Tilskuerne til VM i Qatar har tiltrukket stor opmærksomhed i internationale medier. Her ses en tilskuer hen imod slutningen af åbningskampen mellem Qatar og Ecuador. Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix
”En inder, der styrer en dansk fanklub i Qatar? Ja, den er god nok,” lød det lørdag i en artikel på B.T.
Men det var den ikke alligevel.
I virkeligheden er ’inderen’ en dansk mand, der hedder Steffen Christensen, som bor i Danmark.
Steffen Christensen bekræfter over for Journalisten, at han har oprettet Instagram-profilen ’denmarkfansqatar’, som journalister fra B.T. og Mediano har korresponderet med og baseret artikler om den indiske fankoordinator på.
Journalisten har set en video, hvor Steffen Christensen dokumenterer, at han har administratorrettigheder til profilen og adgang til profilens indbakke. I indbakken kan Journalisten også se henvendelserne fra journalister fra Mediano og B.T. Vi har derudover set adskillige screenshots af Steffen Christensens korrespondancer med journalister fra B.T. og Mediano. Derudover har Journalisten også ad andre veje bekræftet Steffen Christensens identitet.
Finder det kritisabelt
Steffen Christensen er ikke journalist, men meget interesseret i journalistik. Han mener grundlæggende, at de danske medier har været forudindtagede i dækningen af Qatar, og ser artiklerne som et bevis på, at medierne opererer med en form for skyklapper på:
”Uden at være fagperson kan jeg bare følge med i, at der kommer historier frem af den her form, hvor der skrives en artikel i et medie, og så regner medierne den for verificeret, og så skriver de den også selv,” siger han om begrundelsen for at lede journalisterne på vildspor.
”At de skriver videre på en historie, der på ingen måde er verificeret, og at de på ingen måde gør noget for at verificere oplysningerne, er det mest kritisable,” synes Steffen Christensen.
Vi lader os på en måde rive lidt med af det her gigantiske vanvidsshow i Qatar.
Pernille Holbøll, chefredaktør på B.T.
Ifølge ham selv oprettede han ikke profilen med det formål at narre journalister, men bare for at se, om den ville få en masse følgere ligesom lignende sider for eksempelvis spanske fans eller engelske fans. Da han så blev kontaktet af en dansk journalist, valgte han at spille med på legen.
Hvad synes du, journalisterne skulle have gjort?
”De burde have skaffet en eller anden form for dokumentation eller fastholdt at mødes med den her kilde. Jeg ved godt, at det sikkert er rigtig svært i forhold til, at det handler om Qatar og migrantarbejdere,” siger han.
I korrespondancen med journalisterne skriver Steffen Christensen også, at den falske inder har billetter til Danmarks kampe.
”Så ville jeg nok have ventet og lavet en aftale til de kampe,” lyder det fra Steffen Christensen.
”Jeg har også skrevet, at jeg havde fået den danske landsholdstrøje. De kunne have spurgt om et billede af det. Det skete ikke på noget tidspunkt,” siger han.
Begge medier lægger sig ned
På B.T. kalder chefredaktør Pernille Holbøll det for en gigantisk huskekage og et hak i tuden.
”Vi lader os på en måde rive lidt med af det her gigantiske vanvidsshow i Qatar, og vi bliver for lette at snyde. Det er der bare ikke nogen tvivl om,” siger hun efter selv at have gennemgået dele af avisens korrespondancer med danske Steffen Christensen.
Her mener hun blandt andet, at B.T. kunne have krævet et opkald på Facetime eller efterlyst fotodokumentation for nogle af påstandene.
Hun kalder det desuden et sjovt påfund og roser Steffen Christensen for at have snøret B.T. Avisen har rettet artiklen eftertrykkeligt og vil fremover stramme op på procedurerne:
”Det her betyder bare, at vi skal gøre det bedre,” siger hun.
Er der en tendens til, at I er for forudindtagede i forhold til Qatar og dermed for ukritiske?
”Der er det med en bias eller en forudindtagethed, at man ikke altid kan se den. Så det her er en kæmpe huskekage og et hak i tuden til, om vi egentlig har skyklapper på her.”
Også hos Mediano må chefredaktør Peter Brüchmann nu bringe en rettelse i mediets artikel:
”Vi er blevet narret, og det er vi jo enormt kede af,” siger han.
Ikke i ond tro
Peter Brüchmann har ligeledes gennemgået dele af korrespondancen med danske Steffen Christensen og mener ikke, at der var afgørende røde lamper, der blinkede:
”Vi vil ikke fra Medianos side forsøge at bortforklare, at det er en kedelig sag. Det er det altid, når man bliver snydt. Men skellet går ved god tro og ond tro, og i det, jeg har set af korrespondancen, er der ikke noget, hvor jeg tænker, at vores korrespondent er i ond tro eller har overset nogle røde lys. Det synes jeg faktisk ikke,” siger han.
Han mener heller ikke, at man for eksempel kunne have krævet et møde eller forlangt fotodokumentation.
Mediano har for eksempel også bragt et interview med en homoseksuel mand fra Qatar, der er flygtet til USA. Det interview er også blevet til gennem korrespondancer via sociale medier:
”Han kunne i princippet også have være falsk, men det er han tydeligvis ikke, så jeg synes ikke, at det er et diskvalificerende hjørne, som man som journalist burde have tjekket. Det er klart, at når man bliver snydt, ærgrer man sig altid og skal lære af det og være endnu mere kildekritisk,” siger han og tilføjer, at sagen ikke får arbejdsmæssige konsekvenser for journalisten bag.
Mediet har også bragt en rettelse.
”Jeg synes, at vores korrespondent har været i god tro, og der er en, der bevidst har forsøgt at snyde et medie. Og det kan man mene om, hvad man vil, og have mange agendaer til, og det må være, som det er.”
I indbakken kan Journalisten også se, at profilen ’denmarkfansqatar’ er blevet kontaktet af journalister fra to andre landsdækkende danske medier, som ikke er udkommet med historier om den indiske fan.
Ifølge Steffen Christensen kan det skyldes, at han kørte træt i at skrive med de danske journalister, og at han heller ikke ønskede at køre den for langt ud ved for eksempel at forfalske billeder.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I årevis har historien kørt om de mindst 6.500 migrantarbejdere der er døde i forbindelse med stadionbyggerierne. DW har taget sig tid til at rent faktisk undersøge den påstand. Der er ifølge DW 40 (fyrre) der er omkommet i forbindelse med byggerierne, et par af dem i en trafikulykke på vej til arbejde. Politiken, som altid hævder, at de kan deres 'shit' gentog så sent som i går påstanden. Fire dage efter DW's faktatjek.
Hvordan tror I, vi der arbejder i de varme lande har det med gang på gang bare se på, at kolleger glemmer det mest basale. Tjekke om tal passer - eller om indere er indere. Eller alt muligt andet...