For nylig så jeg en, der reklamerede for sit nyhedsbrev med, at det var skrevet uden AI. Som om det var et kvalitetsmærke i sig selv.

Han er ikke alene. Nogle medier vil ikke bringe tekster, hvor AI har været med, og flere skribenter skriver under på, at de har skrevet uden.

Jeg forstår godt tanken. AI kan skrive tekster, der lyder af alt og ingenting, og vi har alle set AI-tekster, som ingen burde have sendt videre. Den slags har journalister god grund til at være kritiske over for.

Men ”uden AI” siger intet om, om en tekst er god. Vi kommunikationsfolk skrev masser af dårlige pressemeddelelser, nyhedsbreve og debatindlæg, før AI kom til. Vi skrev også mange gode.

Jeg har arbejdet med kommunikation i mere end tyve år, og jeg har sjældent set en direktør skrive sit eget debatindlæg. Selvfølgelig er der direktører, der skriver selv. Men tit beder direktøren om indlægget og fortæller, hvad det skal sige. Så skriver kommunikationsafdelingen det, og direktøren godkender det, før det går til avisen. Det står med direktørens navn, og ghostwriteren nævner vi ikke. Det afgørende er, at direktøren står inde for teksten.

AI er den nye ghostwriter. Forskellen er, at den menneskelige ghostwriter kan gå tilbage til direktøren, når noget er uklart. AI kan hjælpe med at finde de spørgsmål, vi bør stille direktøren. Men den kan også selv finde på et svar, et tal eller et citat og lyde helt sikker. Derfor stiller AI større krav til den, der bestiller og godkender teksten.

Spørgsmålet er det samme som før, men vigtigere nu: Står der et menneske bag, som har tjekket fakta og tager ansvaret for teksten?

Nogle vil sige, at læseren har ret til at vide, om AI har skrevet teksten. Det er en fair indvending, og lige nu giver det mening. Vi er i en overgangsfase, hvor mange er usikre på, hvad AI gør ved teksterne.

Men skal vi deklarere enhver brug af AI, ender deklarationen som det nye cookiebanner. Cookiebanneret på hjemmesider klikker vi væk uden at læse det. Deklarationen springer vi over, hvis vi er heldige. Ellers står den i vejen for teksten.

Som journalist stiller du de samme spørgsmål, uanset om et menneske eller AI har skrevet teksten. Er den relevant for dine læsere? Er fakta rigtige? Er den skrevet, så folk gider læse den? Og står der et menneske bag, som du kan ringe til og stille spørgsmål?

Det er redaktørens arbejde. I mange kommunikationsafdelinger fylder redigeringen nu mere end skrivningen.

Flere og flere kommunikationsfolk bruger AI hver dag. En tekst er hverken bedre eller dårligere, fordi AI har været med.

Dette indlæg har jeg skrevet med hjælp fra AI. Det er min deklaration, så længe vi er i overgangsfasen. Vinklen og argumenterne er mine, og jeg har redigeret teksten. Ansvaret for hvert ord er mit.

Per Sommer er kommunikationsrådgiver og forfatter til ’Tæm robotten’.

Foto: Per Sommer.

DU KAN OGSÅ DELTAGE I DEBATTEN

Send dit indlæg til journalisten@journalisten.dk.

Indlægget må maksimalt være på 3.000 tegn.