Justitia
Regeringens lovforslag om at oprette en ny medieombudsmand går på flere punkter alt for langt.
Det mener tænketanken Justitia, der i en rapport om forslaget efterlyser en bedre balance mellem hensynet til regulering og til ytrings- og pressefriheden.
Justitia mener blandt andet, at forslaget i sin nuværende form vil indføre et væsentligt mere intensivt kontrolsystem over for alternative medieaktører end for traditionelle medier.
Samtidig vurderer tænketanken, at den nye medieombudsmand kan få kompetencer over for langt flere end de aktører, der reelt fungerer som alternativer til traditionelle medier.
Da der er lagt op til, at aktører med mange følgere eller opslag med meget stor udbredelse kan være underlagt medieombudsmanden, mener Justitia, at det også kan ramme almindelige borgere, debattører, forskere, ngo’er, politikere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Justitias direktør, Birgitte Arent Eiriksson, siger i en pressemeddelelse, at det er et problem, at gruppen af alternative medieaktører er bredt og uklart defineret.
”Det kan derfor være vanskeligt på forhånd at vide, hvornår man krydser grænsen fra at være deltager i den offentlige debat til at være en reguleret alternativ medieaktør,” hedder det fra direktøren.
Tænketanken har også en række andre bekymringspunkter, der tilsammen får Birgitte Arent Eiriksson til at udtrykke frygt for en underminering af presse-, ytrings- og informationsfriheden.