Noget slog mig ved første gennemlæsning af Daniel Ryes fotografiske værk ’Mens vi venter’: At bogen – med dens næsten kedsommeligt forventede ”fotograf med hjertesag viser sine værker i næsten upassende lækkert opsat coffeetable-bog i storformat med underspillet tekst”-iklædning – egentlig mere havde karakter netop af en regulær billedbog. Sådan én, man ville læse for sit syvårige barn på sengekanten, med tilpas mange sider og illustrationer til, at fortællingen kan folde sig ud, og tilpas korte tekster til, at man kan nå historien igennem, inden barnet (eller man selv) falder i søvn.

Det gav mig lyst til at læse bogen som godnathistorie for min – ganske vist nu 13-årige – datter, som dels er kommunikativt og visuelt nysgerrig, dels er i Greta Thunberg-målgruppen for ethvert tiltag, der prikker til voksne menneskers sorte klimasamvittighed. Både som godnatlæsningsbog og som salt i klimasåret kan ’Mens vi venter på det kraftigste anbefales: Bogen er letlæst, smuk, rørende og tankevækkende.

I den stifter vi bekendtskab med den fattige bonde Mr. Mkundiza og hans familie bosat i landsbyen Kakoma i regionen Chiwawa i Malawi og følger familiens daglige og heroiske kamp for at opretholde livet, mens tiltagende klimaforandringer i skikkelse af ødelæggende tørke vekslende med alt for kraftige regnskyl gør tilværelsen stadig mere håbløs.

Billederne (hvis sarte nuancer, tror jeg, forsvinder lidt på tryk) er fængslende og af en art, der bliver ved med at åbne sig, jo dybere man fæstner sig ved dem. Teksterne er – som i en børnebog – korte, enkle og præcise og smukt iscenesat af bogtilrettelægnings-wizzard-folkene i Spine, som med et mesterligt greb har indføjet nogle små ekstra-sider til afvikling af de korte interview med bogens omdrejningspunkt Mr. Mkundiza, der på Saint-Exupéry-prinsevis kan sige sandheder så blidt, at man ikke kan nå at gardere sig imod dem.

Min datter fandt, at bogen var ”et godt initiativ”, og at billederne var vildt flotte. I aften vil jeg gentage oplæsningssuccesen for min 15-årige søn. Jeg er sikker på, at ’Mens vi venter’ vil fange selv hans teenageoverbelastede opmærksomhed.

Julie Asmussen er layouter og partner i magasinudviklingsfirmaet Sekundant