”Vi håber, at vi med vores kampagne kan få forskerne til at stoppe op eller måske endog grine lidt.”

Sådan sagde Karen Lund Petersen, leder af Center for Innovations- og Videnssikkerhed hos Politiets Efterretningstjeneste (PET), til Videnskab.dk i forbindelse med lanceringen af PET’s nye kampagne.

Det er en kampagne, der med – i hvert fald et forsøg på – humor skal minde forskere i Danmark om en stigende trussel fra udenlandsk spionage på danske universiteter.

Men det er ikke latter, kampagnen er blevet mødt med på Niels Bohr Institutet på Blegdamsvej i København. Snarere tværtimod.

182 forskere fra instituttet skriver i et åbent brev bragt i Ingeniøren, at kampagnen er eksplicit racistisk.

Racisme-anklagen skyldes den plakat, der er hængt op ved et busstoppested foran Niels Bohr Institutet.

”Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?,” lyder det på plakaten.

Har flere iranske medarbejdere

Den plakat har skabt stor bekymring hos de 182 forskere.

Dels fordi den ifølge dem antyder, at deres arbejde skal være hemmeligt, hvilket de ser som værende i direkte modstrid med essensen af forskning.

”Vi skaber viden for hele menneskeheden og samarbejder med andre dygtige forskere, uanset deres etnicitet eller nationalitet. Vi er stolte over, at resultatet af vores forskning læses af forskere og ingeniører over hele verden,” skriver de i indlægget.

Samtidig understreger de, at instituttet er og altid har været en meget international arbejdsplads og har medarbejdere fra mange ikke-europæiske lande.

”Herunder flere iranske borgere, som uretfærdigt er blevet hængt ud på denne plakat, blandt vores daglige kolleger. Alene tanken om, at de hver eneste dag møder op på deres arbejdsplads foran et budskab, der antyder, at deres nationalitet gør dem utroværdige, og at de aldrig bør betragtes som ligeværdige med andre mennesker, der bor i Danmark, er rystende for os,” skriver forskerne.

I slutningen af 00’erne havde PET skarpt fokus på iranske studerende og bad landets universiteter udlevere navne på iranske studerende i Danmark. Det var for at undgå, at de studerende hjalp hjemlandet med at fremstille masseødelæggelsesvåben, som man havde set det med studerende i andre lande.

Det er heller ikke første gang, at forskningssikkerhed, frygt for fremmede stater og Niels Bohr Institutet er blevet nævnt i samme sætning.

For to år siden beskrev Politiken i en række artikler, at forskere fra Kinas Nationale Universitet for Forsvarsteknologi har udgivet flere forskningsartikler inden for kvantefysik med kolleger i Danmark. Frygten er, at forskerne tager viden om teknologi, der kan bruges militært, med hjem til hjemlandet.

Vedvarende interesse fra Iran

Journalisten har bedt PET om en kommentar til de 182 forskeres racisme-anklage. Den del forholder PET sig ikke til i det skriftlige svar, som Journalisten har fået tilsendt.

I svaret fastholder efterretningstjenesten, at truslen mod dansk forskning og innovation er markant.

”Og vi ser en vedvarende interesse fra stater som Rusland, Kina og Iran for dansk viden, teknologi og know-how,” skriver PET og understreger, at kampagnen skal øge bevidstheden om den trussel, og at den er kommet i stand efter dialog med universiteterne, der selv har udrullet den på egne kanaler.

”Hvis Danmark skal udnytte de fulde potentialer af vores viden og innovation, er bl.a. forskningsinstitutioner nødt til at indtænke sikkerhed i langt højere grad – og helst helt fra begyndelsen,” skriver PET i svaret.

PET oplyser derudover, at efterretningstjenesten har styrket indsatsen over for universiteternes ledelse ved at yde rådgivning, oplyse om truslen og ved at hjælpe med til opbygning af sikkerhedsorganisationer.