Systematisk løgnagtige er medierne oftest om egne indre forhold. Befriende, når de en sjælden gang lever op til det åbenhedskrav, de stiller til alle andre.

Det gjorde Berlingske Tidende for 10 år siden med sin 250-års jubilæumsbog "Pilestræde under pres". Den vedgik bladhusets hyr med nazistisk påtryk i 1930'erne og 40'erne.

Nu er det Politiken, der løfter sløret. I anledning af avisens 125-års jubilæum har den bedt sin kulturskribent Bjørn Bredal om at udrede, hvad der på bogens bagside kaldes "de kreative konflikter, der har splittet Politiken, men også givet energi fra starten i 1884 til i dag".

Bredals tekst funkler af viden, vid og elegance. At Bredal også har sans for Politikens svagheder, viste han, da han som ansat ved Weekendavisen i 1992 skrev, at det var ham en gåde, hvorledes den daværende Politiken-chefredaktør Pundik kunne udholde at stå i spidsen for en avis, der år for år "er blevet mere træt, mere tantet og fjantet, mere provinsiel og selvoptaget, mere imponeret af gud, konge og fædreland, mindre villig til at sætte skel og dagsorden. Hvordan kan en så usnobbet, fordomsfri, åben og helstøbt mand acceptere, at hans avis mere og mere ligner et landsbygadekær?" Spurgte altså Bredal i 1992. Hvor meget har Tøger Seidenfadens 1993-indtog i hjørneværelset gjort ændring i de af Bredal udpenslede jammerligheder?

Hmmm. Faktisk er to af de flovsere, som synes at anfægte Bredal mest, indtruffet siden chefskiftet: Politikens krav om fyring af Jørgen Leth som konsul og tv-kommentator efter Leths bog om lystent liv på Haiti. Og Politikens krav om tilbagekaldelse af en Hal Koch-demokratibog beregnet på udgivelse i Rusland – plus bladets medfølgende udfald mod "palaver-demokrati".
Ikke smukt. Dog ikke så fælt som lederen 28. april 1940: "Winston Churchill er en farlig mand." Eller 1955-lederen, der forlangte myndighedsindgreb mod det tapre forlag Hans Reitzel.

Disse og mange andre af bladhusets lummerheder får Bredal udluftet. Mest påfaldende undladelse er, at han kun i en bisætning hentyder til Politikens logren for universitetsmarxismen i 1970'erne.
Bogen er i øvrigt prægtigt udstyret.

David Rehling er journalist ved dagbladet Information.

"Politiken mod Politiken"
Bjørn Bredal
Politikens Forlag
576 sider, 350 kroner