”Allerhelst så jeg, at der ikke blev skrevet noget om dette …”
Langt inde i avisen skrev Skive Folkeblad 26. september, at avisens bestyrelsesformand Bent Dyrberg stoppede som formand. På et ekstraordinært bestyrelsesmøde havde han meddelt, at han trak sig, fordi han ønskede at have mere tid til familien. Som ny formand valgte bestyrelsen advokat Jeppe Jepsen.
Alt i alt umiddelbart en helt udramatisk historie om en forståelig prioritering af familielivet.
Men forud for hans beslutning udspillede der sig et forløb over nogle måneder, hvor journalisterne på Skive Folkeblad internt havde kritiseret Bent Dyrberg. De mente, at bestyrelsesformanden ”har misforstået sin rolle”, fordi han ifølge journalisterne forsøgte at begrænse den redaktionelle frihed.
Bent Dyrberg ønsker ikke selv at stille op til interview med Journalisten og forklare, hvilken sammenhæng der er mellem medarbejdernes kritik og hans pludselige afgang – men hans forgænger på formandsposten, Poul Erik Christensen, der har fulgt med fra sidelinjen, er ikke i tvivl om, at det er den sag, der har udløst afgangen.
”Det er en rigtig beslutning, at Bent Dyrberg har valgt at trække sig, inden censur-sagen afdækkes af Journalisten. Forhåbentlig giver hans fratræden den tillid hos medarbejderne, der er nødvendig for, at en virksomhed kan fungere,” siger Poul Erik Christensen.
Skive Folkeblads nyvalgte formand, Jeppe Jepsen, siger, at Bent Dyrberg trådte tilbage, fordi han havde påtaget sig for mange opgaver.
”Der var en turbulens, hvor formanden har været lidt mere formand, end han behøvede at være. Den journalistiske linje styrer chefredaktionen, og det har bestyrelsen ikke noget med at gøre,” siger Jeppe Jepsen.
Løfte blev sat på prøve
For at forstå balladen på Skive Folkeblad skal vi tilbage til efteråret 2017, hvor Bent Dyrberg blev valgt til formand for Skive Folkeblad. Selv om han også var byrådskandidat for Det Radikale Venstre, garanterede han, at der ville være armslængde mellem politikeren Bent Dyrberg og Skive Folkeblads journalistik.
”Jeg vil holde mit politiske virke og bladets indhold adskilt,” sagde han i et interview i september 2017.
Den udtalelse blev snart sat på prøve. Otte måneder senere skrev journalist Merete Just flere artikler i Skive Folkeblad om ansættelsen af nogle ungdomskonsulenter. Ansættelserne blev kritiseret. Konsulenterne havde ikke erfaring med at løse de tunge sociale problemer, de skulle ud og arbejde med.
Det er her, sagen får et politisk skær. For den ene af ungdomskonsulenterne er søn af direktør for kultur- og familieforvaltningen Per Nors.
Da Merete Just bad Per Nors om en kommentar til artiklen, forsikrede hun, at hun ikke ”ville nævne navne” og dermed afsløre familieskabet. Men Per Nors mente, at læserne indirekte ville kunne identificere sønnen. I en udtalelse til avisen oplyste han selv sønnens navn. Udtalelsen var direkte møntet på Merete Just:
”For at det ikke skal lykkes dig og Folkebladet at skabe mystik om disse navne, så vil jeg gerne oplyse Folkebladets læsere om, at en af ungdomskonsulenterne er min søn,” skrev Per Nors med tilføjelsen:
”Jeg troede, at bundniveauet for hykleri var nået – men kan så med ærgrelse konstatere, dette ikke er tilfældet.”
Boykot af journalist
Tre dage efter gav forvaltningsdirektør Pers Nors sin udlægning af sagen på et lukket møde i kommunens økonomiudvalg.
Til stede på mødet var også Skive Folkeblads bestyrelsesformand og medlem af byrådet for Det Radikale Venstre Bent Dyrberg, som også er formand for kulturudvalget og dermed politisk ansvarlig for den kulturforvaltning, som Per Nors var direktør for.
Journalistens kilder beskriver et meget følelsesladet møde, hvor der var sympati for Per Nors, fordi flere politikere mente, at Skive Folkeblad var gået for tæt på Per Nors og hans familie.
Per Nors har ikke ønsket at udtale sig om sagen til Journalisten.
Ifølge Journalistens oplysninger blev det på mødet foreslået, at kommunen skulle trække sine annoncer fra Skive Folkeblad. Det var der ikke opbakning til.
I stedet drøftede økonomiudvalget at boykotte journalist Merete Just.
Så da Merete Just efterfølgende ville interviewe socialdemokraten Peder Christensen, nægtede han at tale med hende, fortæller Skive Folkeblads redaktør, Ole Dall.
”Peder skriver i en sms, at han ikke vil udtale sig, fordi det har økonomiudvalget besluttet. For os blev det en officiel og kontant indgang til at skrive om det i avisen,” siger Ole Dall.
Når Merete Just ringede til en række politikere, svarede de ikke. Eller de fandt på ”syge undskyldninger” for at undgå at udtale sig, fortæller hun.
Ole Dall siger, at han tror, boykotten skyldes, at medlemmer i økonomiudvalget troede, at avisen havde planlagt yderligere dækning af sagen.
”De troede åbenbart, at vi var på vej med noget sladderagtigt. Men det havde vi ingen planer om. Og derfor er det ekstra ærgerligt og urimeligt, at boykotten kommer på et falsk grundlag,” siger Ole Dall.
Socialdemokraten Peder Christensen ønsker ikke at udtale sig om boykotten til Journalisten.
Opfordring til at udsætte artikler
Formand for Skive Folkeblad Bent Dyrberg skrev efter mødet i økonomiudvalget til journalist Merete Just, redaktør Ole Dall og hele avisens bestyrelse.
”Se venligst vedhæftede – haster … især Ole og Merete,” stod der i emnelinjen.
Bent Dyrberg ”havde erfaret”, at Skive Folkeblad var på vej med flere nærgående artikler.
Han skrev også, at han håbede, at artiklerne kunne udsættes.
”Jeg vil her meget gerne anmode om, at I i givet fald udelukkende skriver ting, der er helt faktuelle, veldokumenterede og med angivelse af kilder. Allerhelst så jeg, at der ikke blev skrevet noget om dette før efter bestyrelsesmødet.”
Og videre:
”Jeg er udmærket klar over, at ansvaret for den redaktionelle linje ligger hos dig, Ole, men der er sket ret drastiske ting, som gør, at jeg føler mig nødsaget til at skrive dette.”
Og til bestyrelsen skrev han i samme mail:
”Jeg vil meget gerne uddybe ovenstående på et bestyrelsesmøde hurtigst muligt.”
Merete Just fortæller, at det var første gang, hun som journalist på Skive Folkeblad har oplevet, at bestyrelsen blandede sig i avisens nyhedsjournalistik.
”Jeg har altid haft følelsen af, at opbakningen var total. Nu var jeg tæt på at tænke: ”Jeg gider sgu ikke mere”,” siger hun.
Medarbejdere: ”Formanden har misforstået sin rolle”
Mailen fra Bent Dyrberg førte til, at den journalistiske medarbejderforening 19. april 2018 kom med en udtalelse. Her stod der, at det var ”en trist dag for den redaktionelle frihed på Skive Folkeblad”. Medarbejderne kritiserede et ”umisforståeligt pres for at få en eventuel artikel om et nærmere defineret emne udskudt til efter et bestyrelsesmøde”.
I brevet skrev medarbejderne også, at ”formanden har misforstået sin rolle”.
Nogle dage efter mødtes Bent Dyrberg og medarbejderne for at redde trådene ud. Parterne stod langt fra hinanden.
”Stemningen betød, at det var lidt svært at finde hinanden,” husker tillidsmand Thomas Johansen.
Medarbejderne stillede mange spørgsmål til Bent Dyrberg. Men de fik få konkrete svar.
”Vi gik fra mødet med en uafklaret fornemmelse. Bagefter gjorde nogle af medarbejderne sig tanker om, om det mon kunne ske igen,” siger Thomas Johansen.
Hvorfor er det så slemt, at bestyrelsesformanden understregede, at avisen skal holde sig til det faktuelle og huske at angive sine kilder?
”Det var holdningen blandt medarbejderne, at grænsen for indblanding i den journalistiske frihed var passeret. Man kunne godt tolke mailen som et pres for, at vi skulle agere på en bestemt måde,” siger Thomas Johansen.
Thomas Johansen har været ansat på Skive Folkeblad i 25 år, heraf 12 år som tillidsrepræsentant.
”Som tillidsrepræsentant har jeg aldrig haft en lignende sag om, at bestyrelsesformanden prøvede at blande sig i journalistikken,” siger han.
Tidligere formand: ”Det er ikke et bestyrelsesanliggende”
Skive Folkeblad udgives af Garantselskabet Skive Folkeblad, som siden 1904 har været ejet af medlemmer af Det Radikale Venstre.
I dag ses partiets fingeraftryk i avisens ledere og i bestyrelsens sammensætning, hvor seks ud af 11 medlemmer er radikale partimedlemmer – for eksempel Bent Dyrberg.
Indtil september 2017 var bogtrykker Poul Erik Christensen formand for avisen i 34 år. Poul Erik Christensen er ligesom Bent Dyrberg radikal, og han har en fortid som politiker i både byrådet, regionen og Folketinget – samtidig med at han sad i formandsstolen.
Poul Erik Christensen mener, Bent Dyrberg skulle have grebet sagen med Per Nors helt anderledes an.
”Det bærer præg af en manglende forståelse for jobbet,” siger han.
Ifølge Poul Erik Christensen er det bestyrelsens opgave at bakke op om journalisterne og redaktøren.
Men er det så slemt, at Bent Dyrberg minder redaktionen om at levere veldokumenteret journalistik?
”Bent Dyrberg tror jo, at artiklen er på vej, og dermed er ønsket om censur jo reelt. Det, han ville, var at bremse en artikel, og at bremse en artikel er censur,” siger Poul Erik Christensen.
Ville du selv have indkaldt til et hastemøde i bestyrelsen?
”Nej. For det er jo ikke et bestyrelsesanliggende.”
Bent Dyrberg afviser i et mailsvar, at han har blandet sig i redaktionens valg af historier.
Er det bestyrelsens opgave på Skive Folkeblad at vurdere kommende historier i avisen?
”Nej,” svarer han.
Sagen vil måske føre til selvcensur blandt journalisterne, næste gang der kom en kontroversiel sag, siger Poul Erik Christensen.
”Så vil de spørge sig selv: Skal jeg igennem det samme, som Merete var? Så er det måske mere fristende at slette de tre linjer, som vil gøre folk sure,” siger Poul Erik Christensen.
Var du som bestyrelsesformand nogle gange selv i tvivl om, om avisens journalister var gået for langt?
”Det har jeg været nogle gange. Men typisk var det, fordi de ikke var gået langt nok, fordi jeg som politiker vidste nogle ting, som redaktionen ikke borede nok i.”
Bent Dyrberg blev i 2017 formand i stedet for dig. Når du kritiserer ham, er det så, fordi du fortsat er vred over det?
”Jeg er stadig vred over det, fordi jeg gerne ville have kørt lidt længere. Men det her handler om principper. Det er svært nok at udgive avis i forvejen, og hvis man også mister sin troværdighed, så bliver det ikke nemmere,” siger Poul Erik Christensen.
Bekymring for avisens renommé
Merete Just er bekymret for, at sagen vil skade avisens renommé:
”Jeg er rigtig ked af, at der er skabt usikkerhed om avisens tradition for at have ubetinget redaktionel frihed, hvor det alene er redaktøren, vi som journalister skal stå til ansvar over for,” siger Merete Just.
Hun ønsker ikke at udtale sig om Bent Dyrbergs afgang som formand.
I stedet for Bent Dyrberg indsættes advokat Jeppe Jepsen som formand for Skive Folkeblad, mens Bent Dyrberg fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.
Ny formand: ”Det blev pustet unødigt op”
Den nye formand, Jeppe Jepsen, er mest optaget af at styrke driften af Skive Folkeblad på et marked, hvor små aviser har det svært.
Jeppe Jepsen mener, at journalisterne i forløbet skulle have holdt kritikken internt og brugt medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen til at fremføre deres syn på sagen.
”Det var et lille, men principielt problem, som den daværende formand ikke håndterede helt hensigtsmæssigt. Men det blev pustet unødigt op,” siger han.
Poul Erik Christensen er overbevist om, at spændingerne på avisen kunne være undgået, hvis Bent Dyrberg bare havde henvendt sig til redaktør Ole Dall uden at inddrage hele bestyrelsen.
”Hvis det var mig, ville jeg have taget en snak med redaktøren i fortrolighed, hvor jeg fortalte, at der var et problem, og så ville det være redaktørens opgave at træffe beslutningen,” siger Poul Erik Christensen.
Hvor meget må bestyrelsen blande sig?
Lars Liebst, direktør i Tivoli, var bestyrelsesformand for TV 2 Danmark fra 2007 til april 2018
Hvordan mener du, at rollefordelingen skal være mellem bestyrelsen og redaktionen på et medie?
”Det er bestyrelsens opgave at lægge den overordnede og strategiske linje. Vi talte selvfølgelig om TV 2’s indhold i bestyrelsen, men det skete på et strategisk plan – for eksempel hvilken slags fiktion, TV 2 skulle lave, eller hvad vi kunne tilbyde børn og unge.”
Har du oplevet, at der var interessesammenstød mellem bestyrelsesarbejdet og dine andre aktiviteter?
”Nej, det skal man holde fingrene langt væk fra. Det er krystalklart. Man skal have en vis form for integritet, ellers duer det ikke.”
Hvad ville du gøre, hvis nogen henvendte sig til dig med kritik af TV 2-historier eller historier, som TV 2 var på vej med?
”Jeg har mange gange oplevet, at folk kom til mig, fordi de enten syntes, at TV 2 havde lavet noget unfair – eller fordi de syntes, at TV 2 havde lavet noget godt. Når det var ros, gav jeg det altid videre. Men hvis folk kom med kritik af bestemte programmer eller programredaktører, så sagde jeg, at de skulle henvende sig til Merete Eldrup eller seernes redaktør på TV 2. Det var ikke min opgave at drøfte enkeltpersoner eller enkeltudsendelser.”
Lars Hvidtfeldt, bestyrelsesformand for Lolland-Falsters Folketidende, viceformand i Landbrug og Fødevarer og medlem af en række bestyrelser
Hvordan mener du, at rollefordelingen skal være mellem bestyrelsen og redaktionen?
”Bestyrelsen udstikker sammen med chefredaktøren og den administrerende direktør de overordnede linjer. Men den daglige redaktionelle linje har chefredaktøren ansvaret for. Hvis bestyrelsen blander sig i det, vil vi begynde at erodere avisens frihed og uafhængighed.”
Har du oplevet, at der var interessesammenstød mellem bestyrelsesarbejdet og dine andre aktiviteter?
”Nej, de ting, jeg har med at gøre i for eksempel Landbrug og Fødevarer, er der armslængde omkring, og det er sjældent lokale forhold, jeg refereres for. Men jeg får nogle gange henvendelser fra borgere, der føler, de har fået en dårlig behandling i avisen. De henvendelser sender jeg altid videre til chefredaktøren. Det er ikke min opgave at blande mig i, om kritikken er rigtig eller forkert.”
Poul Arne Nielsen (V) var 2003-2013 både borgmester i Stevns Kommune og formand for Sjællandske Medier
Hvordan mener du, at rollefordelingen skal være mellem bestyrelsen og redaktionen?
”Bestyrelsen er arbejdsgiveren, men bestyrelsen skal ikke blande sig i det redaktionelle. Det er redaktøren og den administrerende direktørs ansvar. Sådan har det fungeret på Sjællandske Medier. Hvis man som politisk valgt bestyrelsesformand blander sig i det redaktionelle, har man en politisk avis.”
Har du oplevet, at der var interessesammenstød mellem bestyrelsesarbejdet og dit job som politiker?
”Nej. Jeg har ikke brugt Sjællandske Medier til at fremme mine politiske interesser.”
Hvad ville du gøre, hvis du som politiker hørte, at mediet var på vej med en historie, som du ikke mente skulle bringes?
”Jeg ville lade dem bringe den og så tage slagsmålet bagefter. Men det er ikke noget, jeg har oplevet.”
