At skrive ’Kyiv’ er fjollet på dansk, siger ekspert i oversættelse

’Kyiv’ har afløst ’Kiev’ i store dele af dansk presse. Men faktisk burde det staves ’Kyjiv’, siger eksperter

Danske medier er i massevis begyndt at skrive ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’, da det ifølge medierne afspejler en oversættelse fra russisk at skrive ’Kiev’. Udenrigsministeriet har fulgt trop.

Men det er faktisk også forkert at skrive ’Kyiv’, påpeger eksperter over for Journalisten. Den korrekte oversættelse af bynavnet ’Київ’ til dansk er nemlig ’Kyjiv’.

Beslutningen om at bruge ’Kyiv’ i stedet for ’Kyjiv’ undrer studielektor Mads B. Eskildsen, der beskæftiger sig indgående med russisk sprog og oversættelse ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Oversættelsen ’Kyiv’ er nemlig en translitteration fra ukrainsk til engelsk.

”Vi skal jo ikke translitterere til engelsk her i Danmark, og det er underligt at gøre det. Det ville svare til, at vi skrev Warsaw i stedet for Warszawa om Polens hovedstad. Det ville da være meget besynderligt,” siger han.

Bør genovervejes

”Jeg vil opfordre medierne til at genoverveje deres beslutning. De kan ende med at lægge sig ud med nogen, der bliver fornærmet og krænket, og det er der ingen grund til i denne alvorlige situation, hvor der er mange følelser på spil. ’Kyjiv’ er det, der fra et dansk synspunkt umiddelbart bedst fastholder den oprindelige ukrainske betegnelse. Jeg kan godt forstå, at man vil være mere international, men det ser fjollet ud,” siger han.

Berlingskes korrespondent Simon Kruse stemmer i.

”Vi har på dansk en translitteration fra det kyrilliske alfabet, som vi er mange, der skriver om regionen, der har forsøgt at stå vagt om, og den bryder man bare fuldstændigt her, for så i stedet at optage en form, som er den engelske,” siger Simon Kruse, der som journalist har dækket Rusland, Ukraine og Baltikum de seneste 16 år.

I konverteringen fra kyrilliske bogstaver til latinske bogstaver bruger man såkaldt translitteration. I det ukrainske sprog er der to udgaver af bogstavet ’i’. Det ene translittereres til ’i’ på dansk, mens det ukrainske bogstav ’ї’, som indgår i ’Київ’, translittereres til ’ji’ på dansk. Det er grunden til, at byen faktisk staves ’Kyjiv’, hvis man oversætter fra ukrainsk.

Det anerkender Dansk Sprognævn også, men har alligevel valgt at anbefale ’Kyiv’, som er den engelske translitteration af det ukrainske ord for hovedstaden. Ifølge Dansk Sprognævn skyldes det, at ’Kyiv’ er ”mere udbredt internationalt og derfor formentlig har fremtiden for sig”. Desuden baserer man sin beslutning på, at det norske sprognævn har anbefalet det samme.

Blandt andre DR, Jyllands-Posten, Politiken, Zetland og Børsen har besluttet at skrive ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’. Flere af medierne henviser til, at det bygger på udtalelsen fra Dansk Sprognævn.

Dansk Sprognævn holder fast

Simon Kruse mener også, at medierne bør skrive ’Kyjiv’ i stedet for:

”Man gør op med danske translitteration, og konsekvensen er, at vi så må afskaffe den. Så må vi gå over til den engelske, så komponisten Dmitrij Sjostakovitj staves ’Shostakovich’ eller Boris Jelstin bliver til ’Boris Yeltsin’. Hele pointen med translitterationen er, at vi kommer tættere på udtalen. Og det har vi en lang litterær tradition for at gøre,” siger han.

I vejledningen fra Dansk Sprognævn henvises der til Thomas Olander, der er lektor i indoeuropæisk ved Københavns Universitet. Han har udviklet en hjemmeside, hvor man kan kopiere ukrainske ord ind og få dem ud igen med dansk oversættelse.

Han siger også til Journalisten, at den videnskabeligt korrekte oversættelse fra ukrainsk til dansk vil være ’Kyjiv’.

”Men jeg kan godt se, at det er mere praktisk at lade være med at skrive det med ’j’,” siger han.

Hos Dansk Sprognævn er det seniorkonsulent Ida Elisabeth Mørch, der har udarbejdet vejledningen ’Ukrainske navne i danske tekster’. Hun anerkender også, at det korrekte på dansk er ’Kyjiv’ med ’j’, men fastholder beslutningen om at anbefale ’Kyiv’.

To forskere og en korrespondent med indsigt i russisk og ukrainsk siger, at ’Kyjiv’ er den korrekte, videnskabelige translitteration af Ukraines hovedstad til dansk. Bør man ikke værne om den danske måde at skrive det på?

”Det skal man helt bestemt, men vi tror bare, at folk alligevel vil tage ’Kyiv’ til sig, som er udbredt internationalt. Og derfor har vi besluttet at anbefale den. Vi har ikke frarådet den anden, som er lige så korrekt på dansk. Vi tror bare mere på, at den uden ’j’ vil vinde i sprogbrugen.”

”Jeg sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved, om der er noget at værne om her. Den almindelige dansker kender jo ikke til, at der skulle være en transskriptionstabel, der foreskriver et ’j’ midt i det ord. Og i øvrigt har vi i mange år anbefalet ’Kijev’, som har været den anerkendte måde at skrive det på. Men lige så mange medier har skrevet det uden ’j’.”

Så jeres beslutning læner sig op ad, at ’Kyiv’ også bruges af for eksempel CNN og BBC?

”Vi tror, at det er den form, der har fremtiden for sig.”

Kan man ikke argumentere for, at Dansk Sprognævn bør værne om dansk translitteration?

”Vi normerer ud fra, hvad sprogbrugen tilsiger. Og det har gjort, at vi tidligere har svaret, at det var Kijev, der var vores anbefalede form. For den stod stærkt i sprogbrugen, også selv om ’Kiev’ også stod stærkt. I det her tilfælde læner vi os også op ad vores norske kolleger og mener, at det er formen ’Kyiv’ uden ’j’, der vil blive den mest udbredte.”

Så det er en anbefaling, I vil holde fast i?
”Ja.”

Mangler Dansk Sprognævn kompetencer inden for oversættelse fra ukrainsk i det her tilfælde?
”Det er ikke noget, vi har inden for vores kernekompetencer, så det kan man godt sige, at vi mangler. Men så rådfører vi os med nogle, der ved noget om det. Og så træffer vi beslutninger ud fra sprognævnsfaglige grunde.”

Savner historisk bevidsthed

Simon Kruse giver ikke meget for argumentet om, at oversættelsen ’Kyiv’ skulle have fremtiden for sig. Desuden mener han ikke, at brugen af ’Kiev’ er særligt russisk.

”Kiev er grundlagt i år 482, og det er, som om Dansk Sprognævn først lige har opdaget, at den eksisterer her i 2022. Vi har haft handelsforbindelser med Kiev i over 1.000 år, og vi har derfor en dansk navnetradition. Jeg savner, at man fra Dansk Sprognævn også forholder sig til det danske navn på byen.”

”Hvert sprog har sit eget navn for mange byer. På polsk hedder den ’Kijow’,  på tysk hedder den ’Kiew’, og på svensk hedder den ’Kiev’. Det er historiske former, som man kan argumentere for er ældre end det russiske imperium og det russisk sprog som nedskrevet i moderne form. Jeg savner også lidt historisk bevidsthed fra Dansk Sprognævn.”

Journalisten har også bedt Ida Elisabeth Mørch fra Dansk Sprognævn forholde sig til, hvorfor man ikke kan fastholde en nordisk måde at skrive bynavnet på, men hun har ikke mere at tilføje til den del af debatten.

Thomas Olander betegner sig selv som ret konservativ i forhold til skrivning af stednavne, og derfor ville han umiddelbart selv holde fast i ’Kiev’, ligesom han også bruger ’Hviderusland’ i stedet for ’Belarus’. Han bemærker også, at medier i øvrige europæiske lande har holdt fast i at skrive ’Kiev’.

Kampagnen ’KyivNotKiev’ udspringer af det ukrainske udenrigsministerium, der i 2018 forsøgte at få udenlandske medier til at skrive ’Kyiv’ i stedet for ’Kiev’.

Ifølge Thomas Olander er det vigtigt at være opmærksom på, om man bliver spændt for en vogn, hvis man vælger en bestemt måde at skrive på.

”Hvad hvis Putin insisterede på, at vi udtalte ’Sankt Petersborg’ som i Rusland, hvor man udtaler det ’Sankt-Peterburg’? Det ville vi jo nok ikke gøre. Så det er et sjovt dilemma, og ved at ændre traditionen kommer man til at tage stilling i stedet for at vedligeholde den måde, vi normalt skriver på.”

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right