Tag som eksempel de velkendte ’landsdækkende’ flagskibe inden for dansk debat: ’Deadline’ på DR2; ’Presselogen’ på TV 2 News, ’P1 Debat’ og ’Debatten’ på DR1.

I alle de nævnte flagskibe sættes sejl i København, og rejsen slutter der. Det ses på paneldeltagerne og gæsterne, hvor et konservativt bud skal lyde, at 75 procent af deltagerne til daglig har bopæl i København og omegn.

Sammenlign dette med, at befolkningen i samme område udgør under 25 procent af den danske befolkning, og man må konstatere, at medierne fortsat har et stort demokratisk og demografisk problem. Gamle flasker eller ej.

Jeg er som semi-kendt iværksætter, foredragsholder og forfatter blevet inviteret med i flere af disse programmer en række gange. Jeg bor til daglig i Aarhus og har derfor af samme grund måttet takke nej mange af gangene, fordi det næsten altid er et krav, at man deltager fra studiet. Beskeden var i hvert fald, at det vil være ’en stor fordel’, når de skal sammensætte de endelige paneler. Jeg har hørt den samme historie fra rigtig mange mennesker i mit jyske netværk.

Foruden det med at kunne være fysisk til stede er det tydeligt, at de sædvanlige gæster har andre ting til fælles: De bor i det pågældende område; de har været med en del gange før; de færdes i de samme kredse og cirkler, og de har en kalender, der muliggør en høj grad af fleksibilitet. Formentlig fordi en del af deres jobbeskrivelse er enten at være debattører eller i hvert fald repræsentere organisationer, hvori det indgår i jobbeskrivelsen.

Det giver derfor også en repræsentation, der både er demografisk skæv og i mine øjne også langt fra virkeligheden. Altså virkeligheden forstået som den, de fleste danskere kender, og den, der ikke går i selvsving, hvis priserne til Paddle i Storkøbenhavn stiger, eller Brian Weichardt igen har stillet et provokerende spørgsmål til en politiker.

Jeg måtte som eksempel selv takke nej for nylig grundet den geografiske afstand (190 kilometer i skrivende stund, medmindre man tjener godt nok til vandflyveren), men også fordi jeg har et arbejde at passe, som ikke primært er at mene noget. Til gengæld stiller jeg alligevel gerne op, når det er logistisk muligt, og jeg har endda rakt direkte ud til flere af programmerne, fordi jeg finder det enormt vigtigt, at mennesker, der rent faktisk har den praktiske finger på pulsen, også kommer igennem det københavnske og akademiske filter og bringer virkeligheden i spil.

I årtier har afvisningen af kritikken af ’Københavnermafiaen’ lydt, at det demokratiske hovedsæde jo er i København (noget man jo i øvrigt også godt kunne udfordre mere rent journalistisk?), ligesom mange af meningsdannerne bor på de kanter.

Nu er virkeligheden imidlertid fortsat den, at medielandskabet ikke repræsenterer landskabet, og at meningsdanner er en medieskabt titel. De fleste af os seere, læsere, lyttere og foretagsomme danskere er ikke på mediernes eget intranet X (tidligere Twitter), og de fleste orienterer sig ikke konstant imod København, medmindre Børsen brænder, eller landsholdet spiller i Parken.

Måske var det derfor på tide, at de førnævnte landsdækkende medier og dem i samme båd for alvor får sat et landsdækkende sejl; begivet sig rundt i Danmark for at invitere gæster og meninger ombord og i det hele taget gentænker den snævre måde, de tænker og producerer deres nuværende formater på?

Jeg bidrager hellere end gerne med relevante gæster, kontakter og netværk, der muligvis er elendige til Paddle og ikke hidser sig op på X, men til gengæld har fingeren på pulsen, hænderne i mulden og ville være et friskt pust på sejlturen.

Jonathan Løw er serie-iværksætter og foredragsholder