Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:29 16.10.2026 Minna Skau

BBC vil have Trump afhørt i sag om ærekrænkelse

BBC vil have Trump afhørt i sag om ærekrænkelse

Donald Trump kræver 10 milliarder dollars i erstatning af BBC for deres redigering af hans tale før stormen på Kongressen i 2021. Jim Bourg/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var oprindeligt meningen, at præsident Donald Trump i dag skulle have været afhørt i sagen, hvor han i et civilt søgsmål kræver 10 milliarder dollars i erstatning fra britiske BBC.

Men efter at den amerikanske præsident har meldt afbud med henvisning til ”andre vigtige, nationale sager” forsøger BBC nu at få en dommer i Florida til at tvinge Donald Trump til at møde op.

BBC’s advokater skrev tidligere på ugen til dommeren, at de nu i flere måneder forgæves har forsøgt at enes med Trumps advokater om en dato og et sted.

Ifølge BBC’s advokater har Trumps team lovet at følge op hurtigt. Men de er endt med at sige, at præsidenten først har tid engang i januar. Det er ifølge The Guardian for sent i forhold til de frister, der er i den aktuelle fase af det civile søgsmål.

Donald Trump lagde i december 2025 sag an mod BBC med påstand om, at den britiske medievirksomhed havde skadet hans brand, ejendom og forretning.

Det skal være sket med BBC-programmet Panoramas redigering af Trumps tale ved stormen på Kongressen den 6. januar 2021.

Sagen er senere blevet indskrænket til kun at handle om ærekrænkelse.

SENESTE NYT

Flere nyheder