Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:32 30.10.2025 Lisa van der Maat

45 projekter indstillet til Cavlingprisen

45 projekter indstillet til Cavlingprisen

Fra venstre ses Kaare Sørensen, Mathias Mencke, Helle Fuusager og Theis Ehler Molin fra Zetland, der sidste år vandt Cavlingprisen for afdækningen af den historisk store minkerstaning. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I alt er 45 projekter indstillet til Cavlingprisen, efter at der i går var deadline for at komme med forslag til den store journalistiske hæderspris.

Enkelte projekter har fået flere indstillinger. Heriblandt finder man:

  • DR-dokumentarserien ’Skolens tabte børn’ af Jens Langhorn og Marie Skovgaard.
  • Danwatch og Dagbladet Informations artikelserie om dansk våbeneksport til Israel af Lasse Skou Andersen, Sebastian Gjerding, Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard.
  • Afsnit 6 og 7 af ’Den Sorte Svane’ af Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Mads Brügger og Peter Eggert Vesterlund.

Flere har også indstillet Louise Dalsgaard, Jens Anton Bjørnager og Simon Andersen sammen for deres mangeårige, parallelle afdækning af sagen om den tidligere agent Ahmed Samsam for henholdsvis DR og Berlingske.

Også den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, har fundet vej til listen. Det er Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, der har indstillet ham for sit ”afgørende engagement” i samme Samsam-sag.

Prisoverrækkelsen sker den 9. januar 2026 i Arbejdermuseets Festsal.

Cavlingkomiteen er udpeget af DJ’s hovedbestyrelse og består af Didde Elnif, Bo Søndergaard, Camilla Stampe, Jesper Tynell og Jakob Risbro.

SENESTE NYT

Flere nyheder