Her midt i coronaens tid tegner der sig et tydeligt billede af to forskellige roller for journalister. Den ene er som myndighedernes informant, der orienterer befolkningen om nye tiltag og påbud for at understøtte myndighedernes strategi. Den anden er den kritiske rolle, der undersøger strategien med skepsis og grundighed og kommer med blotlæggelser af de svagheder og problematikker, som de nuværende strategier rummer.

Men der findes også andre roller, som journalister kan indtage. En af dem er som den konstruktive journalist, der er mere løsningsorienteret og ønsker at bygge bro fremfor at grave grøft. Det er en tilgang, som har oplevet en del vind i sejlene i de seneste år. Og nu har journalist Lotte Rosdahl så tilbudt verden en letlæselig, håndgribelig og handlingsanvisende metodebog ud i den konstruktive tilgang.

Rosdahl kalder metoden for TrustJournalism. Den overordnede hensigt med metoden er at give et nuanceret og alsidigt billede af mennesker og samfund. Det kan man næppe være imod. Og Rosdahl er god til at blive konkret i sine forslag til, hvad man som journalist eller kommunikatør kan gøre. Her er både overordnede principper såsom at tænke i konflikttrappen, når man laver historier. Tilskynder man til polarisering med sin historie, vil det måske være en idé at bevæge sig ned ad konflikttrappen og forsøge med en mere dialogbaseret tilgang. Et andet generelt råd er at tænke i, hvilke grupper man på forhånd forstår og identificerer sig med, og hvilke grupper man måske partout tager afstand fra. Bogen vrimler også med jordnære råd, såsom at flytte redaktionen ud i nærmiljøet for at komme tættere på kilderne og at tvinge sig til at opdatere sin kildeliste mindst hvert halve år for at mangfoldiggøre de stemmer, der kommer til orde i medierne.

Der er således mange gode tanker i Rosdahls bog, men jeg vil mene, at langt det meste kan opnås med god gammeldags journalistik. Med ordentlig research, der er substantiel og fordomsfri. Med solide kildevurderinger, der tager højde for repræsentation. Med nysgerrige, åbne interviews – som også tør være kritiske, når der er behov for det. Det kritiske er jo ikke et spørgsmål om at få kilderne ned med nakken, men tværtimod at luge ud i forurenende misinformation og få argumenter, holdninger og dokumentation til at træde tydeligere frem. Derfor fremstår Rosdahls bog mest af alt som noget halvgammel og velkendt vin, der er kommet i en ny flaske.

Steffen Moestrup er ph.d., adjunkt på DMJX, freelancejournalist & kritiker