search

Først på pletten

Bog: Ellen Hørup. Kvinden, verdensborgeren og rebellen Forfatter: Lone Rünitz Forlag: Syddansk Universitetsforlag (351 sider, 278 kroner)

Kendte de, kære læser, (noget videre til) denne Ellen Hørup, hvis lange, mangfoldige og produktive liv strakte sig fra 1871 til 1953?

Denne læser gjorde i hvert fald ikke. Men oplysningen om, at vi her havde fat på Danmarks første kvindelige udenrigsreporter, vakte opmærksomheden. Og ja, hun var datter af Politikens stamfader, Viggo Hørup, og havde også sit virke for dennes avis – dog først efter hans tidlige død i 1902 (før da havde hun ikke modet til at følge i hans journalistiske fodspor). Bogen er derfor – heldigvis – også historien om ham og moren, pigeskolelærerinden Emma, og deres ægteskab, hvor der både var plads til progressive holdninger og (u)ægteskabeligt hykleri samt sociale op- og nedture. Alt sammen i et Danmark under hastig social, kulturel, religiøs, moralsk og politisk forandring med systemskiftet i 1901 som det centrale historiske pejlemærke.

Nationens kvinder mærkede dog først for alvor suset fra denne demokratiske landvinding, da man fik del i festen med valgretten i 1915. At (elite)kvinde af og til var (reform)kvinde værst, får man en detaljeret indførelse i af biografiens forfatter – blandt andet illustreret via Ellen Hørups offentlige polemik med sprogprofessoren Lis Jacobsen om kvindens natur. For var det basalt set kvindens bestemmelse at kombinere moderrolle med udearbejde og en tur i valgurnerne? Ikke efter sidstnævntes – lidt overraskende – opfattelse. Og Lis Jacobsen var ikke den eneste modstander, den stokprogressive Ellen Hørup stod over for på den tid. Gad vide, hvad hun ville tænke om kvindekvoter på topplan og kildesortering i dag …

Som udenrigsreporter havde Ellen Hørup blandt andet sit virke i Rom og Paris. Således er centrale stunder både professionelt og privat Benito Mussolinis vej til magt og vælde med den indtil da sociale taber Adolf Hitler som beundrende tilskuer på lidt længere geografisk afstand end Ellen Hørup. Hun var nemlig nabo til Mussolini, en tid før denne fandt opskriften på førerrollen og greb den absolutte magt i landet, med et bifaldende militær og erhvervsliv (og en vag monark) som tilskuere. Hvordan det sidenhen gik naboen og hans allierede, var reporter Hørup jo så ikke den eneste, der måtte dække. Men først på pletten var hun altså i mere end en forstand.

At den maniodepressive, fraskilte adoptivmor også havde sit at slås med – ud over et hav af bogoversættelser – vidner værket også om. Så der må være gravet dybt i arkiverne, især i hovedpersonens dagbøger fra forfatterens side. Og for denne pressehistoriske pragtpræstation må man som læser og branche være både forfatter og forlag taknemmelig.

Johs Lynge, freelancejournalist

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen