Der er i løbet af de senere år skrevet flere autofiktive eller selvbiografiske romaner om forfatteres forhold til deres mødre og/eller fædre, men ingen af dem når efter min mening Birgithe Kosovićs seneste bog, ’Det du ikke vil vide’, til sokkeholderne. Bogen er et mesterværk, fortalt med en sjælden sproglig elegance.

Forfatteren prøver at forstå en far, der er så vred, at han til sidst slår hånden af sine børn, men hun gør meget mere end det. Hun trækker tråde tilbage i historien – ikke kun til faderens familie i Jugoslavien, mens også til moderens på Amager. Der er ingen tabere, ingen vindere, men en form for afklaring – en forståelse, ja måske ligefrem tilgivelse.

Jovan Kosović kommer til Danmark i 1970’erne. Han ville egentlig have været til Amerika – til landet med de mange muligheder, men ender med at slå sig ned i Danmark i Albertslund sammen med Annette fra Amager og deres to børn, Birgithe og Mark.

Han drømmer stort og gambler, låner penge i banken til opfindelser som ”nakkestøtten” og ”knivene”, der skal bruges til at skære en fri af sikkerhedsselen efter et uheld. Men der kommer aldrig rigtigt gang i salget, så i stedet for at gøre ham rig ender projekterne med at slå bunden ud af økonomien og til sidst splitte familien, da han kommer i gæld til den serbiske mafia.

Birgithe Kosović skriver indlevende og elegant. Hun fortæller den store historie for bedre at forstå den lille. Faderens vrede. Har den noget at gøre med hans baggrund? Er der en sammenhæng mellem vreden og Balkans blodige historie, og er det i virkeligheden det, der sker, når man tvinger meget forskellige kulturer, der brutalt har bekriget hinanden i generationer, til at leve sammen, som Tito gjorde, da han forenede serbere, kroatere og muslimer med en blodig og brutal historie i et fælles Jugoslavien? Birgithe Kosović drager i bogen en parallel til terrorangrebet i Danmark i 2015, der kostede to mennesker livet.

”Jeg accepterede det modstræbende: Sådan her er multikultur. Den er ikke fredelig. Den er næsten usynlige undvigemanøvrer, friktioner, animositet og også politisk dødsvold.”

”Det var ligegyldigt, at jeg ville være dansker. Jugoslavien, balkaniseringen, var kommet til mig.”

’Det du ikke vil vide’ er en dramatisk og blodig familiekrønike, der rummer både skyld og skam, men også håb og drømme. Forfatteren folder nuancerne flot ud. Vi kommer helt ind under huden på personerne, uden at det på noget tidspunkt kammer over eller bliver for meget. Det er stor fortællekunst, og Birgithe Kosović er en formidabel formidler.

’Det du ikke vil vide’ har allerede, fuldt fortjent, fået adskillige anmelderroser. Jeg lægger mig ydmygt i slipstrømmen og kvitterer med fem funklende stjerner for en fantastisk fortælling, som giver stof til eftertanke og bliver hængende i hukommelsen, længe efter at man har lagt bogen fra sig.

Anne Lea Landsted er journalist