Kan du huske den kontroversielle reklamevideo, som DMJX måtte trække tilbage? Ved du, hvilken skribent på Ekstra Bladet, der skriver ”røv”, så snart han har en mulighed for det? Og bemærkede du, hvilken hyper-lokal vinkel, Herning Folkeblad fandt på sagen om Raket-Madsen?

Vi kommer vidt omkring i årets kavalkade, hvor fire blogger-medlemmer fortæller, hvordan de oplevede 2017. Vi kårer årets svipsere og oversete genier. Jaap Biemans fra Coverjunkie uddeler ris og ros til årets Trump-forsider – og vi taler med Olav Skaaning Andersen om tiden efter fyringen på BT.

 

Årets (næsten) første solointerview:
Prisen går til magasinet Elle for december-forsiden: ”Farvel til ’SKAM’s Noora – Josefine Frida Pettersen i sit første interview nogensinde.” 

Redaktionens begrundelse: Forsideteksten er helt fin, hvis man ser bort fra, at Elle skulle have været lidt tidligere ude for at lave Josefine Frida Pettersens første interview – nogensinde. Det ville for eksempel kræve, at Elle var ude før Frederik Skavlans talkshow på norsk og svensk tv i november 2016, interviewet i det amerikanske W Magazine i februar 2017, interviewet ved TV 2 Zulu Comedy Galla i september 2017 plus et utal af rød løber-interviews.

 

Årets hestefoto-fan:
Prisen går til Magnus Boye fra Version2. 

Redaktionens begrundelse: Der findes ikke en it-nyhed, som Magnus Boye ikke kan illustrere med et stockfoto af en hest. Fire gange er denne journalistiske manøvre lykkedes i 2017, viser Journalistens gennemgang af hans prisvindende indsats.
Foto: Magnus Boye/Version2.

 

Bloggernes Medieår 2017:

 

Årets røv-reporter:
Prisen går til journalist Allan Lykke fra Ekstra Bladet.

Redaktionens begrundelse: For utrætteligt og vedholdende at kunne klemme ordet ”røv” ind i sine rubrikker. Her er de tre bedste fra 2017:

”Spøgefuld model: Jeg vil ha’ en røv.”

”Så skal Brasiliens bedste røv findes – igen.”

”Model: Røv-vinklen skal være rigtig.”

 

Årets mest lokale vinkel:
Prisen går til Herning Folkeblads Ole Lundgaard for denne artikel: ”Trækplaster på messe: Raket-Madsen fandt motoren til sin u-båd i Herning.”

Redaktionens begrundelse: Herning Folkeblad vinder et mulehår foran Midtjyllands Avis, der også vinklede lokalt på, at Peter Madsen ”holdt foredrag i Silkeborg i 2013 og 2015.”

 

Bloggernes Medieår 2017:

 

Årets visuelle overkill:
Vinderen er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for at rekruttere nye studerende med bureau-smarte billeder af unge i gadekamp. 

Redaktionens begrundelse: DMJX satte 1. marts 2017 en reklamevideo i ”bero” på grund af kritik. I videoen ”for dig, der tegner uden for stregerne” ser man maskerede unge i gadekamp med politiet – og på flugt fra glubske vagthunde.

”Vi ønsker naturligvis ikke at opfordre til vold eller lovbrud. Og det tror vi godt, målgruppen kan gennemskue,” lød det fra kommunikationschef Martin Rask Pedersen, der alligevel pillede videoen af, fordi den ramte ”interessenter uden for den primære målgruppe på en utilsigtet måde.”

 

Årets hurtigste telegramnyhed:
Prisen går til det norske telegrambureau NTB for at erklære kong Harald for død.

Redaktionens begrundelse: Prisen går til NTB for at være så hurtigt ude med nyheden om kongens død, at han fortsat levede i bedste velgående. ”Norge er i sorg. Kong Harald V er død, xx år gammel. Kongen døde xxxx (dag/dato) (hjemme/på sygehus el.l.) klokken xxx.” lød teksten fra telegrambureauet NTB 26. september 2017.
Kommunikationsafdelingen i det norske kongehus kom efterfølgende med denne beroligende melding: ”Kongen er i fin form.”
Foto: Vidar Ruud/NTB scanpix.

 

Bloggernes Medieår 2017:

 

Går disse fire Trump-forsider går over stregen?
Det spørgsmål har vi stillet hollandske Jaap Biemans,som er manden bag sitet Coverjunkie, der siden 2010 har hyldet fede magasinforsider:

”Et dristigt budskab og en kontroversiel tilgang.”
Jaap Biemans om Der Spiegels forside: ”Da den her forside kom ud, syntes folk, at den var spændende og kontroversiel. Jeg kan godt lide forsiden, fordi den kombinerer fornemmelsen af, at Trump dræber demokratiet, med et angreb fra Islamisk Stat – alt i én forside. Edel Rodriguez har lavet en række af disse forsider for Der Spiegel og TIME. Det ser ud, som om han er på en slags mission med et dristigt budskab og en kontroversiel tilgang.”
Foto: © 2017 Der Spiegel.

 

”For nemt og for billigt.”
Jaap Biemans om VGs forside: ”Jeg er ikke den store tilhænger af, at man sammenligner noget som helst levende menneske med en diktator, der slog 17 millioner mennesker ihjel. Det er en lille grafisk joke, og jeg forstår godt, hvorfor en avis gør det, men som grafisk designer ville jeg ikke gøre det på denne måde. Det er for nemt og for billigt. Prøv i stedet noget nyt, og giv dig selv en kreativ udfordring.”
Foto: VG.

 

”Selv Trump ville kunne lide forsiden.”
Jaap Biemans om The Economists forside: ”Det er en parafrase over gadekunstneren Banksys arbejde. Det er en virkelig god forside. Jeg tror, selv Trump ville kunne lide forsiden, fordi han gerne vil fremstille sig selv som en rebel i Det Hvide Hus. Resten af verden tolker forsiden som billedet på en gal mand, der laver vanvittige ting. Jeg ville elske at vide, hvad Trump synes om den forside.”
Foto: The Economist.

 

”Ikke særlig smagfuldt.”
Jaap Biemans om Village Magazines forside: ”De går over stregen, hvis du spørger mig. Du kan være enig eller uenig med Donald Trump, men gå ikke efter laveste fællesnævner. At de antyder vold, er ikke særlig smagfuldt.”
Foto: Village Magazine.

 

Årets kovending:
Prisen går til Kommunikation og Sprog, fordi de alligevel ikke ville flytte sammen med DJ.

Redaktionens begrundelse: Midt i de afsluttende forhandlinger om et nyt lejemål sammen med Dansk Journalistforbund meddelte Kommunikation og Sprog pludselig, at man alligevel ikke ønskede at flytte sammen med DJ. 
”Vi bor fint,” lød det fra KS-formand Per Lindegaard Hjorth, der ikke var parat til at betale 25 procent mere i husleje. DJ og KS havde i månedsvis ledt efter et fælles lejemål. Nu er planerne helt droppet.

 

Årets royale ærespris:
Prisen går til Prins Henrik for hans festlige bidrag foran kameraet. 

Redaktionens begrundelse: I en tid, hvor kendte og kongelige kun lader sig fotografere i kontrollerede og velafmålte situationer, får Prins Henrik æresprisen for sin afvæbnende og uselvhøjtidelige stil. I årtier har Henrik ikke været bange for at blive fotograferet med en slange på hovedet, i en brandbil eller sammen med en Bakken-sangerinde. Tak Henrik.
Foto: /ritzau/Jesper Nørgaard Sørensen.

 

Megatrend 2017:

 

DR’s humørsvingninger i 2017:

 

Bloggernes Medieår 2017:

 

Sådan oplevede Olav Skaaning Andersen år 2017:

Foto: Jacob Nielsen.

BT’s ansvarshavende chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, var indkaldt til møde med Berlingske Medias koncernchef Mette Maix den 10. november 2016. Men ikke på sit eget kontor.

”Det var på et kontor i HR-afdelingen, der lå lidt afsides, så vi kunne holde mødet, uden at det blev opdaget,” siger han.

Olav Skaaning Andersen fik på mødet at vide, at han var fyret med øjeblikkelig virkning.

”Det kom ikke som den store overraskelse,” siger Olav Skaaning Andersen.

BT’s anden chefredaktør, Karl Erik Stougaard, fik samme besked samme dag. I månederne op til fyringen havde der været uoverensstemmelse mellem chefredaktionen og de belgiske ejere i De Persgroep. Blandt andet om, hvor meget ejerne skulle bestemme i den daglige drift.

”Jeg og Karl Erik mente, at ejerne kom for tæt på, og det fortalte vi dem så. Fra den dag vidste vi godt, at vores dage var talte. De kunne ikke sætte en finger på vores resultater. Vi overholdt budgetter og udviklede avisen – både på print og digitalt – efter de aftaler, der var lavet,” siger han i dag.

Et godt råd: momsregistrer dig

I løbet af eftermiddagen fik Olav Skaaning Andersen og Karl Erik Stougaard forhandlet betingelserne for deres fratrædelse på plads. Om aftenen var Olav Skaaning Andersen inde på redaktionen for at godkende forsiden til dagen efter. Ved midnat vendte han tilbage til den nu mennesketomme redaktion og ryddede sit kontor, mens alle andre var væk. [quote:0]

”Jeg tog mine personlige ting med mig, bøger, fotografier, plakater – og et Thomas Gravesen-ølkrus, som jeg havde fået i gave,” siger han.

DR’s daværende nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, ringede med et godt råd: Olav Skaaning Andersen skulle nyde friheden og ikke skynde sig med at komme videre.

”Tag det roligt, tag luft ind,” lød hans råd, husker Olav Skaaning Andersen.

Ulrik Haagerup gav også et andet råd.

”Han sagde, at jeg skulle lave mit eget momsregistrerede selskab så hurtigt som muligt, så jeg var klar til at få kunder, så snart jeg vidste, hvad jeg ville lave,” siger Olav Skaaning Andersen.

Ugen efter fik Olav Skaaning Andersen et cvr-nummer. Kort tid efter blev han tilknyttet Jyllands-Posten som blogger. Han overvejede, om han skulle fortsætte som chef i mediebranchen, og var til et par forberedende samtaler til nogle ”større job”.

Men han endte i marts med at starte forlaget Momenta, der i 2017 har udgivet to bøger – en bog om DR’s tidligere dramachef Ingolf Gabold og en selvbiografi skrevet af ophavsretsadvokaten Johan Schlüter, der gik konkurs i 2015. Målet for 2018 er seks-otte bøger.

Ved siden af forlaget arbejder Olav Skaaning Andersen nu som konsulent. Blandt andet som executive producer på nogle boksedokumentarer for tv-koncernen MTG. På BT var kalenderen blokbooket med møder fra 8.15 til 17.15. Møder, der ofte handlede om meget andet end journalistisk indhold. Den del af sit gamle job savner han ikke.

”Jeg er glad for mit liv nu, fordi jeg i højere grad kan bestemme over min hverdag. Men jeg savner dagligdagen sammen med kollegerne. Der er en særlig stemning på en avis, og på BT havde vi et særligt sammenhold,” siger han.

Ser ingen journalistisk krise i branchen

Før Olav Skaaning Andersen kom til BT i 2010, var han chef i DR for ’Deadline’, ’P1 Orientering’ og DR2 Udland. Og netop DR har været gennem en større rusketur i 2017 på grund af blandt andet hestegate, Ulrik Haagerups flyrejser, mangfoldighedskonsulenten Gitte Rabøl og kritikken af DR’s Danmarkshistorie.

Striben af sager og forkerte beslutninger overskygger ifølge Olav Skaaning Andersen det gode indhold, DR faktisk laver. 

”Ser man objektivt på DR, er de på rigtig mange parametre en stor succes,” siger han.

DR3 laver for eksempel noget af det bedste tv for unge, mens TV Avisen laver væsentlige historier, som seerne interesserer sig for. Men DR’s succes er også dets problem, fordi de andre medier mener, at de breder sig for meget. Olav Skaaning Andersen spår, at DR vil blive beskåret ved medieforhandlingerne.

”Nok ikke med 25 procent over fire år, som det har været på tale, men det bliver blodigt, og det kommer til at ramme medarbejderne,” mener Olav Skaaning Andersen.

Selv om branchen mange steder er præget af nedskæringer i disse år, bliver der ifølge Olav Skaaning Andersen lavet mere god journalistik end nogensinde før.

”Prøv bare at se de 50 indstillinger til Cavlingprisen og vinderne af FUJ-priserne. Der er ikke en journalistisk krise,” siger han.

Mediestøtten skal hjælpe digitale startups

Men især én målgruppe har medierne mistet forbindelsen til – de unge. Olav Skaaning Andersen mener derfor, at tiden er moden til at se ”mere fordomsfrit på uddelingen af mediestøtte”. 

”Der har været en automatik i, hvor meget DR, TV 2-regionerne og de store medier skulle have. De skal fortsat have gode vilkår, fordi de spiller en vigtig rolle. Men man skal se på, hvordan man bedre kan hjælpe digitale startups, så medierne kommer i bedre berøring med de unge.”

Han peger på, at Børsen og JP/Politikens Hus selv har sagt, at de ikke behøver at få det samme i medietilskud hvert år. 

”Måske skulle man tage dem på ordet. JP/Politikens Hus har så mange penge i banken, at de måske ikke behøver få medietilskud hvert år,” siger han.

Mediestøtten skal omlægges, så nye medier får en større del af støtten, mener han.

”Hvorfor skal etablerede medier, der slet ikke har formået at udvikle sig i den rigtige retning, modtage så mange penge, mens nye startups kæmper hårdt for at overleve?” spørger han.