»Journalistik er et fantastisk fag. Det har givet mig så meget indhold – også nu hvor jeg er blevet gammel.«

Sådan siger 70-årige Karen Thisted om et liv, hvor journalistikken har fyldt alt i mere end 50 år. Hun har haft chefstillinger på Ekstra Bladet, Nordisk Film og TV 2 Nyhederne og tjent kassen på sine bøger. Det har været sjovt – men har ikke gjort hende velhavende. Hun har derimod solgt sommerhuset for at indfri gammel gæld og bor lige nu midlertidigt til leje i en lejlighed i Sværtegade lige over for Berlingske.

»Jeg er en idiot. Jeg har brugt millioner af kroner, og nogle af dem har jeg ikke betalt skat af,« siger hun.

Nu leder hun efter et billigt hus ude på landet. Hun er fyldt 70 år, men er fortsat aktiv som blandt andet foredragsholder og klummeskribent på Ekstra Bladet.

»Jeg mangler ikke penge, fordi jeg er blevet gammel, men fordi jeg er en ødeland.«

»I er blevet kontormennesker, og jeg hader det«

Når hun kigger tilbage på livet i faget på Ekstra Bladet, DR og TV 2 Nyhederne, er det med nostalgisk længsel, ægte glæde og faglig stolthed.

På Ekstra Bladet havde politisk redaktør Bent Juhl i 70’erne et kortbord med grønt filt, hvor politikerne kom forbi og spillede kort – og kom til at tale over sig ud på natten, når de våde varer kom indenbords. I dag vil journalister leve deres liv på en helt anden måde, siger hun.

»I kan ikke se det charmerende i den måde, vi levede på. I er blevet kontormennesker, og jeg hader det. Det liv, man lever ved siden af arbejdet i dag, kan umuligt skabe stor journalistik,« mener hun.

»Vi blev skilt, fordi vi gav alt, men vi nød det hvert minut. Ja, der blev drukket. På Ekstra Bladet kunne vi drikke en halv flaske vin klokken 11 om formiddagen, når vi snakkede om, hvad vi skulle lave. Vi, der var fraskilt, holdt jul og ferier sammen. Jeg synes, vi havde det vidunderligt,« siger hun.

»Hele den verden, vi er i nu, er en kæmpe luksusfærge – og det går ikke«

Karen Thisted er essensen af en klassisk journalistisk selvforståelse, som i dag er under massivt pres af manglende økonomi, pressede deadlines og udbredt forvirring om, hvad journalistik egentlig skal i en tid, hvor sociale medier gør alle til redaktører.

Siden Karen Thisted kom i lære på Dagbladet Ringsted i 1964, er antallet af journalister i Danmark vokset eksplosivt. Men de seneste år er kurven knækket, og branchen er ramt af nedskæringer. Først var det aviserne, så kom ugebladene, og snart venter tv-branchen, især DR, spår Karen Thisted. Hun sammenligner branchen med Titanics forlis. 

»Hele den verden, vi er i nu, er en kæmpe luksusfærge – og det går ikke. Det går ned,« siger hun.

Det kommer til at koste arbejdspladser.

Cheferne skal være mindre bange

Til de mere end 300 unge, der netop er startet på en journalistuddannelse, siger hun, at de skal nyde deres uddannelse. Men de fleste af dem skal indstille sig på at finde et andet job, når de er færdige.

»Fem bliver store journalister. 50 får jobs som journalister. Og resten skal finde på noget andet at lave – for eksempel lærer i folkeskolen, hvor man satser mere på formidling,« siger hun – og sammenfatter:

»Det bliver en blødningstid.«

Hvad skal der til, for at faget kommer tilbage?

»Cheferne skal være mindre bange. De tør ikke tage en chance. Alle journalister er afhængige af deres ledelse. Som medarbejder er man jo under en form for kontrol. Hvis de dygtige journalister skal kunne blomstre, skal vi turde slippe fantasien fri, som vi sagde i 60’erne. Der er nok at tage fat på,« siger hun – og nævner tilstrømningen af flygtninge, folkeskolen, overvågningen af borgerne og et skattevæsen, der ikke kan inddrive penge på en retfærdig måde, men til gengæld forærer milliarder til udenlandske svindlere.

Nyhederne er blevet for personfikserede

Hun har fra lejligheden fri udsigt til Berlingskes åbne kontorlandskaber med free seating, internetadgang og hæve-sænkeborde. Det er meget langt fra det miljø, hun selv oplevede på Ekstra Bladet, hvor hun blev ansat i 1976.

»Når jeg kigger over på Berlingske, kan jeg se, at journalisterne går på nettet, når de får en opgave – det gør alle jo i dag. Når vi fik en opgave på Ekstra Bladet, var det bare ud ad døren. Man fandt folk ude i virkeligheden,« siger hun.

»Man har fornemmelsen af, at journalisterne sidder ved deres forbandede computere fra morgen til aften. Jeg kan godt forstå, at folk i provinsen ikke læser de københavnske aviser. Hvad rager det dem, hvad en eller anden kendt københavner mener om alderdom? Har I slet ikke lyst til at komme ud blandt mennesker?« spørger hun.

I dag hele taget er det ikke lyspunkter, hun nævner, når vi fokuserer på medielandskabet. Papiraviserne er hurtigt læst, på nettet handler det om klik, og tv-stationerne ansætter for mange unge, forudsætningsløse værter.

»De ser skønne og yndige ud, men mange af dem hører ikke efter, hvad gæsterne siger, fordi de sidder og holder øje med næste spørgsmål.«

Og den journalistik, der overlever, bryder hun sig ikke altid om. Nyhederne er blevet for personfikserede – selv for en gammel tabloidjournalist.

»Jo ældre jeg bliver, jo mere synes jeg, det handler om personer. Det er også det, jeg får at vide, når jeg skal skrive mine klummer – at jeg skal bruge mig selv og det, jeg oplever,« siger hun.

»Jeg er den dårligste spindoktor nogensinde«

Hun efterlyser mere ægte menneskelig indlevelse. På Roskilde Dagblad midt i 70’erne fulgte hun selv en gruppe kvinder, der hver nat tog fra Rønnede på Midtsjælland til København for at gøre rent. Karen Thisted hjalp rengøringskonerne med arbejdet. Hun fulgte dem også, når de kom hjem og skulle opvarte mand og børn – eller videre til næste job.

»Hvis det var mig, ville jeg i dag tage arbejde på et plejehjem i et halvt år. Eller undersøge, hvordan folkepensionister klarer sig økonomisk. Mange af dem har det ikke let.«

Og hun savner mere kritisk og nærgående journalistik.

»Der er masser af korruption og skandaler, der aldrig bliver opdaget, fordi ingen undersøger det. Det kan ikke passe, at de historier ikke bliver gravet frem,« siger hun – og kritiserer manglende journalistisk metode.

»Da jeg begyndte på den politiske redaktion på Ekstra Bladet, fik jeg at vide, at jeg skulle få kilder i centraladministrationen – det var ligegyldigt med politikerne. Det kan godt være, at folk synes, det er ligegyldigt, hvad en 70-årig dame siger i dag, men der mangler folk med kilder i centraladministrationen,« mener hun.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi accepterer, at spindoktorer får lov til at svare på spørgsmål per mail. Vi burde forbyde det og forlange, at vi talte med folk selv.«

Da hun i en kort periode selv var spindoktor for Lars Barfoed, oplevede hun, hvor let ministeriets presseafdeling kom i nyhedsmedierne.

»Jeg var ved at besvime, da jeg så, at det, de sendte ud, blev slugt råt.«

Den periode er hun på mange måder ikke stolt over. Lars Barfoed blev fældet efter en såkaldt kødskandale, og ministeriet blev lukket.

»Jeg er den dårligste spindoktor nogensinde. Departementschefen sagde, at det ikke var min skyld, at Lars Barfoed faldt, men jeg tror, en anden spindoktor måske kunne have reddet ham,« siger Karen Thisted.

»Vi kvinder er alt for følsomme og tager tingene for nært«

Hun har selv ofte været i tvivl om, om hun gjorde det rigtige, og om hun var god nok. Faktisk irriterer det hende, at hun ikke har været mere ligeglad – ligesom hun mener mænd er.

»Jeg ville ønske, at jeg havde lært at tage det som en mand. Vi kvinder er alt for følsomme og tager tingene for nært. Vi tager byrder på os, der ikke er nødvendige. Jeg havde selv en depression i flere måneder. Den måde, mænd tager tingene på, kan opfattes som kold og hård, men jeg synes, det er bedre,« forklarer hun.

Det er for eksempel et problem, at kvinder har lettere ved at græde.

»Lise Nørgaard sagde engang til mig: »Græd ikke, mænd foragter det.« Men kvinder har lettere ved at komme til at græde. Det gør jeg også selv. Det er pisseirriterende,« siger hun.

Hvis flere kvinder var bedre til at være ligeglade med, hvad andre tænker, ville vejen til lederstillingerne blive betydeligt kortere, mener hun.

»Det ville øge deres chancer 10.000 gange.«

Hun husker, dengang Hans Engell i 2000 blev præsenteret som ny chefredaktør på Ekstra Bladet. Tre år forinden betød en betonklods og en brandert, at han måtte trække sig som formand for Det Konservative Folkeparti. Hans renommé var ikke det bedste.

»Vi blev kaldt ned i forhallen, hvor Hans Engell ankom helt roligt. Stor og rund, som han er. En kvinde ville være bange for, at hun så for tyk ud. Da han helt afslappet og stille og roligt fortalte om sine planer, tænkte jeg: Bare det var mig, der kunne det,« fortæller Karen Thisted.

Man hører tit, at det er mændene, der spærrer vejen for kvinder med chef-ambitioner. Har du også oplevet det?

»Det er i hvert fald ofte mænd, der bestemmer, hvem der skal være chef. Så det kommer an på, hvilke mænd du møder på din vej. Jeg har haft gode mænd omkring mig.«

Hans Morten Rubin fik hende til Nordisk Film, og Svenning Dalgaard hyrede hende som redaktionschef på TV 2 Nyhederne »og gav mig alle chancer«.

»Det er ikke noget, du kan beslutte politisk. Det kommer an på, om de mænd, du møder, kan se dit potentiale,« forklarer hun.

Så det er en dårlig strategi at blive en del af et kvindenetværk, hvor kvinder prøver at hjælpe hinanden frem?

»Ja, det er totalt latterligt. Det tror jeg ikke på. Det handler om de mænd, du møder på din vej. Men du skal selvfølgelig også selv vise, at du vil.« 

Ritt Bjerregaard-historien

Karen Thisteds første store scoop som journalist var, da hun som politisk journalist på Ekstra Bladet i 1978 væltede en ung Ritt Bjerregaard som minister. Karen Thisted havde bilag, der viste, at Ritt Bjerregaard havde indlogeret sig i en luksussuite på Hotel Ritz i Paris. Pris: 47.670 kroner.

Hun syntes ikke, at hun kunne breake den på forsiden uden en kommentar fra statsminister Anker Jørgensen. Den endte som en lille artikel inde i avisen.

»Jeg turde godt aflevere artiklen, men jeg syntes ikke, den kunne bære forsiden,« siger hun om historien.

Men dokumentationen var jo i orden. Tror du ikke, at en del mandlige journalister ville have presset på for at få Ritt på forsiden? 

»Jo, det kunne jeg godt forestille mig, at de ville have gjort,« siger hun om skandalen, der førte til fyringen af en grædende Ritt Bjerregaard.

I dag er hun ikke ubetinget glad for Ritt-artiklen.

»Hun havde kæmpet sig op i livet fra en fattig opvækst i en lille lejlighed på Vesterbro. Og så kom jeg og ødelagde det for hende. Til min glæde klarede hun sig fint alligevel, og hun har aldrig givet udtryk for, at hun bar nag.«

I dag ville hun slet ikke have bragt den.

»Den var jo slet ikke noget.«

De sjoveste år

Sidste år kom Karen Thisteds anden erindringsbog, hun holder foredrag i hele landet, og der er desuden planer om en reklamefilm sammen med den tidligere radiomakker Huxi Bach.

»Jeg ved godt, at man siger, at man ikke kan bruge journalister over 60 år, men jeg har haft de sjoveste år, fra jeg var 60 til 70 år. Man kan få en skøn alderdom i det her fag,« siger Karen Thisted, der aldrig har følt sig diskrimineret på grund af sin alder. 

Hun håber, at hun bliver mindst 79 år.

»Der udløber min pension.« 

—-

Karen Thisted – så kort som muligt

1964 til 1976 på Dagbladet Ringsted, Roskilde Dagblad og Ugebladet Hjemmet. 

I 1976 skiftede hun til Ekstra Bladet. 

Fra 1982 på DR’s underholdningsprogram ’Lørdagskanalen’ som journalist med værterne Gregers Dirckinck-Holmfeld og Hans Georg Møller. Programmet kombinerede på en ny måde afslørende journalistik med fest og livemusik.

Skiftede i 1988 til redaktionschef på TV 2-programmet ’Eleva2ren’, der blev et af Danmarks mest sete tv-programmer. Her kunne værten Ole Stephensen det ene øjeblik lave et afslørende konfrontationsinterview i Blødersagen for dernæst at stille om til David Bowie, der optrådte i studiet.

Hun blev i 1993 redaktionschef på TV 2 Nyhederne i Odense.

I 1996 var Karen Thisted med til at starte ’Go’ Morgen Danmark’ på TV 2 med værterne Michael Meyerheim og Cecilie Frøkjær. 

Hun opfandt i 2003 en helt ny genre – samtalebogen – med ’Det skal mærkes at vi lever’ med Benny Andersen og Johannes Møllehave. Bogen solgte i 400.000 eksemplarer og førte til en bølge af danske samtalebøger.

I 2006 var hun spindoktor for minister for familie- og forbrugeranliggender Lars Barfoed. Han blev væltet som minister på grund af en kødskandale. Efterfølgende blev ministeriet nedlagt.

Karen Thisted har de seneste år mest været kendt for tv-programmer med Suzanne Bjerrehuus og Hella Joof og radioprogrammet ’Den Løse Kanon’ på P3 med Huxi Bach – et usædvanligt makkerpar med en ældre kvinde og en ung mand.