search

Er det vigtigt at have travlt?

Bog: Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige Forfatter: Pernille Garde Abildgaard Forlag: Frydenlund (212 sider, 300 kroner)

Når vi kigger os omkring, er det tydeligt, at der er noget galt i vores arbejdsliv. Det høje tempo sætter sine spor, og stress er en stigende tendens. Hver femte i den arbejdsdygtige alder fortæller, at de føler, de har alt for travlt, de føler sig psykisk overbelastet, og de mangler arbejdsglæde. Men det kan man faktisk godt gøre noget ved.

På det individuelle plan er det svært (alle kender historien om medarbejderen, der går ned på 30 timer og bliver lønnet derefter, men arbejder 37 timer eller mere), men på det kollektive er det muligt. Det har IIH (Internet Intelligence House) vist.

I mere end to år har virksomheden haft en fire dages arbejdsuge. For alle. Til fuld løn. Og tankerne bag den geniale idé bliver udfoldet i forfatter Pernille Garde Abildgaards nye bog ’Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige ’. Bogen består dels af et portræt af IIH og af stifter Henrik Stenmann, dels af interview med medarbejdere, af tal og af tørre facts, af metoder og modeller, og man kan kun hilse enhver bog, der kaster et kritisk blik på vores fortravlede arbejdsliv – og præsenterer et alternativ – velkommen. For det er jo underligt, at der er så meget prestige i at have travlt, når meget af det, vi laver, er dårligt organiseret pseudoarbejde, som vi med lidt held og snilde godt kunne sno os udenom. Uden at det vel at mærke ville gå ud over produktiviteten.

Hos IIH har det nemlig vist sig, at gode resultater og kortere arbejdsuge går ganske nydeligt hånd i hånd, og at værdiskabelse godt kan ske uafhængig af tid. Men det kræver – blandt meget andet – at vi frasiger os arven fra industrisamfundet, kaster et kritisk blik på ikke mindst vores håndtering af mails og møder og lærer at bruge en række nye værktøjer. Det er helt igennem spændende tanker, som Pernille Garde Abildgaard og Henrik Stenmann serverer for læseren, men spørgsmålet er, om det helt er nok til at fylde en bog.

Det er dejligt at læse om glade medarbejdere, der gavmildt deler ud af deres gode råd, men det bliver for redundant, når vi for eksempel skal høre om den effektive, men nok så enkle Pomodoro-metode (arbejd koncentreret i 25 minutter, hold pause i fem) fra flere forskellige vinkler – og selv om Henrik Stenmanns barndoms brækkede arme og ben måske har gjort ham til den, han er i dag, forekommer ikke alle oplysninger lige vægtige.

Budskabet er til gengæld både vigtigt og vægtigt: Vi skal – og kan – finde en anden måde at strukturere vores arbejde på.

Lotte Kirkeby, forfatter og freelancejournalist

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen