Alle seks korrekturlæsere på Berlingske blev opsagt i tirsdags.

Det oplyser tillidsrepræsentant for HK’erne Katrine Harmens.

Det er ikke ensbetydende med, at seks årsværk er blevet nedlagt, da nogle arbejdede ned til seks-syv timer om ugen. Desuden er to af de afskedigede blevet tilbudt ansættelse et andet sted i huset.

Men det betyder altså, at Berlingske ikke længere har korrekturlæsere ansat.

”Det kommer bag på mig, at de fyrer dem. Alle i huset har lige været på retstavningskursus, fordi vi går rigtigt meget op i ikke at lave fejl, fordi det bare ser dumt ud og er pinligt,” siger Katrine Harmens.

Katrine Harmens fortæller, at kurserne var udarbejdet og afholdt af nogle af husets egne korrekturlæsere.

”Jeg undrer mig meget over, at de fyrer dem, der skal tjekke vores stavefejl. Især fordi en af dem, der har skruet kurset sammen, er en af dem, der er røget nu,” siger hun.

Opgraderer på redigerende

Formålet med fyringerne er ikke en spareøvelse, forklarer chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard. Der er derimod tale om en strategisk omlægning, hvor man i stedet for korrekturlæsere vil opgradere timetallet for indholdsredigerende.

”I modsætning til korrekturlæserne er de journalistuddannede, som ud over at finde fejl også kigger på produktets kvalitet i forhold til både vinkling og etik. Vi mener, det er den stærkeste indholdskontrol, så den ville vi gerne prioritere højere,” siger hun.

Mette Østergaard forklarer, at der har kunnet opstå flaskehalse for artiklerne, når de både skulle igennem en redaktør, en indholdsredigerende og en korrekturlæser. Derfor vil man nu skabe en mere fleksibel arbejdsgang, selv om chefredaktøren anerkender risikoen for flere fejl på den korte bane.

”Jeg håber ikke, vi ser ind i en tid med flere fejl, men det kan opstå i en overgangsperiode. Men det her skal bestemt ikke ses, som om vi fraviger kvaliteten, eller at vi ser igennem fingrene med fejl,” understreger Mette Østergaard.

Ingen sammenhæng med kurser

Kurserne, som Katrine Harmens fremhævede som underlig timing, er ifølge Mette Østergaard helt uafhængige af beslutningen om at fyre korrekturlæserne. Det var nemlig kurser for hele husets journalister, ikke bare for korrekturlæsere.

”Det er absolut ikke sådan, at de har undervist andre og derved er blevet overflødige. Det er alene et spørgsmål om vores løbende fokus på retstavning,” siger hun.

En anden begrundelse for, at Berlingske føler sig tryg ved at skille sig af med korrekturlæserne, er, at Berlingske har fået et nyt retstavningsprogram ved navn Tansa, som er udviklet i Norge.