Business.dk bragte i torsdags et genmæle fra teleanalytiker John Strand, der har klaget til Pressenævnet over et kritisk blogindlæg på sitet, der er skrevet af it-bloggeren Dorte "Bizzen" Toft.
Blogindlægget "Ministerium sætter udbetalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero” fra april måned får kritik i to ud af fire punkter: Indlægget indeholder ukorrekte oplysninger, ligesom John Strand burde have været forelagt kritikken inden publicering.
Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Berlingske, har den 23. maj i en e-mail skrevet til John Strand, at blogmediet ikke ligger under for samme regler som en nyhed, og at rammerne er bredere for en blog.
Det mente John Strand ikke, og derfor sendte han sagen i Pressenævnet.
I Pressenævnets kendelse giver chefredaktør Lisbeth Knudsen sit syn på sagen, hvilket ligger i tråd med det, som hun tidligere havde forklaret i sin e-mail til John Strand.
”En journalistisk blog kan ikke sammenlignes med journalistikken på et printmedie eller en traditionel og klassisk journalistisk tilgang til en historie. Ideen med en journalistisk blog er, at en person med indsigt i et område både arbejder journalistisk med research med nogle emner og samtidig via bloggen og sin personlighed bruger læserne aktivt i indsamlingen af informationer til en konkret sag. Bloggere er personlige skribenter, som ikke er underlagt de sædvanlige journalistiske kriterier. De er i høj grad kommentatorer og eksperter inden for bestemte områder,” skriver hun.
Lisbeth Knudsen mener, at en blog er en anden journalistisk proces, hvor udviklingen af en historie sker med kommentarer fra læserne.
”Formålet er også at gå i direkte og offentlig dialog med dem, der skrives om og rettes kritiske spørgsmål til, og dermed give de pågældende mulighed for uredigeret at give svar på tiltale, dokumentere eventuelle fejl og supplere nye oplysninger. Der er med andre ord tale om en anden journalistisk proces, hvor undersøgelse, spørgsmål, modspørgsmål og udvikling af en historie sker i en offentlig proces.”
”Kalder på andre overvejelser omkring presseetiske regler”
Lisbeth Knudsen mener, at fordi udviklingen af historien sker offentligt, har den forurettede mulighed for at komme til orde.
”En forurettet person i et blogunivers vil have haft lejlighed til at komme til orde og korrigere, hvad han måtte finde anledning til, uden at det har været igennem nogen form for redaktionel proces eller forudgående bedømmelse. Det kalder på nogle andre overvejelser omkring de almindelige presseetiske regler, som ikke tager hensyn til denne særlige form for journalistik og meningsdannelse.”
Pressenævnet er dog ikke enig i den udlægning. Nævnet mener ikke, at Dorte Tofts blogindlæg ligger under for andre redaktionelle rammer.
”Pressenævnet finder, at det påklagede blogindlæg er et redigeret indlæg skrevet af en af avisens faste bloggere. Nævnet finder herefter, at det påklagede blogindlæg på sidestilles med en leder-/klummeartikel, der omfattes medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Det forhold, at hensigten er, at læserne, herunder klager, frit kan kommentere indlægget, ændrer ikke herpå.”
Lisbeth Knudsen: De journalistiske blogs bør diskuteres
Lisbeth Knudsen mener, at der er behov for at diskutere de journalistiske blogs.
»Vi tager kendelsen til efterretning, men der er behov for at diskutere de journalistiske blogs. Jeg mener, at der forskel på blogs, hvor en person har en mening, og så journalistiske blogs, som er en udviklingsproces. Historien, der tager form, ved at forskellige kilder deltager i debatten, og personen, der er involveret, kan svare direkte. Det kan man ikke sammenligne med meningsblogs,« siger hun.
»Stein Bagger blev afsløret efter en journalistisk blog skrevet af netop Dorte Toft. Hun lagde en række antagelser ud i sit indlæg, og det blev kommenteret af en person, der viste sig at have nogle afgørende spørgsmål angående IT Factory. Den form for crowdsourcing er en anderledes proces i forhold til, hvordan vi arbejder normalt,« siger hun.
55 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når man læser Lisbeth Knudsens forsvar og specielt det hun har sendt til Pressenævnet så kan man kun smile.
At Bo Svensson for en del år siden gav Dorte Toft Stein Bagger historien bør ikke legalisere at man som journalist kan angribe virksomheder og personer uden at have sat sig ind i tingen og forhørt sig hos de pågældende inden man publicere sine artikler:
Jeg har gennem en lang periode gjort Dorte Toft opmærksom på et stigende antal fejl i de blogs hun har lavet inden for områder jeg ved noget om. De angreb gjorde Dorte Toft sur og hun stillede spørgsmålstegn ved et Phd projekt som vi er en del af.
Når det kommer til Dorte Tofts kritik af vort Phd projekt så er det sådan at de ansvarlige myndigheder har afvist hendes kritik og af korrespondancen med Styrelsen kan man se at Dorte Toft ikke havde sat sig ind i reglerne - trist for hendes læsere omvendt nok underholdende læsning.
Her er fem andre cases som viser hvilen form for journalistik som Lisbeth Knudsen forsvare:
I denne blog http://bizzen.blogs.business.dk/2010/11/01/tdcs-ejere-malker-lobbyer-og-venter-pa-rovet-fri-konkurrence/ påstod hun at de fonde der købet TDC havde lukket en innovationsafdeling ned for at øge profitten - hvis man læser debatten kan man se at TDC må ind og korrigere Dorte Toft og fortælle hende at det var sket langt tid før de nye ejere kom ind i TDC. Dorte Tofts blog var baseret på et rygte hun har hørt og hun har aldrig kontaktet TDC for at høre om der var belæg for den påstand hun kommer med på sin blog. Hun påstår også at fondene har reduceret investeringerne i TDC, fakta er at de har øget dem i den periode de har været inde i TDC.
I denne blog: http://bizzen.blogs.business.dk/2013/02/01/den-evigt-lovende-spilbranche-der-bare-ikke-leverer-trods-millionstotte/ påstår hun at den støtte som den danske computerspil industri får er spild af skatteyderes penge. Hvis man læser debatten så kan man se at en række spilproducenter må ind og korrigere Dorte Toft og fortælle at hendes antagelser er fejlagtige og Dorte Toft må igen beklage sine fejl som er opstået fordi hun basere sin blog på et rygte hun ikke efterprøver hos dem hun angriber.
I denne blog: http://bizzen.blogs.business.dk/2010/01/27/fejlskud-pa-40-mio-kr-fra-atps-ventureselskab/ påstår hun at der er en skattegæld i firmaet som investorerne har overset. Hvis man læser hendes korrektioner så viser det sig at hendes kilde ikke har haft styr på fakta og at bloggen var baseret på et rygte og at hun aldrig har kontaktet de involverede parter for at høre om det var sandt det hun havde hørt og som hun skrev på sin blog.
I denne blog http://bizzen.blogs.business.dk/2011/08/10/chefredakt%c3%b8rs-mobilsvarer-hacket-njet-men-hvorfor-ikke/ angriber hun en artikel som fagbladet Journalisten har lavet og hun påstår at journalisten har fået hjælp fra et sikkerhedsfirma til at lave de aflytninger han har lavet. Hvis man læser debatten så er det tydeligt at Dorte Toft har lavet et groft angreb som er baseret på en fejlagtig antagelse og at hun aldrig har kontaktet fagbladet Journalisten for at høre om det var sandt det hun ville skrive på sin blog. Der er mere om den sag på http://www.journalisten.dk/spindoktor-hacket-af-journalisten
I denne blog: http://bizzen.blogs.business.dk/2012/09/05/de-hellige-markedskraefter-og-den-politiske-dobbeltmoral/ påstår Dorte Toft at Danmark har noget af det dårligste internet i Europa – hun henviser til en artikel på Comon og hun glemmer at fortælle at den artikel ikke handler om hvad danskerne kan købe men hvad de har valgt at købe. Alle de undersøgelser som EU og OECD laver viser at Danskerne har adgang til noget af det bedste internet i verden og ikke som Dorte Toft fejlagtigt i sin blog antager noget af det værste. Igen en blog der er baseret på noget Dorte Toft tror og som hun ikke har sat sig ind i.
Jeg kunne nemt komme med mange flere eksempler fra Dorte Toft´s blog hvor hun angriber personer og virksomheder og publicere artikler i strid med god presseskik uden at kontakte dem artiklerne drejer sig om.
I alle de fem cases har hun efterfølgende måtte erkende at der ikke er belæg for store dele af det hun skriver på sin blog.
Jeg håber at Dorte Toft vil deltage i debatten -. jeg er frisk.
Hilsen
John Strand
Pressenævnet henviser til ledere i avisen, der i følge Pressenævnet selv kan bruges til at udtrykke synspunkter og holdninger, der ikke skal forelægges nogen-som-helst. Nu henvises der pludselig til Medieansvarsloven.
Hvad mener Pressenævnet i grunden?
Hvorfor vil Dorte Toft ikke svare på den massive kritik af hendes måde at arbejde på - det er lidt trist at hun skal gemme sig bag Lisbeth Knudsen
Undskyld det sene svar, men det har taget nogen tid at overveje, om jeg skulle gå ”Full Monty” ind kampen, som teleanalytiker John Strand indledte for godt et år siden. Det er en Catch 22 – hvad jeg end gør, er der ulemper. Det har mange andre erfaret. Andre, som John Strand har set sig sur på og stalket.
Men lad mig tage fat på Pressenævnets afgørelse, på John Strands kommentarer og den nødvendige forhistorie. Det bliver langt, men her er hovedpunkterne:
- Bagger-foræringen
- Stalking og andre Strand Classic-taktikker
- Hvorfor Styrelsen lukkede kassen
- Jeg tilstår
- Holdninger til fejl og blogs
- Den ufejlbarlige?
- Wanna-be journalist, anklager og dommer
- Falsk anklaget på grænsen til bagvaskelse
- Omfanget af tilsvining
- Løbske kommentarspor
- Det politiske pres
Først lidt i relation til denne sætning i starten af John Strands kommentar: ”At Bo Svensson for en del år siden gav Dorte Toft Stein Bagger historien…”
Bo Svensson kan ikke krediteres nok for sit arbejde med først at gøre IBM og derefter Asger Jensby opmærksom på, at der syntes at være ugler i mosen, hvad angår IT Factory. Jeg er taknemmelig over, at Bo Svensson – efter at have advaret de andre forgæves – viste mig den tillid at sende mig notatet. Bloggen spillede vist en rolle for den beslutning.
Men som Bo Svensson skrev, rummede hans notat ingen ”smoking gun”. Uden hans hjælp, kombineret med den hjælp, der kom fra Bizzen-bloggens læsere og i sidste fase fra Computerworlds dygtige journalist, Kristian Hansen, var regningen efter Stein Bagger nok blevet endnu større.
HVEM ER SPONSOREN?
Så det er godt at se, at også John Strand krediterer Bo Svensson, men ikke overraskende. Min energiske stalker har flere gange givet udtryk for, at Bagger-sagen blot blev mig foræret, ligeså at jeg ikke er bedre end Stein Bagger selv, og at jeg bare er en sponsoreret journalist, men han har glemt at fortælle, hvem jeg skal sende regningen til.
Det virker lidt forstyrret, ligeså John Strands evindelige påstand om, at jeg ikke kan tåle kritik og derfor går efter ham. Det er en Strand Classic-taktik, men gør man sig den ulejlighed at tjekke bloggens kommentarfelt, står det klart, at hans påstand er helt ude i hampen.
Nuvel, Pressenævnet har talt, og jeg tager det til efterretning. Michael Bjørnbak Martensen undres ovenfor i kommentarfeltet over afgørelsen, hvad angår sammenligningen med ledere, men de skarpe klummeskribenter bør også være opmærksomme på afgørelsen.
SAGEN
Sagen gælder som bekendt mit blogindlæg om, at Styrelsen for Forskning og Innovation havde sat betalinger til Strand Consults ph.d.-stipendiat i bero (http://bizzen.blogs.business.dk/2013/04/10/ministerium-saetter-udbetalinger-til-strand-consults-ph-d-stipendiat-i-bero/ ).
Blogindlægget blev skrevet blandt andet på baggrund af en aktindsigt i ph.d.-ansøgningen og anden kontakt med Styrelsen. Den har efterfølgende oplyst, at den i februar 2013 modtog en mail fra en anonym afsender, der oplyste, at Erhvervsstyrelsen havde krævet tvangsopløsning af John Strands firma grundet manglende regnskab. Styrelsen har endvidere oplyst på skrift til mig, at på grund af kravet om tvangsopløsning blev betalingerne sat i bero jf. reglerne.
Ud af de fire punkter, som John Strand ønskede business.dk dømt for grundet mit blogindlæg, faldt to ud til hans fordel, den tredje havde han medansvar for, så næsen udeblev, og den fjerde faldt under bagatelgrænsen.
ERKENDELSEN
Men jeg tilstår. Jeg er er menneskelig. Jeg begår fejl. Ind imellem er det en bagatel, der ikke skærmer for hovedbudskabet. Ind imellem er der desværre alvorlige fejl.
De kan være forårsaget af forkert erindring hos mig eller en kilde, af manglende grundighed eller af tidligere erfaringer, der bare viser sig ikke at holde. Den blev Journalistens Emil Ellesøe Ditzel offer for, og jeg blev tiltrængt sat på plads og tak for det.
Men også for John Strand smutter det jo ind imellem, tilmed i hans ovenstående kommentar. Her skriver han:
”I denne blog: http://bizzen.blogs.business.dk/2012/09/05/de-hellige-markedskraefter-og-den-politiske-dobbeltmoral/ påstår Dorte Toft at Danmark har noget af det dårligste internet i Europa”.
Det påstår jeg intetsteds i artiklen, men samme fejl har han begået over for Pressenævnet. Pyt. Det er blot en forkert link, og det kan jo ske. Jeg håber dog, at blogindlægget bliver læst, da det handler om noget meget vigtigt, nemlig problemet med dansk sprogteknologi og det fremtidige behov for tele-infrastruktur.
John Strand og jeg har imidlertid også et andet fællestræk, hvilket er at vi til tider fristes til at ytre os om ting, vi ikke altid har nok forstand på. Siden John Strand begyndte på sin stalking, efter at have været gavmild med ros i mange år, er han i kommentarer og mails gået efter revl og krat fra mig. Selv stand up’ere bedømmer han.
RETTER FEJL
Trods vore lighedspunkter er der forskel på John Strand og mig. Jeg bruger et nogenlunde høvisk sprog over for folk, som jeg er uenige med, og jeg vedgår åbent og offentligt, når jeg begår fejl. Jeg bestræber mig desuden på at få dem rettet.
Rettelsen kan ske ved, at en kyndig læser sætter mig på plads, som da TDC fortæller, at sproglaboratoriet, der arbejdede med sprogteknologi, blev nedlagt inden salget til kapitalfonde. Lukningen er forståelig, for det lille danske sprogs overlevelse i en digitaliseret verden er der ingen penge i, og nationale interesser udgør heller ikke en kapitalfonds business.
Selv tilføjer jeg rettelser i eller under blogindlæg, hvis for eksempel en hjælpsom læser har mailet. Det hænder desuden, at jeg ændrer, hvis udviklingen har gjort en fremstilling forkert, eller der er sket en ny vigtig udvikling.
Endelig er der på min blog god plads til divergerende holdninger fra dem, der ser andre ”sandheder” end den, jeg hæfter mig ved.
VÆRD AT FORSVARE
Rummeligheden, bidragene fra mange kloge læsere samt muligheden for løbende at ajourføre er en af bloggens ubestridelige fordele i medieverdenen, og den er bestemt værd at forsvare. Berlingske Business var blandt de allerførste, hvis ikke først blandt de ”gamle” medier til at tage bloggens muligheder til sig, og det var fremsynet.
Men re John Strands kommentar. Styrelsen for Forskning og Innovation har afvist min kritik, skriver han. Jeg opfatter det, som om Styrelsen har været så venlig at svare på nogle opklarende spørgsmål fra min side.
At Styrelsen samt Erhvervsph.d.-udvalget imidlertid fremstår som såre nøjsomme i deres krav til dokumentation af den nødvendige økonomi og det nødvendige faglige miljø er måske en historie i sig selv, som andre journalister kan tage fat på en dag, for det er jo ikke småpenge, der bevilges.
Vedrørende fejlene, vil jeg ikke heller ikke påstå, at der står 1.360 fejlfri blogindlæg på Bizzen. Kun en journalist, der har bundet natpotten, ville turde komme med en sådan påstand om sin produktion, men jeg gør, som beskrevet, mit bedste.
DEN UFEJLBARLIGE
Når teleanalytikeren afsløres i fejl, hvilket jævnligt hænder i de af nettets kommentarfelter, hvor fagkyndige læsere holder til, sker der noget helt andet. Han hopper lynhurtigt videre til en anden tue, ledsaget af ordflomme, måske som camouflage.
Afsløringerne kunne såmænd også ske på print, og ind imellem hænder det. For eksempel i maj 2013 da han kom til at melde et uskyldigt selskab til Energistyrelsen. Strand havde taget fejl af selskabsnavne, da han gjorde noget så alvorligt og utraditionelt for en analytiker som at anmelde nogen. Læs blot her http://www.fyens.dk/article/2301022:Svendborg--Tog-fejl--Klager-faar-ikke-medhold
Undskylde gør John Strand vist aldrig, eller? Vi er en del, der i hans mails og ageren har observeret tegn på en egenopfattelse, som går i retning af at være fejlfri. Formodentlig har de it-politiske ordførere lidt af samme fornemmelse, efter de i en af John Strands mange mails til dem kunne læse følgende: ”Måske kan jeg være en hård mand omvendt så er der til dato ikke en eneste politiker et eneste sted i verden som har kunnet tage mig i en fejl”.
John Strand går endnu længere i et videointerview fra en konference i 2009. Han kommenterer sit firma Strand Consult således "...we have done it for 14 years and we have never made a mistake in our prediction, so - it sounds arrogant - but google me.”
(cirka 4.05 inde http://www.mobileindustryreview.com/2009/02/mir_show_-_john_strand_of_strand_consult.html)
SAGEN OM IPHONE, PARIS HILTON OG APPLE
Følger man opfordringen og Googler John Strand, så bekræftes hans påstand ikke. Især i udlandet er der kritiske journalist- og bloggerøjne på ham. Afgørende blev måske den over 100 sider lange rapport om Apples iPhone, som han i august 2007 blev både berømt og berygtet for.
John Strand er godt nok god til at sælge sine budskaber, blandt andet via fængende one-liner’e, men den om, at iPhone var ligesom Paris Hilton – smuk udenpå og tom indeni… Den one-liner skaffede ham masser af rubrikker, som f.eks. i Berlingske (http://www.business.dk/digital/iphone-er-mobilernes-paris-hilton), men indholdet af selve rapporten har i vide kredse givet bagslag for hans omdømme (tjek venligst Berlingske-artiklen for resumé af indhold og vurder selv).
Strand Consult mente sig at afmontere en række positive myter om iPhonen, der i selskabets rapport blev beskrevet som en teleoperatørs ”worst friend”. Myteaflivningen resulterede især i beskrivelser af store udfordringer for iPhones succes. En succes, som Apple opnåede lynhurtigt.
Sidenhen har John Strand fejlet flere gange, hvad angår Apple, som han synes at være ret kritisk overfor. Men fejlvurderinger sker også i relation til f.eks. Nokia, som han typisk har et positivt syn på, og som han forærede iPhone-rapporten til (ifølge en kommentar fra ham på min blog).
Men det er så også svært at spå, ikke mindst på techområdet.
WANNA-BE’S
Men lad mig vende tilbage til lighedspunkterne mellem mig og John Strand. Jeg erkender, at jeg til tider opfører mig som wanna-be analytiker, baseret på mine næsten 50 års erfaringer fra it-branchen, både som deltager og iagttager.
John Strand opfører sig så som wanna-be journalist. Han beretter flittigt om sine afsløringer, og han har hjælpsomme kilder. John Strand skal også have ros, ikke mindst for sit fokus på dårlig antennekvalitet i iPhone 4 og andre smartphones, lige som han har bidraget til synlighed af flere kommuners strategi, hvad angår den høje pris, som kræves fra teleselskaber for leje af mastearealer.
Men John Strand går skridtet længere, nemlig til anmeldelser og til domsfældelse. Før domstolene har talt. Før beviserne har vist sig at holde.
FALSK, GROV ANKLAGE
Det skete for eksempel i maj, da John Strand i en mail til chefredaktør Lisbeth Knudsen, min største kunde, beskyldte mig for at have anmeldt ham anonymt til skattevæsenet. Han tilføjede, at hvis det ikke var mig, så var det i hvert fald nogen, jeg havde givet dokumenter videre til. Dokumenterne var aktindsigten i Strand Consults erhvervsph.d.-ansøgning.
John Strand skrev, at der som bilag til den anonyme anmeldelse var medsendt et dokument, som kun kunne stamme fra aktindsigten, heriblandt et, hvor Styrelsen med sort tusch havde overstreget nogle tal. Han pointerede, at jeg var den eneste, der havde fået aktindsigt.
Han vedlagde dog ikke beviset for sin påstand, men ønskede et møde med chefredaktøren. Beviset ville han slet ikke udlevere til mig, trods gentagne anmodninger.
Efter en måned, der føltes som 30 lange mandage, lykkedes det at få tjekket hans dokumentation fra den anonyme anmeldelse op mod min aktindsigt. Styrelsen for Forskning og Innovation kom mig til undsætning, da jeg erfarede, at John Strand havde vedlagt beviset i en mail til Styrelsen.
Styrelsens tilbagemelding til mig lød således: ”Ja, det overstregede dokument er vedlagt. Det er ikke identisk med det, som du har fået udleveret ved aktindsigt i Strand Consult ApS’s ansøgning.”
Hvem, der har anmeldt John Strand anonymt til Skat forbliver måske i det uvisse, men enhver, der har haft adgang til den journaliserede ansøgning, og det er rigtig mange, kunne stå for anmeldelsen og overstregningerne. Opskriften, der fik dokumentet at minde om noget fra aktindsigten, stod offentligt i mit blogindlæg – markeret med X’er.
Inden afsløringen af, at beviset ikke holdt, havde John Strand gentaget anklagen over for Pressenævnet og måske flere. Jeg er ikke bekendt med, at han har trukket sin anklage tilbage.
SPLINTEN OG BJÆLKEN
Historien om splinten og bjælken trænger sig på, når man taler om John Strand. Han går i Pressenævnet med påstande om, at hvad jeg har publiceret kan være ”skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende”. Samtidig med, at han selv er meget tæt på, hvis ikke over den juridiske røde linje, der gælder bagvaskelse.
Hans besættelse af mig har tilsyneladende blokeret for hans vilje til at tænke logisk – til at ville gå alle muligheder igennem, inden han skød løs. Resultatet blev kynisk forsøg på at ødelægge mit levebrød. Et forsøg, der er endnu værre end de hyppige påstande om, at jeg skulle være købt og betalt – altså sponsoreret.
Det havde taget 1 minut at tjekke, om der var tale om noget fra aktindsigten eller ej. John Strand valgte at trække det en måned.
Det eneste varsel, jeg fik fra John Strand, var et mailet spørgsmål om, hvorvidt jeg havde videregivet aktindsigten til andre. Det spørgsmål mente jeg som journalist ikke, at han havde noget som helst krav på at få besvaret.
Men John Strand nævnte intet, nada, niente om en anonym anmeldelse til Skat.
Det med at hænge folk ud, ”uden at have sat sig ind i tingene”. Uden at give folk en chance. John Strand klarer det ganske godt selv, og ikke blot i relation til mig.
ØNSKET OPFYLDT
Men her står vi så, midt i Journalisten.dk. John Strand har fået et af sine store ønsker opfyldt. Han bebudede allerede i august 2012, at han nok ville gå efter at få mig og min blog debatteret i Journalisten, og budskabet er gentaget. Han gik også tidligt i gang med opbygning af arsenalet af krudt. Meget af det, der står i hans kommentar ovenfor er genbrug af, hvad han har sendt til Pressenævnet og chefredaktør Lisbeth Knudsen.
Så:
-Efter godt et år med omkring 80 angribende mails sendt til min mailadresse
-Efter nogenlunde lige så mange kritiske kommentarer om mig på Bizzen-bloggen og klattet rundt i irrelevante sammenhænge hos Version2.dk, Computerworld.dk og dr.dk., da jeg omsider, omsider blokerede for hans tilsvining af mig og bloggens læsere.
-Efter grove mails om mig til min største kunde, til Styrelsen for Forskning og Innovation, til Pressenævnet.
-Efter nedrakkende mails om mig til vildt fremmede folk, der følger mig på Twitter.
-Efter patetiske SMS’er til mig.
-Efter gentagne kontakter til journalister om min elendighed.
-Efter gud ved hvor meget andet, som den Duracell-energiske stalker måtte have fundet på, har han fået sin vilje. Vi er i Journalisten.
Jeg må så skuffe ham på et andet punkt, et han har kæmpet endnu hårdere for, blandt andet gennem slutbemærkninger i de fleste mails. Nej, John Strand. Jeg trækker mig ikke fra journalistgerningen, og det lykkes dig trods megen umage heller ikke at få Berlingske til at opsige sit samarbejde med mig. Det var vel formålet med dine tilsvininger af mig, eller?
LØBSK KOMMENTARFELT
Teleanalytikeren har i sin kommentar lovet mere fra sit krudtarsenal, men jeg håber, at debatten på et tidspunkt kan flyttes over på emnet blogs. Og på Pressenævnets sidestilling af blogs med ledere/klummer. DET er væsentligt for journalistikken.
Men forinden vil kommentarfeltet nok løbe voldsomt langt, så der bliver meget at skulle tjekke for Journalistens redaktion jf. forårets justering af de vejledende regler for god presseskik. Rekorden i debatter, hvor John Strand er opildnet deltager, er vist 269 kommentarer (Computerworld).
Kommentarfeltet kan i bedste fald udvikle sig en slags munter julekalender med spænding over, hvad der findes bag næste luge fra hvert hold. Går det som normalt, vil det dog typisk blive noget gentagende tue-til-tue langsnak, der får læserne til at stå af.
Men Journalisten kunne også tage et kig på de alenlange kommentarfeltet under de to eneste blogindlæg, jeg nogensinde har skrevet om Strand Consult (http://bizzen.blogs.business.dk/?s=Strand+Consult ). Også de er sigende for niveauet, og de kunne indgå i overvejelser om i stedet behandle emnerne redaktionelt. Altså Pressenævnets holdning til blogs og emnet John Strand, pressen og politikerne.
CENTRAL FOR TELEPOLITIKKEN
Han er jo en alt andet end ligegyldig person, når det gælder teleudviklingen i Danmark. En flittige bidragsyder til meningsdannelsen, Danmarks ubestridt mest citerede teleanalytiker med sine 1000 hits i Infomedia over de seneste par år. Det kunne måske tilmed være interessant at tage et kig efter kritiske spørgsmål.
Tjek også hos de it-politiske ordførere vedrørende hans direkte bestræbelser på at påvirke telepolitikken blandt andet med ord i en mail som disse: ”Politikere skal spørge teleselskaber, hvad de gør for vort samfund og så skal de spørge hvad samfundet kan gøre for dem.” Altså hvad samfundet kan gøre for teleselskaberne! Tak for kaffe.
Tjek endvidere hos EU, som han nu har sat under beskydning, og hvor en EU-talsmand på Twitter betegner John Strands udtalelser som eksempel på, at ingen bør lytte til, hvad han siger. (https://twitter.com/RyanHeathEU/status/379624828023488514 )
EU rumler med to initiativer, særdeles upopulære hos teleindustrien. Den danske teleanalytiker har da også malet fanden på væggen vedrørende begge initiativer, hvad angår konsekvens for borgerne og teleindustrien. Journalisterne har holdt mikrofonen, og hvad John Strand siger, kan være fuldstændig sandt. Det kunne dog være værd at lægge nogle graverkræfter i belysning af emnerne.
Ingen er vel længere i tvivl om, hvor afgørende f.eks. den digitale infrastruktur er for Danmark og resten af EU i konkurrence med USA og de fremstormende lande i Asien.
ROAMING OG NETNEUTRALITET
Ingen er vel heller i tvivl om, at teleindustrien på det indstændigste frabeder sig politikerindgreb hvad angår de profitable roaming-afgifter og datatrafikken på nettet, altså netneutralitet. Begrebet dækker groft sagt, at trafikken på nettet skal behandles lige og fair af netudbyderne. At konkurrenter ikke må hæmmes via for eksempel nedsat fart for ”din” Netflix eller blokering af ”din” Skype.
Apropos netneutralitet, så lad mig slutte cirklen. I ph.d.-ansøgningen skrives: ”An important aspect of the project will be to provide important facts and input for the political debate of network neutrality”.
Slut for denne gang, og jeg krydser fingre for, at John Strand i dette journalist-forum også vil være villig til at skabe større gennemsigtighed vedrørende sin virksomhed – eller er det sine?
Det blev kun til en ”Half Monty”. Men det blev godt nok langt, og her 13 ord mere. Jo, jeg har lært mange ting af denne sag, på godt og ondt.
Kære Dorte Toft
Det var et langt forsvar og du gør som du altid gør kommer med en påstand og så forsøger du at sandsynliggære den ved at klippe og klistre i ting der skal underbygge den.
At jeg mener at dit faglige niveau er faldende er ikke en hemmelighed. Det er også en af årsagerne til at jeg vil bede dig om at lade være med at påstå at vi har noget til fælles - undskyld men jeg er flittig, sætter mig ind i tingene og laver grundig research.
Du er i mine øjne doven og du klipper og klistre ting sammen til det ligner noget du mener er troværdigt og det sker ofte uden at du kontakter dem du angriber - det har du nu Pressenævnets ord for.
Med hensyn til Fyns Energi så opstår fejlen fordi energi selskabet yder en lovlig støtte fra et selskab der hedder næsten det samme som et andet selskab de har og som er underlagt regulering og hvor det ikke er lovligt at yde støtte - bundlinjen i den historie er at el kunderne på en lovlig måde dækker nogle omkostninger for fiberselskabet.
Med hensyn til dine holdninger til hvad jeg har sagt om iPhone - så er du offer for de mange iphone fan som er sure over det jeg har sagt om Apple og iPhonen - jeg står inde for alt hvad jeg har sagt og skrevet og måske skulle du læse original artiklen http://www.computerworld.dk/art/163783/analytiker-iphone-er-mobiltelefonernes-paris-hilton
Hvis du læser artiklen så vil du se at den ikke er en forudsigelse for hvordan det vil gå Apple men en beskrivelse af hvilke udfordringer en ny spiller på markedet har. Jeg blev bedt om at fortælle læserene om de problemer som iPhone kunne løbe ind i og jeg blev ikke som du påstår bedt om at forudsig hvordan det ville gå dem.
Med hensyn til Ryan Heath fra EU så kan jeg fortælle dig at jeg de sidste to dage (er der lige nu) har været i Brussels og arbejde og jeg kan fortælle dig at kommissionens fagfolk lytter til os - og vi har fået ret i en del af vor kritik.
Ryan Heath er sikkert en sød mand men han har et seriøst problem når det kommer til at tale sandt og han blev sur da vi publicerede tre omfattende analyser om det nye forslag fra kommissionen.
Over for en norsk journalist påstod han at hans folk havde talt med mig i timer og overbevist mig om at roaming forslaget ikke havde den effekt som jeg påstår. Jeg kan fortælle dig at jeg har en skriftlig bekræftelse fra EU på at de samtaler han påstod havde fundet sted ikke har været ført. Du er velkomment til at bruge Ryan Heath som sandhedsviden, dem med indsigt vil nok sige at det nok ikke er den bedste person at bruge.
Når alt det er sagt så stalker jeg dig ikke, der var en gang hvor jeg roste dit arbejde fordi det havde kvalitet - nu er kvaliteten faldet, entallet af fejl er skræmmende og jeg har bare sendt dig mails der gør dig opmærksom på de fejl der er i det du skriver.
Nej jeg er ikke som dig, jeg forholder mig til fakta mens du er Dronning i afdelingen for klippe / klistre journalistik der ikke lever op til de presseetiske regler.
Hilsen
John Strand
Flere