Hun har drejet nøglen om for sidste gang. 53-årige Mette Falk er grafisk designer og har netop opløst bureauet Koch & Falk, som hun har drevet sammen med en kollega i knap 10 år.

”Det har været et hårdt år. Det er svært at skulle sige farvel til det, jeg troede, at jeg skulle pensioneres med,” siger hun. Men lukningen af firmaet er nødvendig. For makkerparret får efterhånden så få opgaver og lave honorarer, at det ikke længere kan betale sig. Det skyldes, at kunderne har fået adgang til simple grafiske programmer og kunstig intelligens.

”Vi er oppe imod studerende, autodidakte og praktikanter, der har gode gratis værktøjer og skabeloner, som ser godt ud. Kunderne kan ikke altid se forskellen,” siger Mette Falk, der oplever, at flere kunder for eksempel er begyndt selv at sætte årsrapporten op.

Det grafiske arbejdsmarked skrumper, og samme tendens ser a-kassen AJKS, der får flere og flere opkald fra grafiske designere. Dem, der ringer ind, deler sig i to grupper: Dem, der har mistet jobbet i en fyringsrunde. Og dem, der mangler opgaver i freelancebutikken, fortæller karrierevejleder Søren Cronwald:

”Udviklingen har været på vej i flere år, men spidser mere og mere til. De mange opkald skyldes især AI og mediernes udlicitering af grafiske opgaver,” siger han og opfordrer medlemmerne til at efteruddanne sig.

De nye kommunikatører

”Det er en god idé, at man kan lave video, sociale medier og web. Grafiske designere er som flere andre faggrupper tvunget til at søge bredere – for eksempel kommunikationsstillinger, hvor grafiske opgaver blot er en del af jobbet,” siger karrierevejlederen.

Han råder også medlemmerne til at lære at sælge sig selv som freelancere. Det er især svært for de medlemmer, der har været flest år på arbejdsmarkedet.

”Dem over 40 år kommer fra et bedre marked. De yngre er vant til, at det er på opgaveniveau, og de er vant til at skulle sælge sig selv,” uddyber han.

Nathalie Meyer er en af de yngre, som karrierevejlederen taler om. Hun er 27 år og god til at sælge sig selv. Alligevel er hun efter blot fire år som uddannet grafisk designer begyndt at miste modet. På et halvt år har hun søgt 300 stillinger og været til fire samtaler. Kun en fjerdedel af de ansøgte stillinger har haft ordet ”grafisk” som en del af stillingsbetegnelsen.

”Jeg er ikke kræsen, så jeg søger meget bredt. Men det er helt på månen, at mange stillinger slår grafisk designer sammen med en form for social media-manager. Der er alt for få jobs som grafisk designer,” siger Nathalie Meyer, der i en kortere periode var ansat hos Gyldendal. Den periode sluttede med en fyring i oktober sidste år.

Forlaget trak ansættelsen væk under benene på husets to grafiske medarbejdere. De fik tilbud om at fortsætte som freelancere. Da Nathalie Meyer hørte honoraret, måtte hun takke nej.

”Jeg har ikke is i maven. Min kæreste er studerende, og vi har et andelsboliglån og skal kunne overleve. De kunne heller ikke love, hvor meget arbejde de ville give os,” siger hun.

”Det er helt på månen, at mange stillinger slår grafisk designer sammen med en form for social media-manager,” siger grafisk designer Nathalie Meyer. Foto: Liv Kastrup

Frie visuelle tjener mindst

Ifølge den seneste Freelanceundersøgelse fra Dansk Journalistforbund – Medier og Kommunikation er lav indtjening særligt et problem for de visuelle medlemmer som grafiske designere. Freelancere i specialgruppen Visuelt Forum tjener mindst i forbundet. Gruppen har flest freelancere, der tjener under 232.000 kroner om året før skat.

”Den vigtigste opgave er, at de visuelle fagligheder er klædt på til at arbejde med AI. Derfor har vi skruet meget op for uddannelse og kompetenceudvikling,” svarer formand Tine Johansen, da vi spørger hende, om forbundet bør gøre mere for de grafiske freelancere.

Formanden anbefaler desuden, at man som freelancer bruger Medieaftalerne, der er kollektive aftaler for freelancere og selvstændige, som leverer indhold til organisationer. Aftalerne er vejledende og består blandt andet af timesatser. Som freelancer skal man selv forhandle sig frem til, hvor mange timer man får penge for.

”Hvis arbejdspladsen ikke har tiltrådt aftalerne, anbefaler jeg, at man bruger aftalerne som løftestang til sine individuelle forhandlinger,” siger formanden og erkender, at det er lettere sagt end gjort.

Lektor: Luk nogle skoler

Henrik Birkvig er lektor og faglig koordinator for Grafisk Design på DMJX. Han mener ikke, at kunstig intelligens er synderen. Men alt for mange uddannelser er grunden til de trængte grafiske designere.

”Staten har en stor rolle at spille. De burde tage ansvar og få lukket nogle skoler, så flere kan få arbejde. Alt for mange skoler har noget med grafisk design på programmet. Det giver arbejdsløshed og lave lønninger og honorarer.”

Til gengæld er han optimistisk omkring AI’s indtog på det grafiske område.

”Før kunne vi leve af at lave rugbrødsarbejde. Det udfordrer AI. Men med mit overblik på 40 år kan jeg se, at argumenterne imod AI er de samme, som dengang Mac-computeren kom. Kritikerne sagde, at det bare var legetøj,” siger Henrik Birkvig.

Han mener, at vi stadig har til gode at se, om der kommer færre grafiske jobs.

”Da vi fik Mac i 80’erne, steg mængden af grafisk design, fordi det blev lettere at lave. Festsangen blev pænere, og vi lavede flere flyers og foldere. Måske får AI det samme til at ske,” siger han og forklarer, at flere forskellige typer virksomheder er begyndt at bruge grafiske designere.

”Jeg har haft en praktikant hos en virksomhed, der laver sexlegetøj, og en tidligere studerende arbejder hos en kommune. Før arbejdede de alle på bureauer og tegnestuer,” siger han.

Og derudover er der brug for grafiske designere inden for 3D, motion design og interaktiv design.”

Originalitet er opskriften på, hvordan man bider sig fast i det grafiske arbejdsmarked, forklarer han. Der skal fokus på koncept og medier frem for håndværk. Og arbejder man kun med bøger og magasiner, skal man skynde sig at sadle om, før kunstig intelligens overtager jobbet, mener Henrik Birkvig.

Rugbrødsopgaverne er væk

”Det er det mindre originale rugbrødsarbejde, slavearbejdet, der først bliver erstattet af simple skabeloner,” siger den faglige koordinator.

Og det genkender Mette Falk, der er i gang med at lukke de sidste regnskaber for sit bureau.

”Vi har mistet alle rugbrødsopgaverne. Nu handler det mere om at hjælpe virksomheder med storytelling og store kampagner,” siger Mette Falk, der har efteruddannet sig løbende.

I hvert fald en gang om måneden de seneste 10 år har hun kastet tid efter både gratis kurser og dyr diplomuddannelse på DMJX.

”Jeg har en popcornhjerne. Det er nemt for mig at lære nye ting.”

Den dag, vi fanger hende over telefonen, har hun lige klappet skærmen ned efter et webinar om sociale medier. Hun er også garvet, når det kommer til kunstig intelligens, men det har ikke givet flere jobs. Det var nemmere at være grafisk designer i ”de gode gamle reklamedage i halvfemserne”, hvor man tog til prisoverrækkelse og drak drinks i Cannes. Men den grafiske guldalder er slut, og Mette Falk har truffet sin beslutning.

”Jeg har lyst til at trykke pause en gang imellem og hvile i det, jeg står i, før jeg skal på kursus igen. Og det kommer til at give energi, når jeg slipper for at blive irriteret over, hvornår jeg sidst har hørt fra en kunde.”

Mette Falk skal stadig lave grafisk arbejde. Nu som freelancer. Hun skal også lave podcast. Derudover bliver indtægten suppleret med en tjans som tilkaldevikar i en fritidsordning for autister.

Nathalie Meyer er også begyndt at søge andre græsgange. Efter de 300 ansøgninger søger hun job som receptionist. Og det har hun det godt med.

”Fyringsrunder og freelancearbejde stresser mig for meget. Jeg bliver nødt til at gøre noget, der giver mere jobsikkerhed.”

- Foto: Liv Kastrup