Søndag aften spillede Stevie Wonder i København, og dagen efter bragte information.dk musikanmelder Ralf Christensens anmeldelse af koncerten.

Det usædvanlige ved anmeldelsen var, at Ralf Christensens mor i kommentarfeltet under artiklen sendte en personlig hilsen til sin søn, som hun takkede for anmeldelsen.

”Den rører mig dybt, min søn,” skrev hun.

”Glæder mig til at høre om koncerten, når vi ses og er sammen igen. Kærligst din mor ❤️” sluttede kommentaren fra Else Christensen.

Else Christensen fortæller til Journalisten, at det ikke er første gang, hun har skrevet en kommentar på Informations hjemmeside stilet til sin søn.

Hun ved godt, at andre kan læse med.

”Jeg er en spontan kvinde, så da jeg læste anmeldelsen, boblede jeg over af hans formidlingsevne og hans evne til at nyde musikken,” siger hun.

Min dreng

Else Christensen forklarer, at hun blev så glad for sønnens ”fantastisk indfølende anmeldelse”.

”Da jeg læste den, kunne jeg mærke min dreng,” forklarer Else Christensen, der er 80 år og fortsat arbejder som psykoterapeut.

Ralf Christensen er 55 år, og han har anmeldt musik på Information i 28 år.

Han siger om morens kommentar, at det er ”typisk hende”.

”Den der helt overdrevne, knuselskende facon, hun betjener sig af, den er fuldstændig spot on. Det føles lidt, som om der bliver åbnet et vindue ind til noget privat. Men jeg har efterhånden vænnet mig til det.”

Han opfatter ikke morens anerkendende bemærkninger som en objektiv feedback på hans arbejde.

”Det handler mere om hendes kærlighed til mig. Så det er sådan et sjovt meta-rum, hun åbner. Man får lidt følelsen af, at den fjerde væg bliver brudt ned,” siger han.

En farvet feedback

Det særlige ved søndagens koncert med Stevie Wonder er, at familien har en forhistorie med netop Stevie Wonder.

”Stevie Wonder var vigtig i mit barndomshjem og i vores fælles musikalske univers. Det var musik, jeg voksede op med. Vi hørte det meget derhjemme, især ”Songs in the Key of Life”, som han fejrede 50 års-jubilæum for,” fortæller Ralf Christensen.

Om morens meget rosende kommentarer siger han, at han generelt er glad, når folk kan lide hans anmeldelser.

”Men med min mor bliver det mere en bekræftelse af en kærlighed, jeg godt ved, findes, end en vurdering af det, jeg har lavet. Jeg føler ikke, at mit værk har fået en ros, som jeg kan stole på professionelt,” siger han.

Som neutral kritiker er hun ganske enkelt for farvet.

”Jeg er jo selv musikkritiker og ved, at det handler om ikke på forhånd at elske det værk, man møder. Min mor ser det hele gennem et lyserødt filter. Så det er noget lidt andet.”

Ikke 100 procent komfortabel

Else Christensen skriver også personlige hilsner på Ralf Christensens professionelle Facebook-profil. Det kan godt gøre ham lidt utilpas.

”Det er jo et privat rum, hun åbner, når hun viser folk, hvilken kærlighed hun har til mig. Så jeg er ikke 100 procent komfortabel med det.”

”Men jeg ville bestemt ikke stå i vejen for, at hun gør det, hvis hun har behov for det. Jeg er selvfølgelig glad for, at hun kan lide det, jeg laver. Men jeg tror mest, hun kan lide det, fordi det er mig.”