Journalister fra Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Weekendavisen og DR er i dag blevet indkaldt til vidneafhøringer i forbindelse med en spektakulær sag om PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvor fire personer er sigtet for læk af oplysninger.

De er alle blevet kontaktet af den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der efterforsker sager om særlig kriminalitet.

Indkaldelserne til afhøringer kommer, efter at cheferne for de to efterretningstjenester i december kontaktede og inviterede mediechefer til møder, hvor mediecheferne blev mindet om, at det kan være strafbart at videregive lækkede oplysninger.

Derfor bliver det heller ikke taget vel imod hos Dansk Journalistforbund, at journalister nu bliver indkaldt til afhøring.

”Det er bekymrende, og journalister kan ikke fortælle, hvilke kilder de har talt med om hvad, og det skal de heller ikke,” siger forbundets formand, Tine Johansen.

Hun understreger, at hun ikke ved, hvad de indkaldte journalister ved – og om de overhovedet ved noget. Men hvis de gør, skal de huske på kildebeskyttelsen.

”Der er nogle meget vægtige hensyn, journalisterne skal tage til deres kilder. Det er bekymrende, at journalister på den måde forsøges involveret i efterforskningen.”

Passer politiet ikke bare deres arbejde, når de indkalder til vidneafhøring i en sag?

”Jo, men det, som efterretningstjenester måske mangler forståelse for, er, at journalister også bare passer deres arbejde, og at man dagligt på redaktionerne vurderer, hvad der er af stor samfundsinteresse. Der er mange faser i en journalistisk proces. Ét er at indsamle viden og at researche, noget andet er offentliggørelse. I researchfasen har ingen journalister pligt til at fortælle, hvad de ved,” siger Tine Johansen.

Overvejer om journalister skal deltage

Fra Berlingske er det journalist Lars Nørgaard Pedersen, der i dag er blevet indkaldt til afhøring, og chefredaktør Tom Jensen overvejer stadig, hvorvidt journalisten overhovedet skal deltage.

”Vi overvejer selvfølgelig, om der er nogen som helst grund til at stille op til sådan en afhøring. Vi kan formentlig ikke bidrage med noget,” siger Tom Jensen til Journalisten.

Redaktionschef Klaus Wivel fra Weekendavisen bekræfter over for Politiken, at en af avisens journalister er anmodet om at afgive vidneforklaring i forbindelse med efterforskningen af FE-lækagesagen.

Heller ikke her har avisen truffet beslutning om, hvilket svar politiet skal have.

Forargelse hos Ekstra Bladet

Hos Ekstra Bladet er chefredaktør Knud Brix forarget over, at journalist Thomas Foght er blevet indkaldt.

”Jeg håber ikke, at politiets ønske om at afhøre Ekstra Bladets journalist i lækagesagen er et forsøg på at intimidere og chikanere den frie presse, hvor man først går til cheferne og bagefter til journalisterne. Vi vil nu drøfte sagen med vores advokat, men kommer naturligvis ikke til at bryde vores kildebeskyttelse,” siger Knud Brix til Ekstra Bladet.

Også Politikens chefredaktør, Christian Jensen, kritiserer efterretningstjenesternes ageren.

Fra hans avis er der tale om to journalister, Hans Davidsen-Nielsen og Sebastian Stryhn Kjeldtoft, der er blevet indkaldt til afhøring.

”Vi har set, hvordan efterretningstjenesterne tager nogle helt nye og bekymrende metoder i brug ved at indkalde flere medier til møder, hvor cheferne for FE og PET informerer om en særlig paragraf i straffeloven, som kan give op til 12 års fængsel for både dem, der lækker oplysninger om rigets sikkerhed, og dem, der viderebringer oplysningerne. Det er svært at se det som andet end intimidering af pressen,” siger Christian Jensen til Politiken.

DR-nyhedsdirektør Sandy French oplyser i et skriftligt svar til Journalisten, at en journalist fra DR også er indkaldt til afhøring:

”Vi undrer os selvfølgelig over forespørgslen fra den særlige politienhed, NSK, men efter rådgivning fra vores advokat følger vi de normale principper i en retsstat og møder op, når vi bliver bedt om det. Og det møde bliver i selskab med vores advokat,” skriver hun.

Sandy French fremhæver i det skriftlige svar, at man ikke forventer at kunne bidrage med noget til afhøringen, da man vil værne om kildebeskyttelsen.

”Vi forventer ikke at kunne bidrage med noget til den samtale, da vores absolutte hensyn er til vores kilder. Det står fuldstændigt fast, at vi ikke går på kompromis med kildebeskyttelsen, som er det helt centrale i vores publicistiske virke. Kildebeskyttelsen er desuden stadfæstet i adskillige lovgivninger og menneskerettighedskonventionen. Og derfor har jeg altså meget svært ved at se, hvad vi skal kunne bidrage med,” tilføjer hun.

Sagen vakte opsigt, da den kom frem i starten af december, hvor fire blev anholdt og sigtet for at have lækket oplysninger.

De er blandt andet sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 109, stk. 1, som kan give op til 12 års fængsel.

Siden har det været småt – for ikke at sige ikke-eksisterende – med informationer om sagen, der er helt hemmeligholdt. Det har derfor ikke været fremme, om det er en sag, der allerede har været omtalt, eller om der er tale om en sag med oplysninger, der ikke har været offentligt fremme før.

Opdatering: Opdateret klokken 15.47 med skriftligt svar fra DR-nyhedsdirektør Sandy French.