Organisationspsykolog Lotte Svalgaard har med bogen ’Elefanten i rummet’ begået en læseværdig og tankevækkende bog ’om modet til at handle på det vi mærker’, møntet på alle, der færdes i arbejdslivet, blandt kollegerne og ude i såvel store som små organisationer. Bogen er opdelt i 12 kapitler og 4 hovedpointer (samt et væld af underpointer) hentet fra Svalgaards egen forskning, bakket op af fint kuraterede citater og omfattende kilde- og litteraturhenvisninger (der i sig selv gør bogen gemmeværdig).

Svalgaards hensigt med bogen er (i meget korte træk) 1. At få os til at praktisere ’dobbelt opmærksomhed’ (så vi bliver i stand til at mærke og gøre – samtidigt (med fokus på såvel opgaven som samarbejdsprocesserne omkring den), 2. At blive opmærksomme på ’Mindful undgåelse’ (som er det, der sker, når vi fuldt bevidste om en situation, hvor vi burde have handlet, spurgt eller ytret os, alligevel bevidst undgår at gøre noget som helst), 3. At inspirere os til ’Mindful handling’ (som kendetegner de situationer, hvor vi faktisk er i stand til at blive i og handle på det, vi mærker) og 4. At gå fra ’undgåelse til engagement’.

Bogen er hjælpsomt metakommunikerende med tydelige kapitelindledninger, overskuelige opsummeringer af pointerne og anbefalinger til personlig og gruppemæssig refleksion efter hvert kapitel med veloplagte optakter til det næste.

Når jeg bogens mange fortræffeligheder og gode intentioner til trods alligevel har fundet læsningen af ’Elefanten i rummet’ en noget langtrukken affære, skyldes det måske min egen rastløshed som læser – eller Lotte Svalgaards trang til at genbesøge pointer, situationer og begreber, som hun allerede har gjort rede for en gang. Hvis bogen netop er møntet på fortravlede folk som jeg selv, der har for meget på tallerkenen både arbejdsmæssigt og privat, og derfor netop skal nudges (eller tvinges) til at komme ind i det mere refleksive og fintmærkende mindset, som bogen opfordrer til, er det manglende tempo et problem.

Måske kunne ’Elefanten i rummet’ – sine metakommunikative kvaliteter til trods – have været redigeret endnu strammere, med tydeligere angivelse af øvelser og redskaber og med en ordbog (gerne på bogens flapper), der kunne have overflødiggjort de mange (gen)forklaringer. Det, tror jeg, ville øge chancen for, at utålmodige typer som jeg ville tage bogens mange fine pointer til sig og blandt andet blive bedre til at ”bruge 55 minutter på at tænke over problemet og 5 minutter på at tænke over løsninger”, som Svalgaard citerer Einstein for at have sagt.

Julie Asmussen er layouter og partner i Sekundant og underviser på DMJX