Alle, der arbejder med kommunikation eller interesserer sig for kommunikation, kan få glæde af denne nye antologi om kommunikationsmodeller. Ikke mindre end 51 kommunikationsmodeller bliver gennemgået og vurderet i forhold til, hvor anvendelige de er til hvad.

Bogen viser med al tydelighed, hvordan kommunikation, journalistik og markedsføring låner af hinandens metoder. Modellerne repræsenterer forskellige tilgange til kommunikation og spænder fra klassiske til nyere toneangivende modeller.

Flere af de gennemgåede modeller vil være genkendelige også for journalister – for eksempel aktantmodellen, berettermodellen og det retoriske kompas, mens andre vil være helt nye.

Denne anmelder har selv været kommunikationschef, og jeg må konstatere, at som praktiker har jeg kun interesseret mig for ganske få af disse modeller, men jeg blev fascineret af at få indsigt i, hvor mange forskellige indfaldsvinkler der kan være til kommunikation.

Bogen er inspirerende, og modellerne er godt illustreret og direkte anvendelige. Jeg vurderer dog, at de fleste primært vil bruge bogen som opslagsværk; og som sådan er den rigtig god.

Hver enkelt model bliver gennemgået af en forsker. Alle ud fra den samme skabelon: Hvad handler modellen om, hvad kan den bruges til, og hvilke svagheder og mangler har den. Bogen er delt op i seks dele: Generiske kommunikationsmodeller, diskurs- og multimodale kommunikationsmodeller, retoriske, narrative, interkulturelle samt organisations- og markedsmodeller.

Vores nye medie- og kommunikationsvirkelighed med de sociale mediers store tyngde bliver beskrevet i Nielsen og Thomsens Netværkskommunikationsmodel samt Gulbrandsen og Justs Model for onlinekommunikation.

Grundtanken bag netværkskommunikation er, at mennesker er sociale væsner, der lytter mere til deres tætte miljø end til fjerntliggende instanser som for eksempel politikere. Pointen er, at personlig kommunikation er overlegen i forhold til massekommunikation, når det handler om at påvirke og skabe forandring.

Gulbrandsen og Justs model beskriver onlinekommunikation som en kontinuerlig proces, der tager form efter de kommunikerendes villighed til at deltage i eller invitere til dialog. Online kommunikation skal forstås som en proces, der altid er i bevægelse og dermed aldrig når en afslutning.

De to redaktører, Marianne Wolff Lundholt og Per Krogh Hansen, er begge institutledere på SDU. Den første for Institut for Design og Kommunikation. Den anden for Institut for Kulturvidenskaber.

Bogen er relevant for såvel praktikere, der har brug for konkrete redskaber, som for studerende.

Ulla Bechsgaard er selvstændig journalist og ledelsesrådgiver