Hvordan har krigen mellem Israel og Hamas ændret dine muligheder for at arbejde som journalist siden oktober 2023?

”Det har påvirket mit arbejde på mange måder. Først og fremmest har det været svært og frustrerende rent journalistisk, fordi vi ikke har haft adgang til Gaza og dermed de områder, hvor krigen føres. Min situation er bedre end for andre journalister, fordi jeg har haft kontor i Gaza. Så jeg kender folk, der kan sætte mig i forbindelse med kilder. Hvis man ikke kender nogen, er man på herrens mark, fordi Gaza er lukket for journalister.”

Hvordan undgår du at videreformidle misinformation fra krigens parter?

”Krigens hændelser bruges af pr-systemet på begge sider. De drager fordel af det og bruger det som psykologisk krigsførelse. Hvis man ikke har blik for det, kan man ikke undgå at tage fejl. Men det er lidt lettere for Kristeligt Dagblad, fordi vi ikke er et nyhedsmedie. Andre medier kan komme med en første version af en historie, som siden viser sig at være forkert. Ofte bringer vi historierne en eller to dage efter, at det er sket. Det er til min og bladets fordel.”

Oplever du, at flere kilder ikke vil tale med dig på grund af krigen?

”Ja, klart. Der er skabt en kløft mellem de arabiske medier og de vestlige medier, hvor de vestlige medier for eksempel bliver beskyldt for at stå på Israels side. Hvis du er et vestligt medie, så er du biased, mener mange på den ene side.” Alene navnet – Kristeligt Dagblad – kan være et problem. Betyder navnet, at Kristeligt Dagblad er et evangelisk medie, der per refleks støtter Israel? Jeg har også mødt krav om at redegøre for, hvordan avisen har dækket tidligere konflikter, for eksempel Muhammedkrisen. Ved hjælp af tidligere artikler i Kristeligt Dagblad plejer jeg at kunne overbevise folk om, at vi er et seriøst medie, der hører begge sider.”

Er kilderne mere opmærksomme på, hvad de opnår eller kan miste ved at optræde i en artikel?

”Ja, jeg oplever en stigende tendens til, at begge parter i konflikten ”kun” vil udtale sig til medier, de får noget ud af at tale med. Hvis israelerne synes, at de plejer at blive behandlet ordentligt, udtaler de sig til det medie. Og det samme gælder palæstinenserne. Jeg tror, det er udtryk for, at mange går rundt og synes, at medierne har valgt side. Et kritikpunkt, jeg nogle gange møder fra læsere, er, at jeg i en bestemt artikel kun har dækket ét aspekt af konflikten. Men selv om det er en konflikt med to parter, er det jo ikke muligt at dække begge sider 50/50 i hver eneste artikel. Nogle gange vil forholdet måske være 80/20, men på den lange bane skal balancen helst være så tæt på 50/50 som muligt, og vi skal selvfølgelig stille kritiske spørgsmål til begge sider.”

Journalister, der dækker Israel-Palæstina, bliver ofte kritiseret for at vælge side i konflikten. Hvad bliver du kritiseret for?

”Det er blandt andet min sprogbrug. Hvis jeg for eksempel bruger ordet ”besættelse”, vil jeg fra palæstinensere høre, at det er et dækkende ord, mens modparten med henvisning til biblen siger, at der ikke er tale om en besættelse. Jeg prøver at svare så kort og venligt som muligt, hvis læsere tager sig tid til at skrive. Hvis det ikke bare er en masse bandeord, fortjener de at få et svar. Men jeg er ikke aktiv på sociale medier, fordi jeg ikke har energien til at tage alle de kampe, der alligevel ikke kan vindes. Jeg ville ikke kunne overskue at være i clinch med folk i døgndrift.”

Hvorfor hører man ikke mere til de kræfter, der søger fred og forsoning?

”I 90’erne var det mere almindeligt i Israel at støtte fredsprocessen. Men i dag er linjerne trukket skarpere op, så hvis du mener, at begge sider begår fejl, og begge sider har ret et stykke hen ad vejen, er du en freak. Og i medierne er det næsten kun dem, der er en del af skyttegravskrigen, der får ordet. For mig at se er det store tab ved den her konflikt, at du kun kan stå på den ene side. Det er en gåde for mig, at man ikke kan mene, at det både er synd for israelerne og palæstinenserne.”

Du har dækket Mellemøsten i over 20 år. Hvordan kan du til hverdag se, at krigen har skabt en forandret virkelighed?

”Jeg har indtil for nylig boet i Haifa, som er kendt for, at jøder og arabere lever side om side uden problemer. Men nu er der kommet stridigheder, hvor jøder for eksempel vil lukke et lokalt arabisk supermarked – alene fordi det er arabisk. Så krigen kan også ses i mikrokosmos i mit eget nabolag.”

Hvad i konflikten er sværest at forklare for en dansk offentlighed?

”Det allersværeste er at nedbryde muren af forudfattede meninger, som man ser på begge sider. Det er næsten umuligt at skrive en artikel, som begge sider i konflikten vil læse, og hvor de ikke møder den med, at man er for venlig over for den ene part. I en krigstid ser de to parter kun konflikten fra deres egen side – aldrig fra den anden side. Hvordan udfordrer jeg det som journalist? Det synes jeg er det sværeste ved den her konflikt.”

- Foto: Tobias Nicolai