I årevis har Ældre Sagen på forskellige måder forsøgt at råbe politikere op for at få gjort op med omsorgssvigt i ældreplejen.

”Men vores opråb har ikke flyttet nok,” siger Maria Luisa Højbjerg, kommunikationsdirektør i Ældre Sagen.

”Nu synes vi, at det var nødvendigt med et greb, der kan noget andet. Her mente vi, at vi skulle sikre os et greb, der på en eller anden måde kunne skabe noget opmærksomhed på, at der er noget i ældreplejen, der ikke er godt nok,” fortsætter hun.

Derfor har interesseorganisationen taget et noget anderledes og nyt greb i brug i sin kommunikation. Ældre Sagen har nemlig tirsdag udgivet en kriminalroman i 13 afsnit, 'Efterladt', som kan bestilles som bog, e-bog eller hentes som podcast.

Hvert afsnit rummer en historie om omsorgssvigt, som rådgivningen hos Ældre Sagen har fået fra pårørende. En type opkald, som rådgivningen ifølge Maria Luisa Højbjerg næsten hører dagligt.

”Det synes vi faktisk ikke, at vi kunne sidde overhørig,” siger hun.

Krimi-grebet er et særdeles interessant træk fra Ældre Sagen, mener Niels Åkerstrøm Andersen, professor i offentlig og politisk ledelse på CBS.

Han ser det nemlig som en forsvarsrespons på, at velfærdssamfundet og det offentlige i stigende grad lukker ned for konflikt, blandt andet ved at tage mange klagemuligheder fra ældre og i højere grad lytte til de røster, der er enige.

”Vi har udviklet en syg konfliktkultur, hvor man ser konflikter og kritik som noget negativt. Og så sætter man Ældre Sagen skakmat, fordi du skal være konstruktiv og en del af løsningen, hvis du vil være med,” siger Niels Åkerstrøm Andersen.

”For Ældre Sagen har i årevis ført saglige konflikter med klager, høringssvar, analyser og rapporter. Men nu har forvaltningen immuniseret sig overfor saglig respons,” fortsætter han.

Historier fortalt af pårørende

Med samtykke fra de pårørende har Ældre Sagen i samarbejde med en ekstern tekstforfatter skrevet hver beretning som en krimi.

Historien om omsorgssvigt er, som den er blevet fortalt af de pårørende. Historien omkring omsorgssvigtet er til gengæld fiktion.

Historien om Oda, der er faldet og ligger på gulvet i 12 timer med en brækket hofte, før hun bliver hjulpet op, er som den pårørende har fortalt det.

”Og så har vi bygget en historie op om, at hun ser tilbage på sit liv for at vise, at hun har levet et rigtigt liv med sin mand. At de har lagt det gulv, hun ligger på nu,” forklarer Maria Luisa Højbjerg.

Niels Åkerstrøm Andersen bider mærke i, at der med en krimi bliver lagt langt mere vægt på at sælge følelser frem for argumenter.

”Krimien kan åbne sagen ved at kunne engagere en masse, der rammes følelsesmæssigt, og man kan spille på følelser af svigt,” siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Vil ramme ny målgruppe

Netop det at engagere gennem følelser er da også Ældre Sagens mission med krimien. For Ældre Sagen har i årevis udarbejdet notater, lavet analyser, stillet op i medierne og hjulpet medierne med at finde cases til historier om ældreplejen. Når organisationen så vælger at udgive en krimi, er det med et håb om at få fat i danskere, der normalt ikke interesserer sig for ældreplejen eller politik.

”Måske kan vi få fat i nogen, der bliver tiltrukket af genren krimi. Og det med krimien kan menneskeliggøre de grove omsorgssvigt. Vores tese er, at vi er blevet en smule immune overfor det, der er lidt råt,” siger Maria Luisa Højbjerg.

Krimi er jo en fiktionsgenre. Er der ikke risiko for, at det for læserne kommer til at ligne fiktion for meget?

”Vi har gjort rigtig meget ud af at skrive, at det ikke er fiktion, men burde være det. Vi har deklareret, at historierne om omsorgssvigt er rigtige, mens vi har taget os dramaturgiske friheder rundt om omsorgssvigtet.”

Del af større kampagne for omsorgsgaranti

Krimien ’Efterladt’ er en del af en større kampagne fra Ældre Sagen, der i flere år har oplevet en støt stigning i antallet af sager om groft omsorgssvigt. Et emne, Ældre Sagen også arbejdede med under valgkampen for at få større politisk opbakning til at få indført en omsorgsgaranti.

Sideløbende med kampagnearbejdet og det mere klassiske politiske arbejde, har Ældre Sagen brugt pressearbejde til at få flere cases til at fortælle om deres oplevelser med omsorgssvigt i ældreplejen.

”Men man får ingen politikere til at rykke noget med en enkeltstående case. Det er det vedvarende tryk, der rykker noget,” siger Maria Luisa Højberg.

I forbindelse med udgivelsen af bogen kommer Ældre Sagen til at køre bannerannoncer hos blandt andet TV 2, der vil være radiospot, og der bliver indrykket halv- og helsidesannoncer i  aviser.

”Vi mener, at det er vigtigt at blande det hele, når man vil lave et stort tryk. Vi kæmper alle om opmærksomhed. Ældreplejen er noget, vi alle kommer i berøring med i vores liv, og vi mener, at det er uværdigt, at nogen i vores velfærdssamfund bliver udsat for grove omsorgssvigt. Så det er helt legitimt, at tage det her greb, som fylder meget,” siger Maria Luise Højbjerg.

Hvorvidt krimien faktisk er effektiv, er professoren mere i tvivl om – og hvis den skal have en effekt, er den nødt til at følges med saglige argumenter i en større indsats. For der er ingen tvivl om, at kommunikationsgrebet er nyt og i sig selv skaber omtale. Hvis der derimod kom en nummer to, tre eller fire, ville nyhedsværdien være væk.

”Men det følelsesmæssige er kommet for at blive, og det er blevet et effektivt kommunikationsmiddel.”

”På den måde gør kommunikationsmenneskerne bag nok mere, end de egentlig er klar over. For de har blik for, at man ikke bare kan have en seriøs debat og saglig konflikt, men også er nødt til at gøre noget andet,” siger Niels Åkerstrøm Andersen