Der er højst sandsynligt penge på vej til de af Dansk Journalistforbunds (DJ) medlemmer, der på et tidspunkt i karrieren har produceret programmer, indslag eller udsendelser til DR.

I hvert fald hvis indholdet, de har produceret, bliver en del af det arkivmateriale fra DR, som ifølge den nye medieaftale skal gøres tilgængeligt for borgerne via Det Kongelige Bibliotek.

I aftalen, der blev præsenteret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt i går, er der nemlig afsat 20 millioner kroner i 2023 og 30 millioner kroner årligt i 2024-2026 til at skabe søgbar adgang for borgerne til ”et kurateret univers med indhold fra DR’s arkiver”.

Det fremgår ikke af aftalen, hvor meget af arkivet der skal gøres tilgængeligt via det Kongelige Bibliotek. Men DJ’s næstformand, Allan Boye Thulstrup, forventer, at det betyder penge på vej til DJ’s medlemmer.

”Når man laver en ny udnyttelse, skal der jo betales rettighedsmidler til rettighedshaverne. Og der står i aftalen, at man vil prioritere nyheder, samfund, aktualitet og debat. Så der vil jo være rigtig mange af DJ’s medlemmer og pensionerede medlemmer, der har rettigheder på noget af det indhold,” siger han.

Pengene skal findes i den økonomiske ramme

Men præcis hvor mange penge, der kan være på vej til de enkelte rettighedshavere af DR’s indhold, er endnu alt for tidligt at sige.

Det fortæller Tonny Skovgård Jensen, vicedirektør og chef for kulturarv på Det Kongelige Bibliotek. Konkret er det dem, der i den kommende tid skal forhandle en rettighedsaftale på plads med Copydan Arkiv.

”Konceptet er, at det er Det Kongelige Bibliotek, der indgår aftale med Copydan Arkiv, som så betaler videre til rettighedshaverne. Men vi er langtfra der, hvor vi kan sige, hvad omkostningerne bliver,” forklarer han.

Sikkert er det dog, at pengene til en ny rettighedsaftale skal findes inden for den økonomiske ramme på 20 millioner kroner i år og 30 millioner årligt fra næste år, som medieaftalen har afsat. Dertil kommer udviklingen af hele den tekniske løsning og it-infrastrukturen, som det kræver.

”Det er et meget komplekst projekt, og der skal jo være balance i det. Det nytter ikke, at vi bruger alle pengene på rettigheder, men ikke har penge til at udvikle den tekniske løsning – eller omvendt. Så i den kommende tid bliver en af opgaverne at finde en passende balance,” siger Tonny Skovgård Jensen.

Potentielt mange tusinde timer

Hos DJ er næstformand Allan Boye Thulstrup spændt på, hvordan det konkret ender. Umiddelbart lyder den økonomiske ramme nemlig ikke overvældende, hvis en stor del af DR’s arkiv skal åbnes op.

”Det er ikke nødvendigvis så meget, de kan få for de penge,” siger Allan Boye Thulstrup og tilføjer:

”Men det kommer jo meget an på, hvor meget der skal stilles til rådighed. Hvis det er fire dokumentarer, er det én ting, men hvis det er alle nyhedsudsendelser fra 1960 og frem, er det noget andet. Potentielt er det rigtig mange tusinde timer, der skal digitaliseres og betales rettighedsmidler af.”

Umiddelbart var DJ’s bekymring, at kravet om at åbne DR’s arkiv på grund af udgifter til rettighedshaverne kunne ende som en skjult besparelse på DR. Men her maner Tonny Skovgård Jensen fra Det Kongelige Bibliotek altså til besindighed:

”Det er ikke DR, der skal betale for det her – det er de penge, der er sat af i medieaftalen, som skal betale. Så det har faktisk ikke andet med DR at gøre, end at det er deres indhold, det handler om, og at vi naturligvis arbejder tæt sammen med dem om at etablere den mest komplette samling af DR’s arkivudsendelser,” forklarer han.