search

En anden tid

Bog: Forfatter: Forlag:

Cover: GRAFlab

Bog: 100 år med Svendborg Presseklub

Redaktion: Maja Rosendal Avnbøg og Britt Hauervig. Indsamling af tekster: Amos Bendix og Ole Kølster

Udgiver: Svendborg Presseklub (46 sider, 49 kroner + porto)

Anmelder: Lene Rimestad, freelancejournalist 

I 2016 fejrede Odense Journalistforening sit 100-års jubilæum. Og i år fejrer Svendborg Presseklub så sit 100-års jubilæum. For tredje gang ifølge et af de fine kapitler med anekdoter, promiller og portrætter i det lille hæfte ’100 år med Svendborg Presseklub’, der er publiceret til anledningen. For nogle troede fejlagtigt, at klubben var startet tidligere.

Jeg har nået en alder, hvor jeg virkelig værdsætter, at vi som fag har en historie. Og jeg er stærkt tendentiøs i denne anmeldelse. For Fyn er fin – også hvad angår journalistik. Her er jeg enig i tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Hans Engells pointer: ”Jeg ved ikke hvorfor, men det er åbenbart lykkedes at samle en tung del af den danske journalistiske hjernemasse og humoristiske sans i Svendborg (…),” skriver han i bogen. Og han fortsætter med at fortælle om konsekvenserne af et besøg som oplægsholder i Svendborg Presseklub: ”Det varede et par dage, før jeg kom til hægterne igen efter et besøg på sømandsværtshuset Hong Kong, hvor vi drak os igennem det meste af en zoologisk haves naturprodukter forklædt som øl.”

Øl, vin og spiritus spiller en central rolle i jubilæumshæftet. På stamværtshuset ”Plydsen”, eller ”redaktionen i Kattesundet” mødtes journalisterne for eksempel over en øl med kilderne: ”Mændene ved det runde bord på Plydsen og pigerne bag skranken var datidens sociale medier. Det var dem, der vidste, hvad der skete i byen.” Her så de mange konkurrerende mediers udsendte medarbejdere hinanden an for at greje, hvordan man enten drak sine konkurrenter under bordet, indtil deres deadline var overskredet, eller forsøgte at få kilderne til at holde kæft med historien, indtil man selv havde trykt den. Ikke nogen let opgave forstås. Slet ikke med de promiller.

Helt klart noget andet end ”korrespondenten” ude foran DR-bygningen. Alene i regnen. Det var en anden tid.

”Vi havde brug for hinanden, og meget praktisk havde vi fundet et sted, hvor vi kunne trives i fællesskab. Et socialt fællesskab,” fortsætter Peter Faber i sit velskrevne kapitel om stamværtshuset Plydsen. ”Et sted, hvor man som journalist hver eneste dag blev konfronteret med læserne – og kilderne – og fik en velfortjent omgang ros – eller ris.”

Nu drikker vi ikke længere så mange øl på arbejde, men spiser kage og drikker vand på flasker. Vi mødes sjældnere ansigt til ansigt med læserne.  Og der er ikke længere fire forskellige trykte dagblade med fire forskellige holdninger til at dække en provinsby som Svendborg.

Personligt synes jeg, at de 46 sider er sådan cirka 200 sider for lidt. Der er mange flere historier at fortælle om personlighederne og pressen i Svendborg.

Se billeder og mere info på presseklubbens facebookside.

Tegningen er tegnet og skænket til lejligheden af tegner Jens Julius Hansen. 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen