Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:28 20.05.2026 Sebastian Goos

Anders Krab bliver ny formand for Danske Medier

Anders Krab bliver ny formand for Danske Medier

Berlingske Media, PR

Berlingske Media-topchef Anders Krab-Johansen er blevet valgt som ny formand for Danske Medier.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Han overtager efter Jesper Rosener, som er topchef i JFM-koncernen.

I pressemeddelelsen lægger Anders Krab-Johansen vægt på, at han vil styrke den frie presse:

”Vi skal stå sammen, hvis vi vil forsvare vores interesser. Vi skal have den størst mulige fællesmængde af sager og politikker, som vi er enige om på tværs af små og store medier, forskellige ejerstrukturer, målsætninger og alt det, der gør os til en mangfoldig flok,” lyder det.

”Jeg vil gøre mit til, at der bliver lyttet til alle, og at vi får skabt de realistiske kompromiser, der gør, at vi kan stå stærkere over for resten af verden,” fortsætter han.

Generalforsamlingen bød også på flere nye ansigter i bestyrelsen, som er Frank Vilstrup fra Story House Egmont, Klaus Høeg-Hagensen fra JP/Politikens Hus, Louise Pettersson fra Sjællandske Medier og Simon Ebbesen Hanghøj fra Teknologiens Mediehus.

SENESTE NYT

Flere nyheder