Fotojournalistikken er i respirator

Rygterne har hængt i luften. Folk har talt om det i krogene, men ingen har turde sige det højt: Der er ikke kun finanskrise. Der er fotokrise. Fotojournalistikken er i knæ.  
08.09.2009 · 00:09
Lars Bechs billede
Lars Bech

Rygterne har hængt i luften. Folk har talt om det i krogene, men ingen har turde sige det højt: Der er ikke kun finanskrise. Der er fotokrise. Fotojournalistikken er i knæ.

I denne weekend sluttede en af Europas vigtigste fotojournalistiske festivaler. Visa pour L'image i Frankrig. Tidligere var det et "must be"-sted for alverdens billedredaktører og fotojournalister, stedet, hvor man kunne se de største og bedste fotografer udstille fantastiske fotoreportager.

I år har festivalen været ramt af svigtende investorer og færre tilmeldinger. Den legendariske store fest lørdag aften var aflyst - man kunne ikke finde sponsorer til ginbaren.

Og hvor man i gamle dage - det vil sige for otte år siden - så store fotoserier, gennemarbejdede og håndkopierede fra alle verdenshjørner, udstiller bureauerne i bedste pladeselskabsstil "Best of..." fotoserier i mangel på nyt materiale. Og hvorfor så dét?

Jo, i de glade 90'ere kunne en avisfotograf i Lille Danmark have op mod 60-80 rejsedage i udlandet. Med alt betalt. Fly, hotel, mad, tolk, chauffør.

I min elevtid på Berlingske Tidende var pressefotografen Claus Bjørn Larsen en måned på Balkan under krigen. Det kom der fantastiske billeder ud af.

De store danske aviser havde flere mand ude i konfliktområderne, og mens granaterne regnede ned over nyhedsmarkerne, regnede priserne ned over danske fotojournalister. Aldrig har et lille land været med til at sætte den visuelle dagsorden som i slutningen af 90'erne og starten af det ny årtusinde.

Men på bare få år har det vendt.

Jeg ringer til Joachim Ladefoged og spørger: »Hvornår har du sidst lavet en stor reportage til et dansk medie?«

Der bliver næsten stille i telefonen.

»Uha...Det er lang tid siden. Det var til Ud&Se. Men det er helt dødt nu. Det er næsten umuligt at lave for danske, så jeg arbejder mest for udenlandske kunder.«

Der er altså ikke længere råd til at sende fotografer ud i så lange perioder, reportagerne bliver mindre og færre. De glade dage med to opslag i broadsheetformat med en sort/hvid reportage skudt på rigtig film med korn i er slut.

Nu er det ind-ud. Og på nettet samme dag. Fotograferne kaster selv ferie og fridage ind i deres reportagerejser for at få længere tid til at gennemarbejde historierne. I år blev mindst ét af de vindende projekter på Årets Pressefoto vundet af en fotograf på "ferie". Men det er bare krampetrækninger.

Fotojournalistikken ligger i respirator, og vi skal være glade hvis den overlever.

Danske fotografer er ikke dårligere end for 8-10 år siden, men de havde andre arbejdsvilkår den gang. Money talks. Da jeg var praktikant på Berlingske, tog vi fire journalister og en fotograf til Skagen og boede på hotel i tre dage, spiste middag og drak rødvin, og kom hjem med én reportage om ulovligt fiskeri.

Det var med crème brulée og desertvin. Og der blev ikke løftet et øjenbryn, da der blev afleveret bilag på avisen.

Nu piver aviserne. De slikker låg og spiser endeskiver.

Hvis man skal lave reportager, er det på monkey class.

Og for freelancere er det næsten umuligt at finansiere de store reportager. Sælger man en stor reportage til en avis eller et magasin, kan man måske få 8-10.000 kr for en serie. Højt sat. Lavt sat får man det halve.

Det dækker ikke engang udgifterne. Derfor er det svært for eksempelvis unge fotografer at producere de reportager, vi alle gerne vil se og læse.

Siden de første store reportagefotografer slog igennem i den gyldne periode med Joachim Ladefoged, Jan Grarup, Jan Dagø, Claus Bjørn, og måske det største af alle visuelle talenter, wonderboy Nicolai Fuglsig, har man set en talentmasse på flugt fra reportagefotografiet.

Dygtige fotografer, der skulle være en del af fremtiden, er sprunget på det eneste tog der af og til gør et stop i banken, nemlig reklametoget.

Og det er ikke af manglende lyst til at lave dokumentar eller feature. Men i erkendelse af, at der ikke er en økonomisk fremtid. I erkendelse af man ikke kan bruge en uge på en kutter ved Vesterhavet med søsyge og så sælge historien for 5.000 kr til en avis, når man kan lave et pr-foto for en virksomhed og få 18.000 kr om dagen, plus digi-tillæg og hvad det ellers hedder.

Medierne har simpelthen ikke råd til at lave store dybdeborende reportager syd for grænsen. Det er for dyrt. Derfor vælger de oftest af nød at købe langt mere overfladiske bureaubilleder fra nyhedsscenen. Og kvaliteten af fotojournalistikken falder. Fotoreportagerne i avisen er nedadgående. Fotograferne laver portrætter-portrætter-portrætter, og tabt er den gennemarbejdede feature og store fotoreportage.

Festen er slut.

Kommentar

08/09/2009 - 10:24

Lars Nørretranders

Tak for bloggen! 

Av for den - jeg har ikke læst noget så deprimerende siden min sidste selvangivelse.

Interessant indlæg, men man sidder alligevel tilbage med fornemmelsen af, at du er en af de menneske, der mener, at istapperne var større dengang du var barn. Er det virkelig nødvendigt at rejse på første klasse, når man skal lave en reportage? Kan man ikke undvære rødvin, når man bor på strandhotel? Og endelig er research blevet noget lettere, og man behøver måske ikke tre dage til en reportage om ulovligt fiskeri...

Det virker som om, du er meget fokuseret på pengene. Nu bliver jeg sikker flamet, men... Nogens arbejde er et "kald", og der tjener man typisk ikke alverden, andre arbejder inden for brancher, der ikke generer særlig mange penge  - måske er det på tide, at man indrømmer, at presseforografen falder inden for en af disse (eller begge) kategorier? Der er jo alternativer, du skriver det selv - pressefotografen der jager pengene ender med at jage reklamekronerne, ligesom journalisten der jager pengene jager PR-budgetterne... 

Det handler måske om, at kikke lidt mere igennem søgeren og lidt mindre på kontoudtogene... Jeg ville da helt sikkert gerne, at de "gamle" dage (for otte år siden), kunne komme tilbage, men det sker vist ikke lige foreløbig. Vilkårene har ændret sig - få det beste ud af dem, eller kik på alternativerne. Ny verden og nye muligheder - synergi og tværfaglighed, offentlige-private samarbejder, kommercielle interesser i udbud... Verden er kun sort og hvid i billeder :-)

Bare lige en kort kommentar, jeg glæder mig til at læse dine kommende indlæg...

/Lars 

08/09/2009 - 11:14

Thorsten Overgaard

Fed blog. Det sætter tankerne i gang.

Det er ihvertfald vigtigt at holde sig for øje, at mediernes krise, ikke er fotografens. Jeg synes ikke at fotografi skal være et "kald" som skal resultere i, at fattige medier kan få stjernereportager for en slik. Medierne ligger som de har redt, og det gælder hele striben fra Politiken til Getty Images. Alle har de opbygget et renomé (hvis de lever og stadig har det) på grund af content. Kvaliteten af de, de tidligere har leveret.

Nu forsøger (næsten) alle medier sig så med genbrug af content, hægter sig på kendisser og sladder, "10 måder at få en sprøjteorgasme" og lignende, der er billigt content at anskaffe og/eller har stor publikumstække så man kan sælge nogle klik.

Men det er klart, at det er selvmord.

Men hvis man går med på den, at det skal koste det halve, så kan det jo også kun blive halv så godt. Sådan generelt betragtet. Og så må man jo gøre op med sig selv om man vil arbejde sammen med nogle, der vil gøre det halvt, eller om man vil gøre det selv og gøre det bedre. F.eks. i udlandet eller ved at lave opgaver, der kan sælges i flere bider så de samlet set giver en fornuftig dækning.

Der er "finanskrisen" jo en god motivation, for så må man tænke sig lidt bedre om, gøre sig lidt mere umage, søge nye muligheder og i det hele taget revurdere sit grundlag. Jeg har ihvertfald fundet mange nye ting at lave det sidste års tid, så når det engang begynder at gå opad igen, burde der være mange flere strenge at spille på. 

Men det er nok vigtigt at holde fast i ens egen kvalitet og niveau, og så arbejde med det. Man kan jo ikke have en disclaimer på ens foto, at det er på grund af redaktøren og finanskrisen, at det ikke er helt så godt som det kunne være. Hold fanen højt.

Skulle medierne på et tidspunkt være klar til at arbejde på samme høje niveau, kan de jo købe billederne. Til det den slags koster. Ellers må de jo klare sig med at dele content med de andre medier og hvad de kan finde på Flickr or Twitter ;-)

08/09/2009 - 12:12

Susanne Sayers

Analysen er for så vidt rigtig - der mangler store reportager fra udlandet. Men jeg er ikke sikker på, at årsagen er entydigt pengemangel. For vi kan købe reportagerne billigt af gode udenlandske fotografer. Jeg fornemmer til gengæld hos rigtig mange aviser og tidsskrifter en generel ulyst til at bringe ret meget fra andre lande. Udsynet er ganske enkelt blevet mere begrænset.

Et stort magasin herhjemme fik for nylig tilbudt en større klimareportage fra Mali og Niger - de sagde pænt nej tak. "Vi vil helst ikke være så meget en ulands-avis længere," lød svaret. Holdningen går igen overalt: Reportager fra verdens brændpunkter er tilsyneladende ikke nær så interessante som reportager fra den røde løber. 

Snæversyn? Måske. Men det kan også være, at for mange reportager har handlet om nød, krig, vold og elendighed i udviklingslande - en stor del af reportagerne på årets Visa-festival gjorde i hvert fald. Og på et tidspunkt bliver man blind og træt. Og en anelse kynisk. Måske derfor var min begejstring for "Upstate Girls" af Brenda Ann Kenneally, der skildrer kvinderne i den absolutte, amerikanske underklasse, så meget større. Jo, der var også nød og elendighed så dyb, at den var svær at forstå. Men også en solidaritet, en nødvendighed og kærlige billeder, som gav en større forståelse, end hvis det kun havde været de mest elendighedsbårne billeder, der var valgt ud.

Jeg tror godt, at fotojournalistikken kan komme ud af sit koma. Vi har fremragende fotografer herhjemme. Men det handler ikke - kun - om penge. Det handler om, at vi som redaktører tør prioritere de gode fotoreportager, også fra udlandet, selv om læserne lige nu måske ikke havde det højst på ønskelisten. Men som fotojournalister skal I måske også overveje (hvad mange af jer allerede gør, I know), hvordan reportagerne kan tilbyde andet og mere end verdens ulykker - eller i hvert fald supplere med, hvad der får folk til alligevel at kunne have en hverdag der, hvor de lever.

Bedste hilsner,

Susanne Sayers

 

 

08/09/2009 - 15:19

Kristoffer Friis

God provokation!

At smide 50-60.000 for en fotoserie kan jeg såmen godt forstå aviserne ikke har råd til.

Læserne betaler i hvert fald ikke ekstra, fordi en af de højt-profilerede, tidligere pressefotografer, nu reklamefotografer og fotopris-kombattanter, leverer et stykke godt arbejde fra en kutter på Vesterhavet eller sorthvid virkelighed fra et mørkt afrikansk kontinent. Hvis læserne da overhovedet gider interessere sig for billederne.

At tage fire journalister og en fotograf til Skagen for at lave én reportage er et meget godt billede på, hvorfor aviserne ikke længere har råd til de store fotoserier! Shit, gjorde i det?

En del af forklaringen er vel også, at de tidligere så frie forhold for fotograferne har ændret sig, og de netop ikke bare kan trykke på automatpiloten og udløseren og fise til verdens brændpunkter. Fotograferne skal først og fremmest forstå, at hele deres virke som pressefotografer hviler på den platform, der hedder mediet. Dermed også deres succes og mulighed for at begå sig internationalt. Og medierne kan ikke drages til ansvar for at danske pressefotografer ikke orker at levere reportagebilleder længere. Så må fotograferne skrue forventningerne ned og trække i arbejdstøjet. 

Fotografer på dagbladene etc er ikke rockstjerner, som jeg ser det, men også solide håndværkere, der kan trylle historier og stærke følelser frem på avispapir med billeder. Men det er et håndværk. De skal som alle andre behandles ordentligt, men jeg er sikker på, der er andre dygtige fotografer der står på spring end ovenstående, som ikke er så forkælede og som tør at søge den gode historie.

De gode gamle dage var gode for dem, der oplevede det. Nye tider er på vej. Lige nu er det krise - om lidt noget andet. Men der er altid brug for gode historier i billeder.

Som Buddha ville sige: Det eneste, du kan være sikker på er forandring. 

 

11/09/2009 - 23:07

Jan Dagø

Hej Kristoffer

Der har i alle de år som jeg har lavet fotojournalistik ikke været penge i det. Det er ikke derfor jeg og andre fotojournalister har lavet fotojournalistik. Men det som jeg har lært ved at være i nogle af verdens brændpunkter har givet mig en dyb forståelse på mange planer for hvad der foregår i verden og hvad mennesker er i stand til at gøre mod hinanden, og hvorfor. Noget af det har jeg ønsket og fortsat ønsker at bringe videre. Jeg syntes det er vigtigt at lave billeder der er en del af den kollektive hukommelse. Det er det som jeg syntes måske er den fornemmeste opgave som vi har som fotografer. Her taler jeg ikke kun om konfliktfotografering, men da det er langt det mest krævende så vil der altid være en stor respekt fra min side for de fotojournalister der sætter liv og helbred på spil for at dække historier fra verdens brændpunkter. Når alt kommer til alt har det intet med penge at gøre. Reportage fotografi fra verdens brændpunkter bliver lavet af dedikerede fotografer. Det vil du bedre kunne forstå hvis du prøver at være der hvor tingene foregår.

 Jan Dagø

 

 

 

08/09/2009 - 16:01

Theo Retiker

Eksemplet fra Skagen er et fantastisk (og grotesk) eksempel på, hvordan man har levet over evne tidligere - med en lille smule mådehold kunne dagens medier måske have holdt sin kvalitet et længere stykke tid.

08/09/2009 - 16:10

Christian Barfoed

Hej,

 

Fed blog - dejligt provokerende. Festen er forbi for de fleste - også os journalister.....

Så må vi bare gøre som musikbranchen gjorde i slut 70'erne, da den fik det samme problem: Back to basics.

Kan godt ske, der kommer mange dårlige "punk-billeder" ud af det inden folk finder fodfæste. Men alt det dyre, overproducerede og fortænkte slipper vi af med. Og det er nok ikke så skidt endda....

 

vh Chr. Barfoed, B.T. 

08/09/2009 - 17:45

Bjarne Thomsen

Tja, det måtte jo komme - det er ikke fordi fotograferne ikke er dygtige - de er de samme håndværkere, som for år tilbage - men der er måske blevet for mange om buddet? Aviserne har ikke råd til at kaste opgaver i grams, og gennemgående må man jo sige, at man ikke kan se på billedet, at der er tale om en stjernefotograf, da kvaliteten er noget lav på de fleste dagblade. Hvis det drejer sig om en repportage fra Nr. Uggerløse brevdueforening, sender man vel ikke een af profferne. Journalisten som er derude, kan ligeså godt tage billedet. Med dagens kvalitet på div. forskellige mere eller mindre professionelle kamarer er dette uden problemer. Hvem kan se forskel?  Aviserne ødelægger det jo alligevel i trykningen.

Der har også været en trend med, at man helst skulle så langt væk som muligt - helst noget med krig og ødelæggelser, og hvor de kan stikke objektivet helt op under "snotten" på de stakkels mennesker, som har været så uheldige at træde på en landmine eller lign. Også gerne i sort/hvid - for det forstærker dramatikken.

Nu er det ikke kun fotojournalistikken som lider - det går bryllupsfotografen også - medierne kan fortælle, at markedet er gået ned med ca. 25%, og det er ofte naboens søn, som har et godt kamera, som får lov til at dække begivenheden. Og måske er også det klassiske mode- eller reklamefotografi i krise. Der er simpelthen ikke penge i det, og mange virksomheder har jo selv etableret egne in-house dtp-afdelinger - som kan lidt af hvert.

Det er ikke sikkert, at en marketing-pige (det er dem der er flest af) kan håndtere kameraet lige så professionelt som den garvede fotograf. Men kvaliteten og motiv-kvaliteten er jo "godt nok" - det er jo mig selv der har lavet det, og vi (virksomheden) har sparet en masse penge. Og det er vel det, som er den egentlige krise - der er rigtig mange "amatører" derude, som tager brødet ud af munden på de professionelle fotografer, som tit og ofte kun har "hån" til overs for denne gruppe. Ja, det kan godt være - men virkeligheden trænger sig på, og måske skulle man se på sit honorar - det er nok her det halter lidt. Det er blevet for dyrt for mange foto-købere. Og de glade "amatører" kan tit og ofte gøre det lige så godt - til en helt anden pris.

08/09/2009 - 20:26

Lars Bahl

”Men som fotojournalister skal I tilbyde andet og mere end verdens ulykker” skriver Susanne Sayers hvilket jeg tror hun har ret i. http://www.information.dk/202784

Hvorfor er der fred i verden? spørger professor og kommer ind på pressens behov for historier der bygger på angst og gys. ”Angstens købmænd” kunne jeg fristes til at kalde dele af nyhedsmedierne. Hvis deres beskrivelser virkelig blev til noget, skulle tyve procent af alle os mennesker, dø af det.

 

Fotojournalisterne er en del af disse angstens købmænd med deres begær efter at tage dramatiske billeder fra udsatte lande.  Med fotokrisen kan vi sparre meget CO2 ved at købe billederne af de fotografer der er nærmest begivenheden. På World Press Photo fornemmer jeg en vis imperialisme fra os i-lands fotografer. Bliv dog hjemme.

 

Vi er jo i gang med at fotografere alt ting, for fjerde eller tolvte gang. Den synlige verden er fotograferet tynd. Det eneste der er at rive i for os fotografer er portrætter-portrætter-portrætter som Lars Bech skriver. Det vil medierne stadig betale lidt for. Men portrætterne er også ved at blive kedelige, tag en avis som Børsen hvor vi ser det ene billede efter det andet af vigtige mænd i festlig fotoforherligelse. Børsens fotografer gør hvad der er muligt, men resultatet bliver mere og mere fortænkt og kedeligt. Vi har set så meget.

 

Nu mangler vi bare at erkende at verden er kedeligere end fotografiet tillader.

09/09/2009 - 09:59

Miklas Njor

Fotojournalistikken hører hjemme alle steder. Det er et noget snævert syn på sit fag, på hvordan det skal gøres og hvor det skal bringes. 
<br/>
Man ligger som man har redt, og hvis man ikke dengang kunne se, at det var overdrev, så har man en arrogant holdning til sit fag og i sidste ende til de der betaler for festen, nemlig læserne.
<br/>
Fotojournalistikken er ikke død. Fotografiet er vendt hjem. Den er blevet et kald for mange og lever i bedste velgående, det er bare så old-school at tro, at den kun kan publiceres i en avis.
<br/>
Der bliver produceret massere af gode historier, i bøger, hos NGO'er, på udstillinger, på flickr, storyplanet.com, magnum in motion og på fotografers egne hjemmesider... 
<br/>
Markedet forandrer sig og vi vil se nye måder at få historierne frem til læserne. Både hvordan de præsenteres og hvordan de financieres.
<br/>
Jagt pengene og rødvin, men vent med dessertvinen, for vi er slet ikke nået dertil endnu.

09/09/2009 - 13:28

Poul Madsen

Det er printmedierne og fotograferne der ikke formår at omstille sig til den nye virkelighed. Sandt er det, at de engang så svulstige udlands-reportage-budgetter, er skrumpet ind til det rene ingenting. Men måske skulle man også begynde at kigge lidt på formen og på, hvordan man bedst udnytter nettet til at vise fotografiet frem i dag. Den plads der ikke findes i printmedierne findes nemlig på nettet. Det handler i bund og grund om, hvordan man "sælger" varen.

De store mediehuse ikke har gjort meget for at udvikle sig visuelt, eller lade sig inspirere. Det går også ud over de ansatte fotografer og freelancerne som ikke bliver skolet i at begå sig på nettet. En alsidig fotojournalist skal i dag kunne andet end at tage billeder. Vedkommende skal også selv kunne se og storyboarde en historie når den er der, skyde video og optage lyd. Det nye fotoudstyr inviterer til at kaste sig ud i det flermedielle - men opbakningen mangler tydeligvis fra ledelsen på mange landsdækkende printmedier. De vil ikke bruge pengene på det. 

Mht. til reklame- og PR branchen så er det helt korrekt at det er dér at pengene findes. Men der findes heldigvis stadig en hel del engagerede idealister som i sin tid tog uddannelsen på DJH for at lave historier fra det virkelige liv. Det er fotojournalister som betragter sig selv som visuelle historiefortællere og som ikke orker at lave det ene kunstigt-opstillede-mega-photoshoppede portræt efter det andet. Også selvom vi tilsyneladende befinder os i en tid, hvor det er det eneste som magasinpressen og fagbladene efterspørger. 

Udfordringen for os fotojournalister er i dag at lave historierne interessante og virkelighedsnære ved at benytte de muligheder som onlinemedierne giver os. Der er masser af plads at øve sig på.

 

 

 

 

 

09/09/2009 - 13:31

Henrik Kastenskov

Svar til Bjarne m.fl:

"Og de glade "amatører" kan tit og ofte gøre det lige så godt - til en helt anden pris."

Hvis der er krise i fotojournalistikken, så er det på grund af en indstilling til kvalitet som oventstående. Den virkelige krise ligger i mediehusenes ensidige prioritering af celebrety stof og fladskærmstests. Siden hvornår blev den verden, vi er en del af irrelevant? Kom det med VKO eller er det bare finanskrisen?

Som såvel journalist som foto-ditto har vi en forbandet pligt til at dokumentere den verden, der ligger udenfor døren. Både den nære og den fjerne. 

Som en del af multimediehuset Bombay Flying Club har vi forlængst droppet papiret som primært medie. Hvorfor?  Fordi nettet er det rette medie for (foto)journalistik: det er billigt, det når potentielt set et enormt publikum og sidst men ikke mindst er det et egentligt visuelt medie.

"Markedet forandrer sig" som Miklas skriver; nu mangler vi bare at mediehusene også finder ud af det. Og at de derefter finder tilbage til den journalistiske kvalitet. Ellers er den egentlige krise ikke fotografiets men vores personlige-.

09/09/2009 - 16:22

Susanne Sayers

Jeg synes, at Jyllands-Posten med sit nye fotosite - http://foto.jp.dk - viser et bud på, hvordan det kan gøres. For jeg er enig: løsningen er ikke nødvendigvis papir.

 

Bedste hilsner,

Susanne Sayers

09/09/2009 - 20:59

Michael Bjørnbak Martensen

Det her roder lidt. Er det fotojournalistik, der diskuteres? Er det fotograferne? Er det salg af fotograferes billeder fra udlandet?

Hvis det er fotojournalistik, så mener de to fagligheder har det fint - sammen. De to fagligheder er alt andet lige bedre end en.

Men, når jeg så ser på vægtfordelingen, synes jeg fotosiden er prioriteret meget lavere end bogstaverne.

Jeg arbejder alene for fagblade og i komunikationsafdelinger i Danmark - som journalist og fotograf. 

10/09/2009 - 13:53

Sofus Comer

 Måske mangler vi en klar defination af "fotojournalist".

Jeg er sikker på at vi alle har et bud, men slet ikke sikker på at vi taler det samme sprog.

Jeg er "fotojournalist", da jeg har gået 4 år på journalisthøjskolen. Men det er da ikke foto-journalistiske opgaver der giver mig brød på bordet. Næh, tværtimod, skulle jeg leve af at rejse rundt og lave foto-journalistiske serier, vil jeg da være tvunget i knæ af manglende penge til regninger.

Når jeg presenter min titel til kunder, spørger mange mig, hvad er en fotojournalist og jeg plejer at svare lidt for sjovt. "En nysgerrig fotograf". Hermed ikke sagt at fotojournalister er mere nysgerrige end andre. Men i min titel ligger begrebet journalist, som bør være opsøgende, nysgerrig, informativ og ikke mindst turde indhente alle tænkelige oplysninger og formidle det som et let og nøgternt budskab i information og fotos.

Men hold ad op, hvor er der mange uddannede fotojournalister der ikke gør den slags med deres fag. Al den form, reklame, pr og til tider ligegyldige fotografi der findes er ikke fotojournalistik.

Så jeg syntes ikke man kan sige at fotojournalistikken er i respirator. Den lever i allerbedst velgående hos de der lever af rugbrødsmader og overtræk. Men der er bare ikke så mange af os, der gør det, og derved ikke så mange af os, der kan kalde os fotojournalist.

Jeg er kun sporadisk fotojournalist, selvom jeg syntes titlen er god og jeg er stolt af min uddannelse, vil (er) det være forkert at kalde mig selv det fulltime. 

Det hører ikke til faget at blive rig på fotojournalistikken, især ikke hvis man vil leve fuld tid af det. (Ved godt der findes få undtagelser rundt om i verden.)

Kan du kalde dig selv fotojournalist?

Eller, kan du kalde dig selv:

  • Erhvervsfotograf?
  • Bryllupsfotograf?
  • Multimediefotograf?
  • Allroundfotograf?
  • Amatørfotograf?
  • Journalist med et kamera?

Find selv på flere.

Mvh Sofus Comer, Webdesigner, multi-medie dude, underviser og sporadisk fotojournalist.

04/01/2010 - 22:53

Nicolai Perjesi

Vi er nogle som mig selv, som har været freelance fotografer i 20 år, selv har betalt sit udstyr, sin bil, sit studie, sin løn, alt markedsføring, sine ferier o.s.v.

Og så at opleve at der kommer nogle såkaldte billedjournalister som efter at have haft fast løn med overenskomst, feriepenge, udstyr betalt, bil betalt, så lige får nogle midteropslagssider i søndagsavisen med deres fantastiske billeder, vinder en masse priser, bliver kendte,  og så starter freelance og napper de fleste reklamekunder og hvad der ellers er af spændende opgaver i dette lille land.

Så har jeg altså ikke så ondt af at de skal til at lave nogle opgaver de ikke lige har lyst til og at det er kedeligt at lave portrætter. Hvilket de også kunne se at gøre lidt bedre.

Der er vist ikke så mange andre steder end Danmark hvor fotografer for det første er fastansatte, og så derudover det får rejser betalt. Eller fik.

Men det kedelige ved det hele er jo nok det faktum at medierne, og her er det de trykte vi taler om, desværre synes at der er mest salg i historier om kendte, og måske lige en smule produktanmeldelser. Og da det er de få annoncer som betaler for det meste, så er annoncørerne ikke glade for at deres parfume model skal vises ved siden af nogle afrikanske børn som sulter.

Så velkommen til virkeligheden fotojournalister, lav nogle jobs som giver smør på brødet, og spar sammen hvis det er muligt for jer, betal jeres rejser selv og udstil jeres billeder selv og betal selv for udgivelsen hvis I vil have tingene på tryk. Det er der mange andre som har gjort før jer rundt omkring i den store verden.

15/01/2010 - 15:44

Claus Sjödin

Det bliver spændende engang at læse, hvilken behandling der skal til for at få fotojournalistikken ud af respiratoren. Hvad er kuren, hvilken medicin skal ordineres for at patienten kan overleve?

Seneste jobopslag

KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 16.08

Skarp kommunikationskoordinator søges

Lemvig Kommune
Ansøgningsfrist: 15.08

Senior Pressekonsulent

PFA Pension
Ansøgningsfrist: 09.08

Digital mad-journalist til dr.dk/mad

DR
Ansøgningsfrist: 11.08

Web- og SoMe-redaktør

ROSKILDE HANDELSSKOLE
Ansøgningsfrist: 10.08

KOMMUNIKATIONSCHEF

KANT arkitekter
Ansøgningsfrist: 11.08

Radio24syv søger reporter i Aarhus

Radio24syv
Ansøgningsfrist: 10.08

SoMe-stærk virksomhedskorrespondent

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 06.08

Global Editor for Native Advertising Institute

Native Advertising Institute
Ansøgningsfrist: 05.09

Efterskoleforeningen søger en presseansvarlig med politisk tæft

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 11.08

ITD søger presserådgiver

ITD
Ansøgningsfrist: 21.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

LANDBRUGSNYT søger journalist

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 26.07

Kommunikationsmedarbejder

Naturvidenskabernes Hus
Ansøgningsfrist: 15.08

Presse- og kommunikationsmedarbejder til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.08

Informationerne er derude – kan du finde dem?

Østjyllands Politi
Ansøgningsfrist: 31.07

Webmaster/journalist til Danske Malermestre

Danske Malermestre
Ansøgningsfrist: 11.08

To stærke og udviklingsorienterede kommunikatører

Faaborg-Midtfyn Kommune
Ansøgningsfrist: 09.08