddybning af, hvorfor den blev modtaget, som den gjorde.

”Jeg tror, det bliver en ting for journalister i fremtiden, at de kan få input fra et virtuelt panel, mens de sidder og skriver,” siger Søren Pedersen.