Når en kompliceret historie skal forklares præcist, og så alle forstår det, er det ofte Ros Atkins, der stiller sig ind foran kameraet på BBC News.

I et årti fungerede han som vært på nyhedsmagasinet ’Outside Source’, der blev sendt på tv-kanalen BBC World News og lukkede tidligere i år, da kanalen smeltede sammen med den nationale britiske nyhedskanal BBC News Channel.

I dag er Ros Atkins ansat som analyseredaktør og optræder fortsat i BBC’s nyhedsudsendelser og explainer-videoer. Et format, der har tiltrukket millioner af seere på digitale og sociale medier.

Ros Atkins har gjort forklaringens kunst til sit varemærke. En stor del af hans karriere har han brugt på at udvikle og forfine sin teknik, og nu har han skrevet bogen ’The art of explanation’.

Og den langstrakte proces i at skrive en bog har på mange måder stået i kontrast til hans arbejde som journalist, fortæller han.

”Mange nyhedsjournalister er sprintere, ikke maratonløbere. Vi tager fat i en historie, og vi skal producere den meget hurtigt, fordi vi laver nyheder,” siger Ros Atkins.

Et nyt sprog

Følger man Ros Atkins’ arbejde på BBC News over et længere stykke tid, vil man opdage, at han ikke er bange for at gentænke sin nyhedsformidling. For eksempel skete der i 2019 et meget konkret skift i den måde, han talte om udsagn fra politikere på.

Som public service-broadcaster stræber BBC altid efter at være politisk neutral, men Ros Atkins var begyndt at fornemme en efterspørgsel efter et mere direkte sprog, særligt blandt de digitale brugere.

Derfor begyndte han simpelthen at deklarere, når en politiker ytrede en usandhed. Ofte indlægger han en lille kunstpause, og så siger han det ligeud: ”That’s not true.” Ligesom han konstaterer det modsatte, hvis udsagnet er sandfærdigt.

Og det blev taget godt imod, forklarer han.

”Særligt Donald Trump krævede af alle journalister, at vi tog et ekstra kig på det sprog, vi brugte til at kvalificere sandfærdigheden i det, politikere sagde,” siger han.

”Så jeg begyndte at eksperimentere med mere direkte sprog og talte selvfølgelig med mine redaktører om det hele tiden. For vi ville altid være fair og faktuelle, og jeg ville ikke have det til at se ud, som om vi tog parti.”

En BBC-kollega ramte ifølge Ros Atkins hovedet på sømmet, da han i et interview med en britisk avis beskrev tilgangen som ”assertiv upartiskhed”.

”Den vending satte sig fast, og jeg synes, den indkapsler det, jeg forsøger at gøre. Jeg er stadig upartisk, men jeg bruger gerne mere direkte sprog til at kvalificere, at noget er sandt eller ikke sandt,” fortæller han.

Alle, der kommunikerer

Da Ros Atkins satte sig for at skrive ’The art of explanation’, skrev han ikke kun til folk, der arbejder med nyhedsjournalistik. For der er mange andre opgaver og arbejdsområder, som kræver, at man kan navigere i og formidle information på en overbevisende måde.

Faktisk støbte Ros Atkins allerede fundamentet for det, han kalder sit system, da han studerede historie på University of Cambridge i 90’erne. Dengang fik de studerende hver uge udleveret en essayopgave og en ofte svimlende høj stak bøger, og i løbet af ugen skulle de så skrive en færdig opgave og være klar til at indgå i en diskussion, alene over for en underviser.

Helt urealistisk uden en strategi, mente Ros Atkins dengang, og derfor begyndte han at opdele arbejdet i sektioner.

”Først ville jeg være sikker på, hvad jeg helt præcist ville finde ud af. Så samlede jeg en masse information om emnet, destillerede informationen, organiserede informationen og skrev rundt om informationen,” siger han.

Først flere år senere, da Ros Atkins forsøgte at blive journalist, gik det op for ham, at han kunne bruge det samme system, når han gik til jobsamtaler eller skrev e-mails.

”Da jeg begyndte at arbejde som vært for BBC News, først i radioen og siden på tv, blev jeg mødt af mange af de samme udfordringer, som jeg havde mødt på universitetet,” siger han.

”Hvis man er generalist og dækker globale nyheder bredt, som jeg gør, møder man jo ind hver dag og skal arbejde med mange forskellige historier fra mange forskellige steder i verden. Nogle af dem kender jeg til, men andre vil være helt fremmede for mig.”

Alligevel var noget helt anderledes i forhold til tiden på Cambridge, for i sit værtsjob var Ros Atkins mere fokuseret på at tale end på at skrive. Så systemet har med tiden fået flere elementer, som blandt andet handler om grundig forberedelse, sætningslængder og flow.

”Jeg bruger det til alt. Når jeg går til lægen, når jeg rapporterer direkte fra Downing Street, laver en explainer eller forbereder mig på at tale om min bog. Jeg bruger det hver dag og hele tiden.”

En verbal brandøvelse

Når Ros Atkins skal på skærmen, er han meget opmærksom på, hvad han gør, og hvilken effekt det har. På BBC News-redaktionen er han kendt som en, der læser sit manuskript højt for sig selv flere gange, inden kameraerne begynder at rulle.

”Måske er der en sætning, der ikke ligger godt i munden. Eller en sætningskonstruktion, som der ikke umiddelbart er noget galt med, men som ikke føles rigtig, når jeg leverer den. Så ændrer jeg den. Leveringen skal være behagelig for mig, så jeg kan glide gennem den med præcision og selvtillid og forhåbentlig på en engagerende måde,” siger han.

“Jeg har en meget striks regel om, at hvis ordene ikke er ord, jeg ville bruge i mit private liv, så skal de ændres.”

I arbejdet som nyhedsvært har det også været vigtigt for Ros Atkins at kunne gribe de uforudsigelige øjeblikke. Det var han ikke god til, da han var ny, og mødet med alle stemmerne i øresneglen var ubehageligt for ham. Men i dag har han det fint med at stå midt i de store breaking-nyheder.

”Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt noget uforudsigeligt kommer til at ske, men hvornår. For det sker helt sikkert,” siger han.

”Men hvis man forbereder sig på at være i de situationer, er man bekendt med følelsen af uforudsigelighed, også selv om man ikke kan være sikker på, hvad der kommer mod én. Og det gør det muligt at være mere rolig.”

Så Ros Atkins har øvet sig i, hvad han gør, når han modtager de første meddelelser om en breaking-nyhed midt i en udsendelse. De situationer har han trænet ved at gå alene ind i et studie og afprøve, hvordan han for eksempel kan formidle fire stykker information, så de hænger sammen og giver flow.

”Jeg øver mig i sætninger, jeg vil kunne bruge. En af dem, man hører meget i tv, og som jeg bestemt også selv bruger, er: ”Det, vi ved i øjeblikket, er x.” Og ”det, vi ikke ved i øjeblikket, er y,” siger han.

”Disse teknikker garanterer ikke, at hvert enkelt ord, man siger i sådan en situation, er perfekt. Men det kommer til at give selvtillid til at navigere i de mere flydende øjeblikke.”

’The art of explanation’ udkom i september på forlaget Wildfire.