search

At skabe lys i mørket

Bog: Forfatter: Forlag:

ANMELDELSE. For et stykke tid siden hørte jeg en forsker fremlægge resultaterne af en stor undersøgelse af kritiske interviews i et radioprogram. Han havde undersøgt det samme program hen over flere årtier. Konklusionen var: Spørgsmålene blev mere aggressive, svarene mere undvigende og vage. Både journalist og kilde gentog sig selv. Journalisten havde et mål om for eksempel indrømmelser af ansvar, mens kilden havde en strategi om at overleve uden alvorlige skrammer. Forskeren, der selv er journalist, stod tilbage med en klar fornemmelse af, at interviewet i netop den form ikke virkede. Det var gået i hak i en nedadgående spiral af aggressivitet og undvigemanøvrer.

Måske er det på tide at genopfinde det kritiske interview og prøve andre veje. I hvert fald i nogle sammenhænge.

En af opskrifterne fremgår af bogen ’Håndbog i konstruktiv journalistik’. Journalisten kan vælge fire roller, blandt andet en rolle som kaptajnen, der stiller strategiske og fremadrettede spørgsmål som “hvad skal ændres” eller “hvornår gør du noget ved det”, eller forskeren, der maner til eftertænksomhed ved at bruge refleksive spørgsmål som “hvad kan vi bruge det til” eller “hvad kunne du gøre for at …” Begge måder at spørge på kan føre til løsningsforslag. De er rettet mod fremtiden frem for en fejlfinding i fortid eller nutid.

Men begge rollerne kræver selvfølgelig, at journalisten har fået kilden til at acceptere den grundlæggende præmis, og der er meget mere arbejde for at nå i mål med nye interviewteknikker. Vi mangler at finde ud af, hvad seeren, lytteren og læseren tænker og gør: Er der nogle interviewteknikker, der engagerer borgerne mere? Er der nogle interviewteknikker, der lammer dem? Hvilke faktuelle informationer og følelsesmæssige reaktioner sidder publikum med efter interviewet? Har vi som journalister formået at formidle historien fair og nuanceret?

Afsnittet om de forskellige interviewroller er kun et af mange relevante bud på værktøjer til at bedrive konstruktiv journalistik, og det er langtfra det skarpeste i bogen. En af de mest inspirerende modeller er WRAP, der i al sin enkelthed handler om at tænke sig grundigt om. WRAP er forbogstaverne på fire punkter, der på dansk er oversat til: Udvid dine handlemuligheder; giv dine hypoteser et realitetstjek; kom på afstand af tingene, før du beslutter dig, og se i øjnene, at du kan tage fejl. Helt banalt, men også meget centralt, handler det om at undgå fælderne som at lægge sig fast på en bestemt vinkel. Man skal undgå fikseringsfejl og fordomsfuld dækning af en verden i sort-hvid. Som journalist må man altid stille sig selv spørgsmål: Kunne jeg have dækket denne historie med den modsatte vinkel? Kunne det modsatte være lige så sandt? Har jeg mon tænkt det grundigt nok igennem?

Bogen indeholder også en række konkrete eksempler på, hvad konstruktiv journalistik er og kan. Konstruktiv journalistik kan let få den samme dom som positiv psykologi: At man skubber det dårlige væk og går i overoptimistisk modus, negligerer problemerne og lader, som om verden er ufejlbarlig. Men sådan hænger det ikke sammen. Ved at påpege problemerne og pege på skurkene kommer man et stykke ad vejen. Ved også at lytte til alle parter og finde frem til mulige løsninger kan det være sværere at sidde kritikken overhørig, og journalisten har bidraget på en anden og mere konstruktiv måde end ved blot at udsætte “skurkene” for en omgang i den forudsigelige vridemaskine.

’Håndbog i konstruktiv journalistik’ er en anvendelig og tankevækkende buffet af redskaber, og som underviser ønsker jeg mig bare mere af alting. Der kunne være meget mere håndbog og mindre baggrund, men alt i alt er bogen inspirerende, indholdsrig og velskrevet.

Det eneste, der undrer mig, er den grafiske opsætning, der veksler mellem spalter og linjer, der går tværs over siden, uden at der er en indholdsmæssig begrundelse for det. Det forstyrrer min læsning, fordi jeg tror, at der sker noget nyt, når ombrydningen er anderledes. Jeg tror, at jeg er kommet til en boks eller en sidehistorie. Men det er bare historien, der fortsætter i en anden opsætning.

Lene Rimestad er journalist, ph.d.-studerende og journalistisk lektor på SDU

Håndbog i konstruktiv journalistik
Cathrine Gyldensted og Malene Bjerre
Forlaget Ajour
124 sider, 204 kroner

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen