Mens vi venter på fyringsrunden

Lad være at søge de opslåede jobs, dyrk dit netværk og fejr det med champagne, hvis du bliver fyret. Her til morgen kan Julie Asmussens mand miste sit arbejde i en fyringsrunde. Her er hendes gode råd til ham
09.02.2016 · 08:41
Julie Asmussens billede
Julie Asmussen
Freelancelayouter og -illustrator

Godmorgen min kære husbond.

Lige nu sidder du og venter sammen med dine kolleger fra fakultetssekretariatets kommunikationsafdeling. I har øjnene stift rettet mod jeres mailboks og den besked, der vil tikke ind kl. 09.01. Med den følger svaret på, om det bliver dig, Svend, Jes, Thomas eller en af de andre af jeres omkring 300 kolleger, der vil blive bedt om at fratræde jeres stillinger som følge af fyringsrunden på universitetet, der er resultatet af regeringens besparelser på forskning og uddannelse. Nogle af jer har allerede taget imod en frivillig fratrædelse. Andre er gået ned i tid. Nu er I nede på seks stillinger, der skal nedlægges. Man kan sige, at det er nådigt sluppet. På andre fakulteter kan mange flere kolleger se frem til en fyreseddel.

Du har sikkert lige stået udenfor og røget med Simon, selvom I har lovet hinanden at holde op 1000 gange. I har sikkert skævet til mailboksen på jeres telefoner imens. Du med din nye iPhone 6 i hånden, som du fik som erstatning for din gamle og udtjente arbejdstelefon i fredags, og som vi begge to er i tvivl om, hvor længe du får lov at beholde.

Det bliver nok ikke Simon, der bliver gået i fyringsrunden. Han er sød og hamrende dygtig, fortæller du. Ung, hurtig og perfektionistisk, og med sin DR-baggrund en haj til blandt andet Final Cut, og til at lave de film, I i stigende grad bruger i jeres arbejde i kommunikationsafdelingen. Du, derimod, har rundet de 53, og har netop fejret dit 20 års jubilæum som den først ansatte informationsmedarbejder på fakultetet. Selvom du er en god og stabil arbejdskraft og en vellidt kollega, er du set udefra ikke helt så opdateret som Simon. Du gider ikke bekymre dig om fyringsrunden, siger du. Jeg har svært ved at lade være.

Uanset hvad udfaldet bliver, har vi lovet hinanden at dele en flaske champagne i aften. For at fejre det, hvis du beholder dit job, og for at fejre det, hvis du skal tage hul på et helt nyt kapitel af dit arbejdsliv.

Egentlig ved jeg ikke helt, hvad jeg håber for dig. Hvis du havde spurgt mig i 2011 om, hvordan jeg opfattede min egen situation som nyledig, havde jeg nok set lidt sort på det. Jeg havde lige sagt mit faste job som layouter på Journalisten op i frygt for, hvad der tegnede til at blive en kronisk musearm. Men i dag er min situation som du ved en helt anden. Mit arbejdsliv tegner lyst, synes jeg. Men det kan vi vende tilbage til.

Allerførst vil jeg nemlig godt give dig eller de af dine kolleger i kommunikationsafdelingen, der ryger i prikkerunden, et par råd med på vejen om, hvordan I begår jer i det ledighedsmaskineri, I nu sandsynligvis skal ud i. Selv om jeg kvier mig ved at indrømme det i offentlighed, så taler jeg af erfaring. Jeg har været ude og inde af dagpengesystemet siden 2011, og er først for nylig sluppet helt fri af det.

Lad være at søge opslåede jobs

Nogle af de råd, jeg vil give dig og dine kolleger, er stik imod reglerne og de officielle retningslinjer, som I vil få udstukket fra A-kasse og jobcenter.

Det første, I vil blive indprentet som ledige, er nemlig at I skal søge to jobs om ugen, ellers står I ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne grundsætning vil jeg gerne gå i rette med. Ja, jeg vil faktisk gå så langt som til at råde jer til at gøre det modsatte. Mine råd lyder som følger:

  • Lad være med at søge opslåede jobs.
  • Lad være med at søge opslåede jobs, selvom A-kassen siger du skal.
  • Når du søger opslåede jobs, så lav en standardansøgning, som du kan copypaste fra, så du bruger så lidt tid på at skrive dem som overhovedet muligt.
  • Plej dit netværk. Brug dit netværk.
  • Glem alt om, hvad du troede, du kunne og ikke kunne. Vær åben over for nye muligheder.
  • Find dine gamle drømme frem.
  • Fortæl andre, at du er ledig i stedet for at lade som om, du arbejder.
  • Indstil dig på at blive ydmyget og lær at ryste på hovedet af det.
  • Hold fri, når du kan og så meget, som du kan.

Hvordan alt dette skal forstås, vil jeg forklare her. Men først vil jeg gøre op med en myte, der gennemsyrer ledighedsdiskursen, og som efter min mening er skyld i titusindvis af spildte mandetimer på samfundsplan: Myten om, at der er masser af ledige, opslåede jobs.

I skrivende stund er der ganske vist 20.600 ledige stillinger på jobindex.dk. Det lyder jo umiddelbart forjættende. Sandheden – og den vil I også komme til at høre fra de mere dristige af de A-kasse-konsulenter, I snart kommer til at møde, er, at 70% eller flere af alle opslåede jobs I kan finde på diverse jobportaler, allerede er øremærket til ansøgere, som virksomhederne kender i forvejen. Muligvis er tallet endnu højere.

Vi ansætter dem, vi kender

Jeg blev selv kaldt til samtale til mit første faste job, fordi min svoger tegnede for Journalisten i forvejen og redaktøren spurgte ham, om han kendte en dygtig layouter. Og jeg har set flere eksempler på mekanismen:

Måneden inden jeg stoppede på Journalisten, sad jeg med i det ansættelsesudvalg, der skulle vælge den nuværende chefredaktør for Journalisten. Der var mange hamrende dygtige og kvalificerede ansøgninger i bunken. Redaktionen trængte til et frisk pust. Vi endte med at vælge ham, der allerede var konstitueret chefredaktør. Flere af ansøgerne i bunken overtrumfede hans formelle kvalifikationer. Det står dog ikke til diskussion, at han leverede den bedste samtale. Men det gjorde han måske netop, fordi han allerede sad på posten.

Et andet eksempel og et andet ansættelsesudvalg, også fra min tid på Journalisten: Vi skulle hyre en redaktionssekretær i et barselsvikariat. Posten gik til en tidligere (også uhyre dygtig) journalistpraktikant fra redaktionen. Han leverede langt den bedste samtale. Men så havde han jo altså også været et halvt år på redaktionen tidligere. Da han senere måtte stoppe som barselsvikar før tid, hyrede vi en pige ind, som jeg havde mødt på et kursus. Hun havde ganske vist skrevet en god ansøgning til stillingen som barselsvikar i første omgang, men hvis jeg ikke havde truffet hende personligt, havde vi ikke hevet hendes ansøgning op af bunken igen.

Begge gange endte vi altså med at ansætte folk, vi allerede kendte. Ikke fordi de andre ansøgere var dårlige eller for at favorisere vores venner, men simpelthen fordi det er så meget nemmere at besætte en stilling med en person, der allerede kender stedet og systemerne. Man ved, hvad man får. Og det kunne man jo have ladet sig nøje med eller have påskønnet fra starten.

Lad mig komme med et tredje eksempel fra et job, jeg selv har søgt:

Det lykkedes mig – til min egen og andres store overraskelse – at komme til samtale på en højt profileret stilling som marketingkoordinator på en stor arbejdsplads. Samtalen var en katastrofe: "Nu er det os der stiller spørgsmålene, og ikke dig." Jobbet gik til en, de kendte i forvejen, hørte jeg ad omveje fra en kollega, der arbejdede på stedet.

En kollektiv løgn

Der er ingen misundelse mellem linjerne, når jeg skriver dette. Jeg synes ikke engang, at det er uretfærdigt eller pinligt at indrømme. Det er bare sådan, klaveret spiller.

Derfor er det også så meget desto mærkeligere, at lige præcis det med den tvungne jobsøgning er, hvad vi har bundet hele vores kontrol med de ledige op på. Og jeg tør slet ikke regne på, hvad det koster samfundet, at 400 mennesker skal bruge en time (og ofte væsentlig mere) på at skrive en ansøgning hver. Og at et ansættelsesudvalg - på lad os sige tre personer - herefter skal læse 400 ansøgninger igennem i den anden ende. Til et job, der måske allerede er besat. Er der ikke nogen økonomer derude, der vil være søde at regne på, hvad det koster vores samfund at opretholde denne kollektive løgn?

Retfærdigvis skal det her nævnes, at AJKS - som er den A-kasse, jeg har erfaringer med - for længst har indset, at det med at kende nogen, der kender nogen, betyder alt. Derfor har de også løsnet på kravet om at skulle søge to opslåede jobs om ugen. Hos AJKS er udmeldingen i stedet, at ledige skal søge minimum en opslået stilling om ugen, og at kaffeaftaler, uopfordrede ansøgninger og følere udstukket i netværket kan tælle som en ansøgning.

Det med at søge et eller to jobs om ugen, lyder måske nemt nok. Det er vel det mindste, man kan forvente af en arbejdsledig. Men det kræver store mentale ressourcer at skrive så mange ansøgninger fyldt med megalomani og patetisk selvfedme og indbildskhed. Det gør ikke noget godt for en person at skrive så mange almindeligheder op til noget stort for til sidst at blive afvist igen. Det er derfor, jeg synes, du skal lade være med at gøre det. Drop ansøgningerne til opslåede jobs.

Og hvis du, min kære husbond, stadig har tænkt dig at søge de opslåede jobs, så er her en liste over argumenterne for at lade være:

  • Hvis man, som du og jeg, er fleksibel og fantasifuld og mener, at du med din brede kommunikationsbaggrund kan bestride et hav af forskellige typer jobs, vil arbejdet med at tilpasse dine kompetencer til de mange forskellige jobbeskrivelser forvirre dig og få dig til at glemme, hvad du egentlig er god til.
  • Arbejdet med ansøgningerne vil give dig en falsk fornemmelse af, at du faktisk gør noget for at komme ud af din ledighed. Men du gør jo kun, som du får besked på.
  • Du hænger fast i, hvad du allerede kan i stedet for at vende din opmærksomhed mod, hvad du egentlig har lyst til at blive bedre til.
  • Uden at ville det, kommer du til at lægge lidt af din sjæl i dine jobansøgninger, og selvom du har lovet dig selv ikke at blive det, bliver du skuffet, når du får afslag.
  • Du bliver led ved dig selv over diskrepansen mellem den selvbegejstring, du skal lægge i ansøgningerne og nederlaget ved ikke at blive kaldt til samtale.
  • Arbejdet med ansøgningerne giver dig en falsk fornemmelse af at sætte milepæle og nå mål, du har sat for dig selv. Brug i stedet tiden på at overveje dine egne mål, og hvad du ønsker at opnå.
  • Afslagene giver dig en misvisende fornemmelse af, at du har gjort, hvad du kunne, og at det er op til andre at afgøre, om du kommer i arbejde eller ej.

Reglerne er ikke til for de ledige

Dette leder mig videre til en anden påstand, som jeg ønsker, at du skal skrive dig bag øret, når du bliver indkaldt til møde i A-kassen eller jobcentret:

Systemet er konstrueret for at beskytte dem, der er i arbejde, så de ikke føler sig snydt. Det er ikke skabt til at få dig eller andre ledige i arbejde.

Hvis din ledighedssituation udvikler sig som min, og du ender med at måtte opgive at finde et fast job og begynder at freelance dig ud på arbejdsmarkedet, bevæger du dig ud på dybt vand. Du er nemlig ikke dagpengeberettiget, hvis dine aktiviteter begynder at minde om at drive firma.

Argumentationen - og den kan jeg for så vidt sagtens følge - er, at det er konkurrenceforvridende, hvis freelancende og semi-ledige hopper ind og ud af dagpengesystemet efter forgodtbefindende og benytter dagpengene som skjult iværksætterydelse eller en fribillet til nedsat tid. (Teknisk set kan du beholde supplerende dagpenge i 72 uger i en overgangsperiode hvis du laver firma, men det vil for mange stadig føles som et kæmpe sats, og derfor lader de være).

Problemet med denne argumentation er efter min mening bare, at den ikke tager højde for, at der ikke er nok ledige faste jobs at få, og at mange vil opleve (som jeg selv har gjort det), at freelancertilværelsen kommer glidende, uden at man egentlig ønsker det, og som en nødløsning på ikke at finde et fast arbejde.

Havde du spurgt mig i 2011, om jeg skulle ud og have eget firma igen, havde svaret nemlig været klart nej. Det har jeg prøvet (jeg var medstifter af og partner i designbureauet Spild af Tid i 2000-2007, og har lagt mine 10.000 opstartstimer som iværksætter). Springet til layouterstillingen på Journalisten var et bevidst og aktivt fravalg af arbejdslivet som selvstændig og et "goddag" til fast DJ-løn, pension og arbejdsgiverbetalt computer, telefon, avis, licens, 7 ugers ferie og en måneds betalt orlov hvert fjerde år. Derfor ville jeg også gerne have et fast job igen. Men det viste sig at være svært.

Gråhåret og selvstændig

For mit vedkommende opgav jeg endegyldigt håbet om at få en fast stilling efter at have brugt dagevis på at forberede mig til en samtale sidste januar til en spændende stilling som eventkoordinator i en kulturinstitution. Godt nok er det foto, som jeg havde sendt med min ansøgning (og som også ledsager denne blog) misvisende - jeg er i virkeligheden en ret gråhåret kvinde, ude over sin første ungdom – det er bare som om, de fotos, der er blevet taget de sidste par år, ikke rigtig ligner mig. På den måde var de vel undskyldt, da de kaldte mig til samtale. Hen imod slutningen spurgte kommunikationschefen mig, hvad jeg ville sige til at arbejde sammen med kolleger, der var 20 år yngre end jeg selv.

Nu er jeg ikke selv bange for at have yngre kolleger. Jeg nyder det faktisk. Men det var alligevel ligesom her, at lynet slog ned i mig: Jeg kan ikke længere søge hvilket som helst job. Når der står eventkoordinator i jobbeskrivelsen, så menes der en person mellem 25 og 30. Også selvom ordet "kaospilot" er nævnt i jobopslaget.

Det var egentlig en lettelse at nå dertil. Og siden har jeg kun søgt opslåede jobs halvhjertet, og i stedet brugt mine kræfter på det, jeg selvfølgelig skal:

  • At indstille mig på, at jeg kommer til at leve mit arbejdsliv som selvstændig, og at gå helhjertet ind i det.
  • At blive bedre til det, jeg kan i forvejen og at udvikle nye ydelser og færdigheder.
  • At professionalisere mig i alt, hvad jeg gør.
  • At pleje og udvide mit netværk.

Ja, så er vi nemlig tilbage ved de gode råd, jeg gav tidligere. Orker du endnu et eksempel fra mit egen liv som ledig? Da jeg havde gået ledig i et halvt års tid, gjorde den dame, der ejer det hus, vi bor i, mig opmærksom på en ledig deltidsstilling som debat- og aktivitetsmedarbejder ved Musikhøjskolens Aftenskole på Frederiksberg. Det viste sig, at jeg kendte fem af lærerne, og jeg bad dem lægge et godt ord ind for mig. Samtalen gik ok, kemien var god, og jeg fik jobbet. Men jeg var aldrig kommet til samtale, hvis det ikke var for de personlige anbefalinger.

Det vigtigste, du skal hæfte dig ved her er, at jeg havde fortalt min husejer, at jeg var ledig. Ellers havde hun ikke tippet mig om jobbet. Det farligste af alt er at blive så skamfuld over sin ledighed, at man ikke får sagt til nogen, at man er på udkig efter et job.

En anden vigtig pointe er, at netværk ikke nødvendigvis skal være kommunikationschefer og redaktører. I mit tilfælde var den vigtigste person i mit netværk en oboist.

Hæng din selvrespekt uden for døren

Jeg kunne sagtens bruge den næste meter på sjove og skræmmende anekdoter fra min tid som ledig. Men systemet er allerede fremragende beskrevet af for eksempel Lau Aaen i bogen "Dagpengeland" (læs min egen anmeldelse af den her).

Derfor nøjes jeg med et enkelt eksempel: Da jeg skulle møde op på Jobcenter København til min første rådighedssamtale. I indkaldelsen stod, at jeg skulle møde klokken 9.

Jeg er gammel nok til at have forstået, at det med at møde til tiden er vigtigt. Det er altid et godt signal at sende. Det udstråler professionalisme og fremmødestabilitet. Det kan de godt lide i jobcentrene. Derfor kom jeg da også kl. 8.50. Tænkte at jeg lige kunne nå at få overtøjet af, og måske snuppe en kop kaffe i ventesalen for at være klar til mødet.

Men jobcentret var lukket. Det åbnede først kl. 9.00. Da jeg havde ventet udenfor i 10 minutter og indenfor i ventesalen i et kvarters tid, bevægede jeg mig forsigtigt op til skranken for at spørge, om der måske var tale om en misforståelse, om jeg ikke var sat til at møde kl. 9.00?

"I bliver indkaldt i timeslots fra kl. 9-11," forklarede den venlige receptionist. "Jeg kan ikke sige noget om, hvornår præcis du kommer til."

"Jeg kommer fra mediebranchen", skulle jeg til at indvende, "hvert sekund tæller, det gælder om at være sekunder før sine konkurrenter, I have a busy schedule!"

Ok, det havde jeg jo på en måde ikke. Men alligevel? Hvor i samfundet i øvrigt vil man tillade sig at spilde hinandens tid på den måde? Signalet er: Du er ledig, vi kan gøre med dig, som vi vil, du og din tid betyder ikke noget, vi tager som en selvfølge, at du i kraft af din ledighed ikke har noget på programmet.

Der er mange andre historier, som jeg gemmer til en anden god gang. Jeg nævner det blot for at fortælle de af jer, der lige har modtaget en fyreseddel, kommer til at opleve og høre ting, I kun troede foregik ude på den sorteste satires overdrev. I vil blive udsat for situationer, der er så fornedrende, at I med det samme skal lære at parkere jeres selvbillede, jeres selvrespekt og alt hvad I tror på og står for udenfor sagsbehandlerens dør, så I kan iføre jer det ubesmittet igen, når I går.

Fejr din fyring

Nogle kan måske tro, at jeg så vil opfordre ledige til at tage i sommerhuet og rive bladet sammen på samfundets regning. Det vil jeg også. Og her er vi fremme ved min sidste anbefaling til jer nyledige: Hold så meget fri, som I kan. I hvert fald til en start.

Du vil sikkert opleve det som helt vildt stressende at være ledig, så længe dagpengesystemet er bygget på kontrol og mistillid. Når du er færdig med at skrive dine skin-ansøgninger, skal du derfor sørge for at komme væk, så du kan få ro til at tænke over, hvad der nu skal ske, og hvad du i virkeligheden har lyst til. Det kræver tid at mærke ordentligt efter, at komme i tanke om gamle, glemte drømme, og de gode idéer kommer højst sandsynligt bedst, når du klipper hæk eller går en tur i frokostpausen sammen med en anden af dine nyledige kolleger. Ideerne får du ikke bag skærmen, med din iPhone i hånden, eller når du hænger over Facebook eller LinkedIn og scroller ekskollegernes utrolige arbejdsliv og talrige work anniversarys. Hold dig væk fra opkoblingen og træk stikket ud – for alvor.

For mit eget vedkommende gik jeg rundt mellem bladbunkerne og de rådne æbler og kom i tanke om de aviser, jeg lavede til de andre i folkeskoleklassen sammen med Christian og Mikkel. Pludselig var det ikke mere så vigtigt, om jeg lige var grafiker. Jeg kunne måske også bestride andre jobfunktioner. For eksempel være med til at skabe indhold i stedet for indpakning for en gangs skyld. Jeg fik også ro til at fundere over, at jeg måske godt kunne tillade mig at undervise i layout, selvom jeg ikke er den dygtigste AD´er, jeg kender.

Og nej. Selvfølgelig skal I ikke blive ved med at rive blade. I skal heller ikke plukke jordbær. Lad nogle ufaglærte, som også har brug for jobs, få den type stillinger. I kommer til at tjene mange flere penge, betale meget mere i skat og være til meget større nytte for samfundet som freelancere eller kombinatører. Og mens vi venter på, at dagpengesystemet bliver omkalfatret, så det faktisk hjælper de ledige i stedet for at tilfredsstille folk i arbejde, kan I med fordel bruge tiden på at blive bedre til det, I allerede gør. For mit eget vedkommende har jeg taget imod alt, hvad jeg kunne få af kurser og opkvalificering betalt af A-kasse og forbund.

Jeg håber, at I, der er blevet fyret i denne omgang, vil gå hjem og fejre, at et nyt kapitel af jeres arbejdsliv skal til at begynde. Fyringsrunden på universitetet tror jeg bare er startskuddet til en generel og omsiggribende afvikling af faste jobs. I kan meget vel blive en del af en større bevægelse mod en arbejdsstyrke, hvor der er flere freelancere og kombinatører, end der er fastansatte. Lad os derfor åbne op for, at dagpengesystemet kan blive en hjælp i den overgangsfase, som lediges forvandling til selvstændige er. Vi kunne måske ligefrem begynde at indrette systemet efter det.

Nu vil jeg ud og lægge champagnen på køl.

(Og hvis du gerne vil have et billigt grin og se de ansøgninger, jeg skriver om, så send en mail til Journalisten. Så sender de dig en pdf med 40 af mine ansøgninger)

 
Rettet 9.36: Det fremgik, at 200 medarbejdere på det sundhedsvidenskabelige fakultet kan se frem til en fyreseddel. Det er ikke korrekt.

 

Julie Asmussen

Julie Asmussen er freelancelayouter og -illustrator samt ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er tidligere art director på Journalisten frem til 2011, og før det medstifter og partner i designbureauet Spild af Tid. Her på journalisten.dk vil Julie Asmussen dele sine erfaringer og tips om trends og teknologi inden for layout, illustration og visuel kommunikation.

Kommentar

09/02/2016 - 09:26

Lasse Lindquist

Hvor er det bare et pissefedt, velskrevet og værdifuldt indspark. Jeg tror på dig hele vejen. Og i øvrigt befriende at se nettet blive brugt til at skrive sig ud. Der er uendelige spaltemeter, og det her indspark fylder ikke et anslag for meget.

Tusinde tak for det Julie

09/02/2016 - 09:50

Henrik Blunck

Super godt indlæg, og håber naturligvis din mand beholder jobbet. :-)

Når du efterlyser et lille regnestykke på behandlingen af ansøgninger, så er her et forsigtigt slag på tasken.

400 ansøgninger + CV skal printes = formodentlig 2-3 timer
Grovsortering: Læsning af CV'er (anslået 20 sek./CV) = 2 timer
Finsortering af 20 kandidater ned til 10 ønskede = 3 timer

Møde om første udvalg på 10 kandidater:
Kopiering af Ansøgninger + CV = 1 time
Læsning af disse samt møde = 1 time * antal pers.

Indkaldelse af 10 kandidater samt tidsplan = 1 time

Afholdelse af samtaler = 2 dage * antal pers.

Afslag til 390 ansøgere:
Forberedelse af mail-liste = 3 timer

13 timer for 'sekretæren'
2 dage * antal personer = 16 timer * antal

Virksomheden kommer således over 1 fuld arbejdsuge allerede ved 2 personer i ansættelsesudvalget

09/02/2016 - 10:16

Julie

1000 tak for din kommentar, Lasse.

09/02/2016 - 10:18

Julie

Det gyser i mig når jeg ser dit regnestykke, Henrik, tak for det. Hvordan finder man ud af, hvor mange stillinger de ledige søger på landsplan på årsbasis? Og hvor mange ansættelsesudvalg, der holder virksomhederne beskæftiget?

09/02/2016 - 10:20

Julie

NB. Henrik: Min mand beholdt jobbet. Men en af hans nærmeste kolleger er blevet fyret. Det bliver nok gravøl snarere end champagne, vi drikker i aften.

09/02/2016 - 10:34

Stine Elle

TAK Julie Asmussen- skrevet lige ind til benet! Plejer stadig mine mentale sår fra tiden i kløerne på Jobcenteret store stygge Kontrold (havde ovenikøbet en sød jobkonsulent) - og kom ud på den anden side med 20 skønne timer på fritidshjem (de kendte mig, for mine børn har gået der) Resten af timerne er jeg selvstændig.
Så skål - hvad enten du beholder jobbet eller begynder et nyt kapitel!!

09/02/2016 - 10:37

Julie Asmussen

Tak for din kommentar, Stine Elle!

09/02/2016 - 10:45

Jonas Thing

Rigtig fint og klogt indspark, Julie. Tak for det!

09/02/2016 - 10:55

Julie Frölich

Kære Julie
Tak for en pragtfuld kærlighedserklæring til din mand, og til det tænkende og følende menneske i os alle :)

Kh julie ll

09/02/2016 - 10:57

Max Jørgensen

Tak for et velskrevet, optimistisk og meget brugbart indlæg. Jeg har for længst rundet de 50, har fast job som forlagsredaktør og er ikke umiddelbart i fare for at blive fyret. Men man ved jo aldrig, og skulle det ske, vil jeg genlæse dine gode råd, inden arbejdsløsheds- og alderspanikken griber mig:)

09/02/2016 - 11:10

Lone Møbjerg

Tak, tak ... og tak!
Jeg er i "møllen", og det er lige på kornet, Julie.
Jeg vil gå ud i det grå "tysktime-vejr" med et smil på læberne efter dette super gode indlæg. Skriv lige inspirator på dit CV :-)

09/02/2016 - 11:26

Julie Asmussen

Tak for kommentarer:) Hvor er jeg bare glad for se, at jeg ikke er alene med mine synspunkter!

09/02/2016 - 11:45

Michael Loua

Du får vist fanget det vigtigste, og dine opfordringer er langt mere værd, en de råd, som kontrolsystemet giver os med på vejen. Jeg synes også, at du skal føje 'tekstforfatter' til dit cv. Du skriver godt!

09/02/2016 - 11:46

Lars B. Jørgensen

Hvor er jeg glad fior at have fået læst denne blog. Det bedste om lediggang a go go, jeg har set til dato. Virkelig brugbart og maksimalt perspektiverende. Takker.

09/02/2016 - 11:46

Julie Asmussen

Tak, Michael. Nød lærer nøgen kvinde at spinde:)

09/02/2016 - 12:29

Karina Bjerregaard

Kære Julie,
FLOT og (desværre!) præcist beskrevet!
"megalomani og patetisk selvfedme og indbildskhed" ;-D

09/02/2016 - 13:16

Helene MacCormac

Kære Julie Hvor var det befriende, at læse dine kloge ord om livet som led og ledig. Har selv været der, og nikker genkendende til det meste.Desværre. Så af hjertet tak. Jeg vil gemme dit skriv og dine gode råd, til næste gang jeg bliver ledig.

09/02/2016 - 13:26

Julie Asmussen

Det håber jeg for alt i verden ikke du bliver, Helene! Pøj pøj.

09/02/2016 - 13:27

Henrik Blunck

Tillykke med din mand beholdt jobbet, og naturligvis øv med kollegaen.
Jeg er helt enig med dig i, at regnestykket er skræmmende. Der var nogle tal der omtalte fra 120-180.000 jobskift om året, så det ER afgjort et område, hvor der 'spildes'/bruges en hel del ressourcer.

09/02/2016 - 13:37

Øjvind Hesselager, redaktør

Kære Julie

Bør det for perspektiveringens skyld ikke nævnes, at formelle ansøgninger til opslåede job, rent faktisk kan føre til ansættelse. Og ofte gør det.

Jeg har fx gennem årene været med til at ansætte 4-5 personer, som jeg mødte første gang til en jobsamtale.

Hovedparten af dem havde mig bekendt ingen afgørende relation til ansættelsesudvalget.

Som leder af en lille redaktion vil jeg faktisk sige, at det er helt afgørende, at der kommer helt nyt blod, der udfordrer tankegangen. Det er noget af det, jeg personligt går efter. Det tror jeg også andre gør.

Tryghedsfaktoren ved det kendte genkender jeg som mere afgørende ved vikar- og korttidsansættelser.

Mange venlige hilsner

09/02/2016 - 13:43

Thorkild Christensen

Kære Julie - Super indlæg og min foreløbige evaluering er at du bestemt godt kan tillade dig at undervise i layout og desuden levere indhold.

09/02/2016 - 13:57

Stine Leth-Nissen

Kære Julie - du har så meget ret. Og især da når vi taler jobs for de mange af os på +50. Jeg har oplevet at blive kaldt til samtale, hvor de havde afsat 15 minutter (FEMTEN) til øvelsen. Jeg behøvede, selv om jeg mobiliserede min mest positive forventning, ikke studere raketvidenskab for at forudsige resultatet.
Markedet byder på så mange morsomme historier, at man kunne levere stand-up i timevis til stor moro for publikum. Min bekymring er dog - taget i betragtning hvor mange søde menneskers tid, der går med at overvåge os ledige - at vi her har en skjult beskæftigelse af de helt store (og jeg værdsætter alle de rare mennesker, jeg har mødt gennem denne øvelse på Jobcentret eller i AJKS!)

09/02/2016 - 14:02

Julie Asmussen

Kære Øjvind. Mange tak for dit perspektiv. Hvis man skal tro statistikkerne bliver 20-30% af de ledige jobs jo som du siger, besat af 'frisk blod', og det er bestemt også vigtigt at holde fast i at der skal være udskiftning og mobilitet på arbejdsmarkedet. Din pointe med besættelse af vikar- og korttidsansættelser er også rigtig vigtig. Det har jeg slet ikke overvejet, men det har du nok ret i. Jeg vil heller ikke fraråde folk at søge jobs som de selv mener de har en reel chance for at få, eller som de bare synes er spændende. Men pligtansøgningerne som ledige tvinges til at sende, dem må vi have et opgør med.

09/02/2016 - 14:03

Julie Asmussen

Tak Thorkild! Jeg glæder mig til at høre dine kloge indspark på næste modul også.

09/02/2016 - 14:05

Julie Asmussen

Jeg er virkelig bange for at du har ret Stine Leth-Nissen. Hele området bør undersøges.

09/02/2016 - 14:05

Karin Bech

Hej Julie. Skulle din mand blive fyret, og skulle han finde på alligevel finde på at søge en opslået stilling, så sig, at han skal lede efter stillinger som jobformidler i et kommunalt jobcenter.

De foretager sig INTET - ergo er der masser af tid, hvis man holder af at drikke champagne (og formodentlig en god nok løn til, at man har råd til at købe den)!

09/02/2016 - 14:15

Julie Asmussen

Kære Karin, min mand beholdt sit job, men en af hans nærmeste og bedste kolleger røg, så stemningen er ikke just i top på fakultetet, kan jeg forestille mig. Jeg har mødt rigtig mange søde, dygtige og forstående medarbejdere i såvel A-kasse som jobcenter og hos anden aktør. De stakkels mennesker skal jo følge reglerne, og sørge for at vi andre gør det samme. Desværre ved man jo fra en svensk undersøgelse, at denne type medarbejdere er i risiko for at udvikle en hvis portion kynisme (har jeg læst i Weekendavisen).

09/02/2016 - 14:55

Janneke Malou Toft Bjerregaard

Kære Julie, Tankevækkende læsning - så sandt! - Tak for et særdeles interessant, velskrevet og inspirerende indlæg - og tillykke til din mand med jobbet. :-)

09/02/2016 - 16:27

Sylvester Roepstorff

Det er ikke kun knaldgodt skrevet, det er også en trøst. Selv om det er trist, at det nu er sådan, er det en trøst at høre en klar analyse af dette vanvid, og ikke mindst at høre de velbegrundede argumenter til at gå ud i livet og ind i arbejdslivet på en meget mere selvbestemmende måde. Jeg er helt enig i at arbejdsløshedssystemet mere er skruet sammen for at tilfredsstille dem i arbejde end de arbejdsløse. På samme måde som fagforeningerne beskytter de arbejdende, men ikke de arbejdsløse.

09/02/2016 - 16:34

Julie Asmussen

Tak, Sylvester. Vi må gøre noget ved det. Der er så mange gode kræfter og arbejdstimer der går tabt som det er nu.

09/02/2016 - 16:35

Julie Asmussen

Tak skal du have, Janneke:)

09/02/2016 - 17:54

Kim Ravn-Mortensen

Som ledig i knap to år, hvor jeg har søgt alskens opslåede stillinger - også mange i mediebranchen - hvor jeg lige har fejret...20 års jubilæum - og helt uden at komme til en eneste samtale , må jeg indrømme at du har så evig ret, for hvor har jeg dog spildt mit liv med at søge job jeg var fuldt ud kvalificeret til. Netværk - tja bum...tror kun det virker, hvis den anden kan se en personlig fordel i at hjælpe - ellers er maskerne i nettet af en størrelse, så en supertanker glider nemt i gennem. Jeg tror heller ikke på at alle ansøgninger bliver læst. Tak for sandheden om ledighed - bare en ansvarlig politiker ville læse den.

09/02/2016 - 23:55

Dorthe Meyer

Fedt skrevet, men men men, vil vi også dette freelance/selvstændige liv? Jeg gør det selv, men vil da helst være fri. Men tak for din tekst, for den gør mig jo lidt stolt. Men jeg synes også vi må være lidt kritiske overfor dette fragmenterede arbejdsmarkedet. Men rigtig godt input!

10/02/2016 - 02:44

Mary-Anne Karas

Herlig læsning. Nu glæder jeg mig lidt mere til min nuværende kontrakt udløber sidst i marts så jeg får tid til at udforske nye jobmuligheder, dyrke mit netværk og de drømme, der var engang.

10/02/2016 - 08:51

Julie Asmussen

Kære Dorthe. Det fragmenterede arbejdsmarked er en fin måde at beskrive det på. Men spørgsmålet er om det ikke er den vej det går, og om vi ikke netop skal forholde os til det, og udvikle det bedst muligt. I stedet for at holde fast i en forestilling om et arbejdsmarkedet hvor alle har et fast job. Den sidste model tror jeg er under afvikling.

10/02/2016 - 08:52

Julie Asmussen

Må du have al mulig held og lykke med det, Mary-Anne Karas! Hjælpen kommer de mærkeligste steder fra, hvis man tør åbne sig for mulighederne.

10/02/2016 - 12:38

Rita Bojesen

Jeg vil gerne have det billige grin - så send mig de 40 stk. Ansøgninger så jeg kan få lidt inspiration og opmuntring til denne dags øv- arbejde med at skrive de 4 ansøgninger jeg skal have sendt - 4, fordi jeg er bagud, fik ikke sendt nogen i sidste uge!

10/02/2016 - 12:38

Henrik Larsen

Hej Julie, tillykke med manden din. Din beskrivelse er som en kopi af mit liv de sidste år. Med lidt variation. Som it mand der valgte de jobs der var at få. Som anbefalet af jobcenter og andre aktører. Er min it viden forældet var den opmuntrende besked fra jobkonsulenten på sidste møde.. 3-4 mdr. fremme ophører dagpengene. Gå på modet er brugt op .. bladene er revet sammen mange gange. Løbeturene er sat på standby .. fremtiden er uhyggelig usikker. For en system nørd som mig :-) .. nyhederne omhandler asylansøgere som skal i job med det samme. så er det jo godt at skriverier som dit. Gir en bekræftelse på at mine tanker og handlinger ikke er unikke. Nu kommer solen og varmen igen. Bladene er jo væk :-) .. og pludselig er der nye muligheder. Tak for dit skriv...

10/02/2016 - 14:51

Julie Asmussen

Velbekomme Henrik, jeg ønsker dig held og lykke! Jeg tror du skal droppe jobsøgningen, og tænke i nogle helt andre baner. Jeg blev sendt til tvangscoaching meget mod min vilje, men endte faktisk hos en superdygtig en af slagsen. Det hjalp mig til at få øje på nye muligheder. Måske skal du bede A-kasse eller jobcenter om sådan et forløb, eller noget kursus? AJKS giver 8.000 kr. i støtte til ledige. Tag kontakt til DJUK eller hør i DJ (hvis du altså er medlem.

10/02/2016 - 14:52

Julie Asmussen

Hej Rita, du kan få ansøgningerne tilsendt fra Journalistens webredaktør. Men jeg må advare: Du kommer til at brække dig:)

10/02/2016 - 16:28

Sanne Pedersen

Kære Julie, af hjertet tak for at sætte så præcise ord på en helt ufattelig træls situation. Ville ønske at jeg havde læst den for to år siden, da jeg blev fyret. Jeg hører nemlig til dem, der har søgt og skrevet og skrevet og søgt alt, alt for mange opslåede stillinger. Nu vil jeg sætte mig ned og tænke forfra. Tak.

10/02/2016 - 17:32

Karin Bech

Kære Julie, tillykke med at din mand beholdt jobbet. Men set på et samfundsmæssigt plan er det jo vanvid, at en stor del af befolkningen stresser sig ihjel på arbejdet, mens en anden del får stress over ikke at have noget arbejde. Mens uligheden bare stiger ...

Ja, de er også super søde på mit Jobcenter. Men beklager, hvis JEG havde været så inaktiv i mit arbejdsliv, så havde jeg ikke overlevet som freelancer i så mange år. Oven i købet taler vi om en kommune, der påstår, at de gør en forstærket indsats for at få de ledige i arbejde. Nu har jeg i snart et år råbt op om, at de måtte hjælpe mig med at få de sidste sølle ugers arbejde, der skal til for at jeg genoptjener dagpengeretten. Alternativet er, at kommunen skal trækkes med mig i seniorjob i næsten fem år.

Og mens jeg selv har kæmpet og kæmper for at skrabe timer sammen, har nogenlunde eneste indsats fra kommunens særligt ansatte jobformidlere i det forgangne år været, at de har sendt mig et par jobopslag, jeg kunne søge på + at mene, at jeg lige kunne lave endnu et par omskrivninger af mit CV. Begge jobopslag krævede specifikke kompetencer, jeg tydeligvis ikke har. Desuden har en af bemeldte medarbejdere ringet og tilbudt mig et phoner-vikariat i en periode, hvor jeg havde meldt ferie (Hverken Jobnet eller AJKS it-systemet fungerer - og spille sammen kan de slet ikke).

Nix, jeg er ikke imponeret over indsatsen. Det er altså ikke nok at være sød, og jeg kan ikke forestille mig, at det står i reglerne, at de intet skal foretage sig ...

10/02/2016 - 17:55

Knud Palsbro

Jeg er så heldig at kende Julie fra et kursus på DMJX, så jeg kan ovenikøbet høre hendes stemme i mit indre øre, mens jeg læser artiklen. Jeg har været jobkonsulent i Købehavn og på Frederiksberg, og jeg er meget enig med Julie i budskabet. VÆR ledig, men med fokus på at få et godt job. Lev med skammen, men lær at se bort fra den når du fortæller så mange som muligt, at du har brug for et job. Julie, hvis du selv vil pleje dit netværk, kan vi så ikke aftale en tid, hvor jeg kan hente min bog "Marks of excellence" af Per Mollerup ? Kh Knud

11/02/2016 - 08:09

Julie Asmussen

Kære Knud, tak for kommentaren, og jo, lad os få en aftale snarest. – I øvrigt en katastrofe at gode opkvalificerende tiltag som 6 ugers selvvalgt-kurser for ledige er afskaffet. Det var et reelt kompetenceløft. Vi ses.

11/02/2016 - 13:34

Christa Leve Poulsen

Åh, Julie, skønt, skønt indlæg. 1000 tak! Synes, det er sandt hvert ord, du skriver! Man bliver forvirret og glemmer, hvad man egentlig gerne ville. Vildt godt skrevet også.

11/02/2016 - 20:30

René Wiborg

Tak, Julie. Det mest velfunderede og begavede skriv, jeg har læst om ledighedssystemet i DK. Bedste hilsener fra en journalist og kommunikatør, som genkender så mange af dine pointer efter et par år som ledig. Nu måske med en fremtid som (glad) selvstændig? :-)

11/02/2016 - 21:31

Søren Ravnsborg

Hvor er det dog en velgørende og velskrevet kommentar, Julie, tak!. Tillad en supplerende anekdote fra eget liv: Da jeg for år tilbage blev fyret i forbindelse med en større runde på et fagblad, var første tanke at og hjem og rulle gardinerne ned, skønt det hele var varslet og forventet og foregik efter alle fyringskunstens regler. I stedet gik jeg til en reception/fest hos et freelancebureau, fik nogle øl, og fortalte en anden gæst, at jeg tidligere samme fredag, var blevet fyret. "Åh, så skulle du måske forhøre dig om et vikariat, der snart er ledigt ude hos os," svarede han. Jeg drak mig plørefuld, dansede hele natten, og mandag ringede jeg til redaktøren. Det endte med otte års ansættelse. Nå ja, eneste, men vigtige, lære er, aldrig begrave sig hjemme med skam.

11/02/2016 - 21:59

Carsten Legaard

Der er så mange kloge indlæg i debatten zzz zzz zzz. Og så er der de få, som også er ærlige, modige og karismatiske. Så det bliver også en stor tak herfra.
Lad os snart mødes og handle civilseret, voksent og hjerteligt på dette skisma og denne løgn.
Selv valgte jeg en helt anden vej, dengang jeg røg i sjette fyringsrunde. Jeg valgte at skabe min egen arbejdsplads, og jeg havde fuld og naiv tiltro til min fantastiske forretningsplan. Det viste sig snart, at planen ikke holdt en meter, selvom den iøvrigt var eksamineret og godkendt i forbundets udmærkede mentorordning. Hvad der derimod holdt, og holder endnu, og har overrasket mig gang på gang, er netværket, og dét endda, selvom jeg havde sjusket med mit netværk og forsømt det i allergroveste grad...
Så fuck akasseregler, Hjort Frederiksen og the establisment. Venskab, kollegaskab, netværk og sympati er vejen frem! <3

11/02/2016 - 23:15

Julie Asmussen

Hvor er det en fantastisk historie Søren Ravnsborg, og hvor er det godt den kommer frem! Hvis der er nogen A-kasser der læser med her, så håber jeg I tager budskabet til jer. Hold en kæmpefest, hyr en fed DJ, og så skal folk sgu nok ta´ den derfra. Faciliter netværk! Det er det, det handler om. Tak for din kommentar.

11/02/2016 - 23:17

Julie Asmussen

Enig, Carsten Legaard! Og tak for jeres kommentarer, Christa, Jes og René.

12/02/2016 - 09:39

Maria Becher Trier

Sådan Julie - godt indspark og et godt første skridt til at bryde tabuet om at blive fyret. Tak.

12/02/2016 - 11:14

Gertrud Baun

FANTASTISK Julie! Mit altopædende jobsøgningsliv (ved siden af job vel at mærke - men nu udløber kontrakten 1/3, oh gru!) de seneste tre år er her nøjagtigt beskrevet, og flere af mine nærmeste venner har derfor sendt mig linket til din tekst! Tak særligt for de alternative råd. Jeg er nu på fjerde uges afvænning fra mit voldsomme Jobindexmisbrug og et liv levet på falske forhåbninger og latterlige 'domme' fra arbejdsgivere, der takker nej efter samtaler. Som fx når en 32-årig siger til mig, der snart fylder 50: "Du er sådan én, der ikke kan sidde stille på en stol!" (WTF!!??). Kan mærke, vi ikke er færdige med det hér emne, selvom du virkelig har været flot omkring. Endnu engang tak og på genskriv! KH Gertrud

12/02/2016 - 11:37

Eva Jakobsen, stressrådgiver DJ

Kære alle ledige. Jeg tillader mig lige at gøre reklame for et kursus i at holde fri fra ledighed. En af de vigtige pointer i Julies indlæg.
Det kan virke absurd at man føler sig stresset som ledig, og omgivelserne kan også have svært ved at forstå det. Men det er faktum at langt flere ledige føler sig stressede end dem der er i arbejde. Det har DJ og AJKS forstået og tilbyder kurser i at passe på sig selv - især mens man er ledig. Du finder det her: http://journalistforbundet.dk/Kalender/2016/Marts/Pas-pa-dig-selv--mens-du-er-ledig/
Husk at holde weekend - også selvom du er ledig :-)

12/02/2016 - 23:47

Martin Poulsen

Ærlig og god klumme, men modsat de fleste andre i kommentarfeltet bliver jeg ikke særlig opmuntret - tværtimod.
Hvad hvis man ikke har det her store, fine netværk at pleje, og forøvrigt ikke aner hvordan man skal pleje det, og hvad hvis man overhovedet ikke trives som sådan en frisk selvstændig, der hver dag skal sælge sig selv på bedste vis, men meget hellere vil have et fast job med faste rammer og gode kolleger?

15/02/2016 - 11:46

Anne Grethe Madsen

Suk - ja Martin sådan har jeg det også lidt! Blev ledig for første gang i mit liv, da jeg solgte min forlagsvirksomhed for halvandet år siden, og nu er udsigten at blive tvunget til at gå på efterløn, når dagpengene udløber til sommer. Jeg har skrevet utallige gennemarbejdede ansøgninger, både inden for faget og div. andre. Prøver hele tiden af forny dem og tilrette CV mv. efter de tusindvis af råd, der hele tiden præsenteres, tager alle de kurser, som jeg kan komme i nærheden af, er aktiv i netværk for jobsøgende og andre, så jeg har aldrig været så stresset som nu. Jeg ventede længe på at komme på stresskurset - desværre - for det har hjulpet lidt, men det ville have været godt at få tidligere i forløbet. Så skynd jer at melde jer til, så snart I mærker, at det ikke bare lige lykkes at sige farvel til ledigheden.

15/02/2016 - 16:26

Peter Lindemann

Go artikel. Har selv været der. Kom hos Powerjobsøgerne, det gav et virkeligt godt løft til at "sælge" sig selv, både med telefon, linkedin og også traditionelt CV skrivning. Læs i øvrigt denne artikel som jeg fandt på linkedin i dag (lidt sløv dag på kontoret): http://www.forbes.com/sites/lizryan/2016/02/13/how-to-job-hunt-like-a-ceo/#3f54e8bf2543

16/02/2016 - 09:23

Tonny Hoffmann

fantastisk indlæg, den rammer 100% de følelser jeg har haft/har tak for det, var ledig for 1 1/2 år siden og a kassen spurgte dengang, hvad de kunne gøre for at hjælpe, er nu ledig igen og mærker en kontrol som er ud over al rimelighed, dette sammen med kravet om ansøgninger på opslåede stillinger, som er helt vanvittigt og i den grad spild af ressourcer

16/02/2016 - 17:43

Julie Asmussen

Kære Eva, tak for dit link, og for at gøre opmærksom på alle de gode tilbud som DJ har til medlemmerne. Jeg kan kun opfordre til at alle gør brug af dem. Jeg var selv utroligt lang tid om at fatte, at min specialgruppe (Visuelt Forum i mit tilfælde) havde så mange fede efteruddannelsestilbud (jeg ved godt det ikke er lige det du taler om, Eva). Samtidig er specialgrupperne også et rigtig godt sted at starte, hvis man vil have et godt fagligt netværk.

16/02/2016 - 18:07

Julie Asmussen

Kære Martin og Anne Grethe. Tak for jeres kommentarer som har fået mig til at tænke på, at jeg nok skal passe på med at ophæve min egen begejstring for arbejdslivet som selvstændig til gældende succesparameter for alle. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg ikke selv har et kæmpe netværk, men at jeg har været overrasket over i hvor høj grad det netværk jeg har, er villig til at hjælpe mig. Igen og igen. I det helt store perspektiv – og det er nok ikke noget der sker inden for den nærmeste fremtid – kunne folk som jer, der rigtig gerne vil have et fast job, faste rammer og gode kolleger – måske netop nemmere komme til, hvis alle ledige ikke partout skulle tvinges til at gå efter et fast job. Jeg vil gå så langt som til at sige, at de der trives med at freelance nærmest er forpligtet til det, for ikke at tage pladsen op for folk der gerne vil have et fast job. Dette vil dog kræve et solidtarisk arbejdsmarked, så både freelancere, fastlancere, fastansatte og kombinatører får samme rettigheder og vilkår. Og det er – så vidt jeg ved – noget DJ arbejder for(?).

16/02/2016 - 18:37

Julie Asmussen

Og én til kommentar til Martin og Anne Grethe: Efter min mening burde A-kasserne og jobcentrene i langt højere grad bruge krudtet på at facilitere netværk i stedet for at kontrollere de ledige. Det tror jeg man kunne nå meget længere med, og det ville være mere givende for alle i systemet (og måske endda på begge sider af skrivebordet).

17/02/2016 - 14:19

Ole Sørensen

Hej Julie
Det er nok det morsomste, i betragtning af alvoren, jeg har læst i nyere tid. keep up the good work

18/02/2016 - 14:14

Kenneth Krabat

Ud over at være et rigtig godt eksempel på, hvad det vil sige at tage sin skæbne i egen hånd på et informeret og gennemtænkt grundlag, er det et EKSTRAORDINÆRT og ind-ad-bagvejen indspark i debatten om futil jobsøgningspolitik.

Hvis ikke medierne bruger dit indlæg til at konfrontere arbejdsministeren med nogle provokerende overskrifter som "FINGEREN TIL JOBCENTRENE" og "Arbejdsløs? Få dit liv tilbage!", så udgiv det som en single-ebog:

Det er uden sidestykke det mest afklarede, det mest afklædende, det mest positive, det mest respektfulde over for lønmodtagere, jeg har læst. Ever!

Tak for tilliden.

19/02/2016 - 22:27

Ally Larsen

Tak for de meget inspirerende ord om at se indad og tage udgangspunkt i sig selv og derfra få skabt en ny og måske endda bedre retning i livet.

Jeg er en af dem, mange af jer peger fingre af, jeg arbejder nemlig for en a-kasse. Og så alligevel ikke. Jeg er selvstændig efter eget valg og arbejder freelance for en a-kasse,. Det er jeg rigtig glad for, jeg gør nemlig en positiv forskel for ledige hver gang, jeg er på arbejde der.

Det gør jeg bl.a. ved at gøre mit bedste for at inspirere de gode, kompetente mennesker, jeg møder, til at søge uopfordret og at bruge og udbygge deres netværk med udgangspunkt i deres egne ønsker og visioner. Men langt de fleste af de ledige, jeg møder, bruger 100% deres opmærksomhed på at søge opslåede job, som jo kun fylder de 20-30% af de stillinger, der bliver besat. Og så er det jo samtidig der, der er størst konkurrence.

Jeg oplever, at det er vanskeligt at få dem til gå andre veje, men det lykkes alligevel at rykke mange, så de er tættere på job, når de går, end da de kom, og det gør mig glad. Tænk sig at have den glæde at glæde andre, det er da et privilegie.

Jeg har mødt mange konsulenter i de 5 år, jeg har arbejdet i beskæftigelsesbranchen både som ansat og freelance. Og ja vi er ikke allesammen lige dygtige. Men jeg oplever faktisk, at dem jeg har mødt forsøger at gøre en positiv forskel for dem, de møder i deres job.

Men bliver de mon mødt åbent af de ledige? Får man ikke den bedste hjælp, hvis man er åben og har en tilgang om, at man altid kan blive inspireret? Det gør jeg i hvert fald.

Systemet er, som det er, og det kan man påvirke politisk. Men vilkår er vilkår. Lev bedst muligt med vilkårene og sug næring der, hvor der er næring at hente. Jeg har selv været ledig flere gange i mit arbejdsliv, så jeg kender udmærket følelserne af ikke at blive taget alvorligt og anerkendt, og det er virkelig nedslående.

Sidste gang jeg var ledig var efter jeg havde lukket et firma, som ikke kørte rundt, og jeg havde en meget svær periode i mit liv. Men da jeg lukkede firmaet, bad jeg faktisk selv jobcentret om at sende mig på et jobsøgningskursus, selvom jeg var journalist og skrev gode ansøgninger og havde et godt cv. Jeg ville bare så gerne møde andre, kompetente mennersker, for hvis jeg kunne se deres kompetencer, kunne de nok også se mine. Det var fantastisk. Og måske fordi jeg var sådan en jubelidiot fik underviseren hos anden aktøren øje på mig og tilbød mig ansættelse - det havde jeg ikke lige set komme, men jeg takkede ja og har aldrig fortrudt, at jeg gik ind i den branche. Som sagt er hver dag en glæde for mig.

At jeg nu som selvstændig så har kombineret det med også at arbejde med stresshåndtering, ledelse og trivsel og enkelte andre ting gør mig endnu gladere, for jeg elsker variation, at fremme trivsel - og personlig frihed.

20/02/2016 - 14:38

Peter Genild

Kære Ally
Mange tak for den vinkel på tingene!

22/02/2016 - 08:41

Julie Asmussen

Kære Ally,
Mange tak for din kommentar og dit perspektiv på debatten. Jeg tror at medarbejderne i jobcentre, a-kasser og hos anden aktør kan gøre en kæmpe forskel for mange ledige med den coachende og positive tilgang du beskriver, – en tilgang der åbner op for nye perspektiver, håb og muligheder. Dog kan jeg blive bekymret for, om det virkelig er muligt at skabe et rum for reel nytænkning hos de ledige, når de samtidig bliver kontrolleret, som tilfældet er nu. Systemet er som det er og kan påvirkes politisk, siger du. Det giver mig lyst til at spørge dig, om du og dine kolleger fra "systemets" side af skrivebordet er enige med mig i, at den tvungne jobsøgning ikke giver mening, eller i hvert fald ikke er det, der skaffer de ledige i arbejde? Hvis dette er tilfældet, er det vist på tide at vi i fælleskab banker på nogle politiske døre.

29/02/2016 - 16:03

Ally Larsen

Hmm Julie det er svært at svare på. Jeg går sådan set ikke ind for kontrol, men før var der nogle ledige, som simpelthen ikke fik den hjælp, de havde brug for. I stedet sank nogle hen i isolation og kom meget langt fra arbejdsmarkedet. Og isolation er ikke sundt. Jeg tror, at alle har brug for at bidrage, og at vi har brug for at være unikke. Og i Danmark er en stor del af vores identitet hængt op på at arbejde. Det er synd, synes jeg, for i et fortravlet samfund taber alle. Vi, der arbejder, har for travlt og får stress af det - især når vi ikke føler, at vi kan realisere os selv, og at vi skal være top effektive. Og mange ledige får understress, fordi de ikke føler, de hører til, og fordi de ikke kan bruge deres kræfter fornuftigt. Så hvad er det gode liv? Jeg tænker, at det ville være skønt, hvis vi kunne dele det arbejde, der er i en slags skraldemandsordning. Nu laver jeg min egen ordning som selvstændig, hvor jeg bestræber mig på at arbejde i en mængde, der er sund. Men tilbage til kontrollen ... at søge to job om ugen er ikke at søge ret meget i mine øjne, og jeg tror, at den positive hensigt er at sikre, at ledige er aktivt jobsøgende. Men det giver, som du skriver, en falsk fornemmelse af, at man er aktiv. Men det er ikke nok. Jeg ville ønske, at det hele var langt mere frivilligt, OG at jobsøgere søgte råd af sig selv, for det er en særlig disciplin at søge og få job.

Seneste nyheder

24.05.2016 · 16:35

Lise Bondesen ny chefredaktør på avisen.dk og Ugebrevet A4

Andreas Marckmann Andreassen
24.05.2016 · 12:16

Kasper Kildegaard ny politisk redaktør på Berlingske

Jørgen Skadhede

Tilmeld dagligt nyhedsbrev

Jobopslag

Presse- og kommunikationskonsulent i PenSam

PenSam
Ansøgningsfrist: 09.06

Kristeligt Dagblad søger journalist til kirke og tro-redaktion

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 13.06

Komputer for alle søger kreativ og idérig Journalist

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 05.06

Journalist med næse og ører

Region Midtjylland
Ansøgningsfrist: 10.06

Redaktør/projektleder til ForskerZonen på Videnskab.dk

Videnskab.dk
Ansøgningsfrist: 02.06

Kommunikationsrådgiver

Danske Regioner
Ansøgningsfrist: 03.06

Erfaren pressesekretær

Miljø- og Fødevareministeriet
Ansøgningsfrist: 01.06

Pressekonsulent til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Ansøgningsfrist: 10.06

TV-programchef med speciale i ledelse og TV-produktioner

Kalaallit Nunaata Radioa
Ansøgningsfrist: 30.05

NY REPORTER SØGES TIL TV 2/FYN BUSINESS

TV 2/Fyn
Ansøgningsfrist: 07.06

Erfaren Klipper/fotograf/visuel producer til TV-dokumentar.

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 31.05

Redaktionschef til Sygeplejersken

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 16.06

CHEFPRODUCER TIL TV 2

TV 2
Ansøgningsfrist: 30.05

Kommunikationskonsulent

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 31.05

Nyt fra Kommunikationen.dk