B.T.’s historie set gennem 15 forsider

Sammen med Bjørn Westergaard, der var ansat på B.T. gennem 50 år og har skrevet en bog om avisens historie, er vi dykket ned i B.T.’s arkiver og har fundet 15 forsider, der fortæller historien om en avis, der ofte har skiftet chefredaktør, lagt kursen om og satset på nye stofområder og målgrupper – men som altid har kendt værdien af en stærk forside-pløk. For som Westergaard selv udtrykker det:

”I tabloidpressens storhedstid havde forsiden kæmpe betydning. Det gav et enormt plus på salget, når vi virkelig havde støbt forsiden på den helt rigtige måde med fire-fem korte ord, der gik lige til grænsen på den rigtige, frække eller overraskende måde, så selv dem, der kom cyklende forbi, forstod budskabet.”

1916: Den første avis

31. august: ”Grosserer Nagel anholdt for Klausulbrud”

Det lille handy tabloidformat var den store sensation, da B.T. udkom første gang i 1916. Pludselig kunne man have avisen i sin inderlomme eller holde den med én hånd, mens man spiste frokost. Stilen var anderledes underholdende og mere folkelig end datidens øvrige aviser – det var mere ungt, kvikt og morsomt, og der blev især satset på sport, film og kriminalhistorier. Første avis udkom også med en krimihistorie på forsiden om en dansk grosserer, der havde brudt klausulen om at sælge varer til fjenden. Set med nutidens øjne måske ikke en kæmpe kioskbasker. Så var der mere schwung over forsiden dagen efter, der lød: ”Æggeblommer for 40.000 kr. forsvundet”.

 

1953: Personlig tragedie førte til Cavling

23. december: ”Fire af besættelsestidens farligste danske forbrydere er blevet benådet”

To gange i B.T.’s over 100 år lange historie har avisen vundet Cavling-prisen. Første gang var i 1953, hvor journalist Per Arboe-Rasmussen kunne pryde forsiden med den chokerende historie om, at fire af besættelsestidens farligste forbrydere i al hemmelighed var blevet benådet og løsladt fra fængslet. Bag afsløringen lå en tragisk og personlig historie for journalisten. Få måneder før befrielsen i 1945 var hans bror nemlig blevet henrettet af Gestapo. Broren var modstandsmand og journalistelev, og B.T.’s Per Arboe-Rasmussen overværede selv den efterfølgende retssag og så sin brors mordere i øjnene. Derfor genkendte han en af morderne, da han senere så ham på Strøget, og han begyndte straks at grave i sagen.

 

1972: Nattens dramaer

6. september: ”Gidslerne dræbt under blodbad i morges, da politiaktion slog fejl”

B.T. er ofte blevet kritiseret for at prioritere underholdning over vigtige og væsentlige historier. Men særligt under avisens chefredaktør Morten Pedersen, der regerede gennem rekordmange 13 år fra 1966-1979, blev der satset mere på historier fra det store udland. Ofte kunne B.T. lukrere på, at avisen i de år først havde deadline klokken 08 eller 09 om morgenen og dermed kunne få alle nattens dramaer med. Det var også tilfældet ved OL i München i 1972, hvor næsten 24 timers gidseldrama i de tidlige morgentimer endte katastrofalt, da palæstinensiske terrorister i en massakre dræbte 11 israelske sportsfolk og en tysk betjent. Den dramatiske nyhed nåede med på B.T.’s forside samme dag.

 

1980: Landesorg

4. september: ”Dirch død”

De største sællerter i B.T.’s historie har – modsat hvad man måske kunne tro – ikke været blodige mord og skandaler, men derimod store sportssejre og kendtes dødsfald. Nogle af de største salgstal i B.T.’s historie var, da rejsekongen Simon Spies døde, og da komiker Dirch Passer døde efter et kollaps midt under sin optræden i Tivoli Revyen.

 

1982: Blodhunde

7. juni: ”Malene kastet i mosehul – MYRDET”

I starten af 80’erne under chefredaktør Leif Jensen satsede B.T. hårdt på mord og andre drabeligheder. Blandt andet blev der solgt mange ekstra aviser på det såkaldte ’Malene-mord’ – et grufuldt pigemord i 1982, hvor en 10-årig pige forsvandt og blev fundet voldtaget og kvalt i en mose ved Holbæk. På bare én måned kørte B.T. hele 19 forsider på Malene-mordet, hvilket medførte kritik af B.T.’s journalister, der blev udstillet som brutale nyhedsjægere, som groft og ukritisk spekulerede i sagen. Til gengæld slog sagen oplagsrekorder med et dagligt salg på over 250.000 aviser. Salgstallene fik i et internt brev til journalisterne chefredaktøren til at kalde læserne for ”blodhunde” og i samme åndedrag opfordre sine folk til at klø på med at grave mere frem i sagen.

 

1989: Spilkrigen

1. august: ”Det var kattens til held”

I 1988 indledte B.T. og Ekstra Bladet en spilkrig, der skulle vise sig at blive en sand oplagsraket for de to formiddagsaviser. B.T. kom først med Bingo-spillet, hvor der med dagens avis fulgte en Bingo-plade, som man kunne vinde penge på. Drømmen om gevinst fik flere til at købe både to og tre aviser ad gangen. Allerede tre uger efter spilstarten var B.T. større end Ekstra Bladet, som til gengæld tog oplagsføringen, da de året efter lancerede Million-bingo – og sådan bølgede det frem og tilbage. Kritikerne satte spørgsmålstegn ved, hvordan lotterispil kunne overgå virkelighedens historier, men bingo-feberen skabte gyldne tider, og ofte solgte B.T. og Ekstra Bladet over en halv million eksemplarer tilsammen. Indimellem nåede Bingo-spillet også forsiden – som for eksempel her, hvor en midaldrende dame fra Allerød vandt den store gevinst og til alles overraskelse meddelte, at hun ville skænke millionen til Kattens Værn.

 

1992: Jublende ordspil

27. juni: ”Sådan’mark”

B.T. blev helt fra starten i 1916 lanceret som ”sportsmandens blad”, og de store sportssejre har altid solgt mange aviser – ofte med en klassisk tabloid leg med ord på forsiden. Med svimlende 341.300 solgte eksemplarer er avisen, fra da det danske herrelandshold vandt EM i fodbold, således til dato den bedst sælgende hverdagsavis i B.T.’s historie. Jubelavisens layout var pyntet med Dannebrog, og sejren fyldte ikke bare forsiden, men også bagsiden og 25 sider inde i bladet.

 

1994: Claus Borre-gate

18. juni: ”B.T. ført bag lyset: Kollega udgav sig for tv-stjerne”

Det var lidt af et scoop, da B.T. i juni 1994 tilsyneladende havde fået et interview med den kendte tv-journalist og boksekommentator Claus Borre, der var blevet anklaget for vold af sin ekskæreste. Borre var snakkesalig og svarede pænt på alle B.T.-journalistens spørgsmål om voldsepisoden, da hun fangede ham på telefonen, og interviewet ramte forsiden med et brag. Det viste sig dog, at det var en helt anden journalist med samme navn – dog stavet med K – som B.T. havde fået fat i. Han var træt af altid at blive forvekslet med sin kendte navnebror og gav sig derfor ud for at være Claus Borre. B.T. måtte dementere historien på forsiden dagen efter – men til bladsalgsafdelingens store glæde solgte dementi-historien om den falske Borre endnu flere aviser end dagen før.

 

2000: Dildo-skandalen

24 april: ”Nu køber kvinderne vildt ind: Sexlegetøj er et hit”

Sammenlignet med Ekstra Bladet har B.T. altid været lidt blødere og mere positiv og pæn i stil og tone. Traditionelt har avisen haft flere kvindelige læsere, og i en årrække havde B.T. sågar et tillæg, der hed ’Kun for kvinder’ om sex, samliv og følelser. Således havnede der 2. påskedag 2000 en kæmpestor rød dildo på forsiden af B.T., da kvindetillægget i påsken havde et tema om dildoer. Det faldt uheldigt sammen med, at B.T. netop på denne avisløse helligdag blev omdelt til alle Berlingskes abonnenter, og dermed fik en del læsere morgenkaffen galt i halsen. Dildo-skandalen medførte et hav af klager og rystede både Berlingskes læsere og husets ledelse så meget, at det blev besluttet, at B.T.’s store 2. påskedagsavis – som ellers havde sikret gigantiske oplagstal i påsken – ikke længere skulle leveres til Berlingskes abonnenter.

 

2002: Cath’en på spil

1. februar: ”Såret prins Henrik flygtet til Frankrig: Jeg føler mig ydmyget”

2002 var et stort år for B.T. Avisen hev med Brixtofte-sagen sin anden Cavling-pris i historien hjem, men bare få dage før skandalen breakede, ryddede en anden sag B.T.’s forside og gav genlyd over hele landet; nemlig sagen om den sårede prins Henrik. Det var B.T.’s berømte hofreporter, Bodil Cath, der havde fået det opsigtsvækkende interview, hvor prinsgemalen talte ud om sine følelser af at være kørt ud på et sidespor og degraderet til nummer tre i monarkiets hierarki. Kongefamilien har altid været kernestof for B.T., og balladen i Kongehuset blev til mange forsider og betød, at Farum-skandalen blev syltet i en uge.

 

2002: En kæmpe kioskbasker

6. februar: ”Brixtofte sviner med skatteydernes penge: Drak for 150.000 på et døgn

Efter pænt at have ventet i kulissen på Bodil Cath kunne journalisterne Morten Pihl og Jacob Priess endelig fyre deres afsløring af Farums borgmester Peter Brixtofte afsted. På bedste B.T.-manér blev historien om mandatsvig og millionlån solgt uden lange svære ord og paragraffer, men med en kontant tabloidrubrik om Brixtoftes vanvittige druk-regninger. Et valg, der fra dag ét fik hele Danmark fanget af skandalen.

 

2003: Mindre sex og vold

19. marts: ”Attentatfolk lukket ind af Enhedslisten: Krigsmaling”

B.T. har i sine 106 leveår haft hele 23 forskellige chefredaktører, og den redaktionelle linje har penduleret mellem det kulørte og underholdende og det mere seriøse og nyhedsprægede. Under chefredaktør Arne Ullum i 00’erne skulle avisen igen være pænere og mindre plat. Han ville lave en ”begavet tabloidavis” og skiftede 90’ernes fokus på sex og vold ud med ”familien og det moderne kvindesyn”. Visuelt fik forsiden et ”sort rullegardin”, og man gik tilbage til kun at bruge ganske få ord – som for eksempel her, hvor det blev sammenfattet med ordet ’krigsmaling’, da daværende statsminister Anders Fogh i en protestaktion mod Irak-krigen blev overhældt med rød maling.

 

2010: Skattesagen

23. juni: ”B.T. afslører Thorning og manden: Scorer kassen i skattely”

Politik har altid fyldt mindre på B.T. end sport og de kendte og kongelige, men gennem årene har avisens afsløringer alligevel fået taburetten til at vakle under flere politikere. I sommeren 2010 var det den daværende statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag, der ryddede B.T.’s forside. Skandalen udviklede sig, da avisen året efter – blot en uge før folketingsvalget – kunne afsløre, at Thorning i seks år uberettiget havde fået Kinnocks fradrag. Dokumentationen var parrets lækkede skatteafgørelse, og sagen førte til en årelang kulegravning af forløbet i skattesagskommissionen, der blandt andet skulle afdække, hvordan parrets private skatteoplysninger endte i pressen.

 

2015: Hele Danmarks sundhedsavis

14. november: ”Her er den onde og skjulte kræft – symptomer, du bare ikke må overse”

Med forside-pløkker som ’Sådan undgår du kræft’, ’Fjern det livsfarlige mavefedt’ og ’Så let taber du 5 kilo’ cementerede B.T. i 2010’erne sin nye linje som hele Danmarks sundhedsavis. ”Nu er det sundhed, der sælger. Kolesterol er den nye fladskærm,” forklarede en B.T.-redaktør i 2009 med henvisning til, at antallet af forsider om sundhed var steget på bekostning af forbrugerartikler om for eksempel fladskærme. Da B.T. i 2016 fyldte 100 år, ønskede Ekstra Bladet således tillykke ved at drille konkurrenten i Pilestræde med en falsk B.T.-forside med rubrikken: ”Sådan overlever du: Ta’ BT-pillen – den kurerer alt undtagen hypokondri”.

 

2021: Begyndelsen på enden

27. oktober: ”Mink-skandalen: Spindoktor slettede sms’er”

B.T.’s overgang fra trykt betalingsavis til et 100 procent digitalt og gratis medie sker ikke fra den ene dag til den anden. Siden 2020 er B.T. kun udkommet i løssalg i weekenderne, mens avisen til gengæld har været gratis på alle hverdage. De seneste år har forside-konceptet også ændret sig, så man i mindre grad giver fuld gas på én historie. Således ryddede det heller ikke forsiden, da B.T.’s Jacob Friberg sidste år bragte en række afsløringer i den mørklagte mink-skandale, der senere indbragte ham en Cavling-nominering.

Bjørn Westergaards bog ’Historien om en avis – BT 100 år’ udkom på Berlingske Medias forlag i 2016.