Politiken-journalist Johan Moe Fejerskov har fået hjælp af sin forskerbror til at skrive en superrelevant bog om ny teknologi. Brødrene præsenterer en række eksempler på, hvordan ny teknologi både kan repræsentere noget godt for menneskeheden og noget helt forfærdeligt.

Jeg er begejstret for ’Forbandede fremskridt’, fordi bogen på bedste journalistisk vis går efter at beskrive dilemmaer – og det er jo i dilemmaerne, at den gode historie ofte findes.

Et overordnet dilemma er, at virksomheder verden over står klar til at udvikle og benytte nye teknologier langt hurtigere end lokale og internationale politikere kan nå at sætte rammerne for den digitale udvikling.

Et eksempel på et dilemma er droner. Den militære droneindustri er på verdensplan blevet et multimilliardforetagende. Alene det amerikanske militær beskæftiger over 10.000 droneoperatører. Droner kan være angrebsdroner, men de kan også være hjælpsomme, som vi så på Lesbos, hvor droner blev brugt til at overvåge havet og hjælpe de mange flygtninge.

Men hvordan skal mennesker i krigsområder, som har oplevet angreb fra droner, turde tage imod hjælp fra humanitære organisationer, som bruger droner til at gøre en positiv forskel?

Forfatterne påpeger, at private fonde og udviklingsorganisationer måske nogle gange i deres iver efter at gøre en forskel her og nu bruger mange ressourcer på at forfølge alverdens smarte løsninger, som risikerer aldrig at komme til at gøre en positiv forskel for de mennesker, der rent faktisk har brug for hjælp.

Jeg opfordrer journalister til at læse bogen, fordi den giver stærk inspiration til at bedrive god journalistik. Det er vederkvægende, at forfatterne lykkes med på en gang at være begejstrede og skeptiske over for ny teknologi. De hævder, at man kan tale om en slags politisk disruption, fordi lovgivningen ikke formår at forholde sig til ny teknologi og de firmaer, der står bag teknologien. Politikerne er kort og godt på bagkant med de udfordringer, som de nye teknologier giver.

Adam Moe Fejerskov er ph.d. og forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han har udført feltstudier i blandt andre Bill og Melinda Gates Foundation; og hans indsigt giver bogen noget ekstra schwung.

Med henvisningen til Gates-fonden beretter forfatterne om, hvordan store fonde investerer mange penge i relevante projekter, som af banale grunde aldrig kan realiseres. For eksempel blev en toilet-opfindelse aldrig til noget, fordi ingen ville gemme egen afføring i en ellers smart bionedbrydelig pose i baghaven.

Jamen, så inddrag da de lokale, som skal bruge opfindelserne, fra starten, tænker denne anmelder uvilkårligt! Årsagen til, at det ikke sker, er et af de øvrige dilemmaer, som bogen så udmærket også kommer ind på.

Ulla Bechsgaard er selvstændig journalist, rådgiver og anmelder