De første uger efter at kildedatabasen DiverseEksperter.dk gik i luften i juni, blev der foretaget 15.000 kildesøgninger i databasen.
Det oplyser DiverseEksperter.dk selv i et nyhedsbrev, hvor det også fremgår, at der den kommende tid vil blive føjet 250 nye profiler til kildedatabasen.
Projektet er lanceret for at forsøge at rette op på, at kvinder stadig er markant mindre synlige end mænd i nyhedsbilledet.
Tanken bag databasen er, at journalister på redaktionerne kan bruge hjemmesiden til at finde navne på ”kvindelige og non-binære eksperter, specialister, ledere og talenter inden for en lang række fagområder”.